- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
696

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ecuador, Republik i Sydamerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

15 % af Skatter paa Kakao, faste Ejendomme,
Rom og Tobak, 6 % af Monopolerne paa Salt og
Krudt. Statsbudgettet har i de sidste Aar
balanceret med c. 20 Mill. Sucrés Udgifter og
Indtægter (1 Sucré = c. 1 Kr. 80 Øre).
Statsgælden angives til c. 45 Mill. Sucrés. Hæren,
som 1910 talte 7810 Mand, bestaar af 3
Artilleribrigader, 9 Infanteribatailloner og 1
Kavalleriregiment. Hertil kommer Nationalgarden, som
siges at tælle 100000 Mand. E. faar sine Penge
møntede i England, U. S. ell. Peru. Der findes
to Banker med Ret til at udstede Sedler. Efter
L. af 1897 skal de have Guld for Halvdelen af
de udstedte Sedler; 1909 var der dog kun
Dækning for noget over 6 % af Seddelmængden.
Det metriske System indførtes 1856, men
benyttes ikke i Praksis.

Næringsveje. Landvæsen sysselsætter det
store Flertal af Befolkningen. I Kystlandet
dyrkes Kakao, Kaffe, Ris, Majs, Sukkerrør, Tobak,
Ananas, Bananer o. s. v. Op ad Vestcordillerens
Skraaning naar Bananerne til 2400 m,
Orangerne til 2500 m. I Højbækkenerne dyrkes Hvede,
Majs, Byg, Luzerne, Quinoa, Bønner, Kartofler
o. s. v. Grænsen for dyrket Land er omtr. ved
3400 m. Paramoerne har i vid Udstrækning
Anvendelse som Græsgange for Kvæg. Det
vigtigste Produkt er Kakao, hvoraf der 1911 udførtes
for 1,6 Mill. £, dernæst Kaffe, Tobak og Sukker.
Skovene leverer Kautsjuk, Garvebark, Kapok
og Carludovica Fibre. E. producerer en ringe
Mængde Guld og Petroleum. Der findes rige
Lejer af Guld, Kobber, Jern, Bly, Kul og Svovl,
men de udnyttes ikke. Panamahatte tilvirkes
næsten udelukkende i E., og Efterspørgslen er
langt større end det, som det er muligt at
fremstille. Værdien af udførte Panamahatte var 1910
258342 £. Udførslen havde 1910 en Værdi af
34 Mill. Sucrés, Indførslens Værdi var 16 Mill.
Sucrés. 1910 indgik i Guayaquils Havn 213 Skibe
med 396000 t, hvoraf Halvdelen britiske. Vejene
er meget slette. Nogle faa Jernbanelinier er
anlagte (1910: 563 km). Telegrafen havde (1912) 60
Kontorer og 5340 km Linier, Telefonlinier:
528 km, 9 Mill. Postforsendelser, hvoraf 0,8
Mill. indenlandske Breve, 1,8 Mill. udenlandske
Breve, 6,3 Mill. Aviser og Pakker.

Historie. I Opdagelsestiden var E. en Del
af Inca-Riget og kom med dette (1532) under
Spanien. 1548-71 var det en Prov., Quito, af
Vicekongeriget Peru, indlemmedes derpaa i
Vicekongeriget Ny Granada, men kom 1772
atter til Peru. I Slutn. af 18. Aarh. udbrød nogle
mindre Oprør. Større Oprør udbrød 1809 og
1812, og endelig 1820 udbrød i Guayaquil en
Revolution, som ved Bolivar’s Hjælp førte til
Løsrivelse fra Spanien. E. sluttede sig sammen med
Ny Granada og Venezuela, men konstituerede sig
1830 som en selvstændig Republik med den
konservative Juan José de Flores som Præsident.
Det liberale Parti med Rocafuerte som Fører
forsøgte straks at styrte Flores, og den ene
Revolution fulgte efter den anden. De to Førere
afløste fl. Gange hinanden, og gentagne
Forfatningsændringer fandt Sted, indtil Flores 1843
maatte forlade Landet og efterfulgtes som
Præsident af Vicente Roca. Rocafuerte døde 1847.
I fl. Aar rasede Partistridighederne. 1846
udbrød en kortvarig Krig med Ny Granada, hos
hvem de Konservative søgte Hjælp til at faa
Flores tilbage. 1849 viste det sig umuligt at
enes om Præsidentvalget, indtil endelig (1850)
den klerikale Diego Noboa valgtes. Denne rejste
straks Modstand mod sig ved at kalde Jesuitterne
tilbage, og han styrtedes derfor 1851, hvorpaa
den liberale General Urbina blev Præsident.
Slaveriet ophævedes 1854, Skibsfarten paa Floderne
frigaves, Adelstitler afskaffedes, og Jesuitterne
fordreves. Dette vakte Uvillie hos de Klerikale,
og heraf benyttede Flores sig til med Hjælp fra
Peru at gøre Landgang ved Lumbas i
Guayaquil-Bugten, men han blev forladt af sine egne Folk,
flygtede til Peru, hvor han kort efter udvistes.
Urbina efterfulgtes af Francesco Robles, under
hvem Indianerne fik Borgerrettigheder, ligesom
det metriske System indførtes. 1858 førte
Grænsestridigheder til en Krig med Peru, hvorunder
Guayaquil blokeredes af en peruansk Flaade.
Kommandanten i Guayaquil gav derpaa efter
for Perus Fordringer, men Robles nægtede at
underskrive Fredstraktaten. Da der imidlertid
udbrød Oprør i Landet, maatte han flygte til
Chile. Hans Efterfølger Franco holdt sig kun
kort. Det konservative Parti indkaldte nemlig
Flores, som i et Slag ved Babahoyo overvandt
Franco (1860). Kongressen valgte derpaa (1861)
Flores’ Svigersøn Moreno til Præsident. Han
sørgede for Anlæg af Veje og Havne, men vakte
stor Uvillie ved at overlade al Undervisning til
Gejstligheden, ved at fritage denne for at være
verdslige Domstole underkastet og ved endelig
at indlade sig paa Forhandlinger med Frankrig
om fr. Protektorat. Hertil kom endelig
Misfornøjelsen med de slette Finansforhold. Heraf
benyttede den colombiske Præsident Mosquera
sig til at opfordre Ecuadorianerne til at forene
sig med Colombia. Da Moreno ikke vilde
indlade sig herpaa, udbrød en Krig, som dog endte
uden Resultat (1863). Flere Forsøg paa at styrte
Moreno mislykkedes, og ved Præsidentvalget
1865 lykkedes det ham at sætte sin Kandidat
Carrion igennem. Urolighederne tvang dog
denne til at gaa af, og 1868 valgtes Espinosa til
Præsident. Denne styrtedes 1869 af Moreno,
som nu søgte at omdanne E. til en teokratisk
Stat og forbød alle Skr, som ikke faldt i
Jesuitternes Smag, og lod Kongressen vedtage at
tildele Paven en Tiendedel af Statens Indtægter.
Paven viste senere sin Erkendtlighed ved at
løse Moreno fra sin Ed, ikke at ville lade sig
vælge ved Præsidentvalget 1875. Moreno
opnaaede dog ikke Genvalget, idet han myrdedes
af sine egne Tilhængere. Nu valgtes den
liberale Borrero, men da han viste Skaansel over for
de Klerikale, rejste de Radikale sig under
Veintimilla og overvandt Borrero. Veintimilla
ophævede Konkordatet med Paven, men han
styrtedes allerede 1883, og næste Aar valgtes
Caamano, som 1888 efterfulgtes af Antonio Flores og
derefter (1892) af Luis Cordero. De indre
Uroligheder blussede nu atter op. Da Præsidenten
under Krigen mellem Kina og Japan (1894)
solgte Krydseren Esmeralda til Japan, vakte
det stor Harme, og heraf benyttede de Radikales
Fører Eloy Alfaro sig til at anstifte Oprør, ved
hvilket Cordero blev overvundet, og Alfaro blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free