Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ecuador, Republik i Sydamerika - Ed. Inden for Retslivet - Ed, Sogn og Landsby i Mellemsverige, Landskab Dalsland, Elfsborg Län
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Diktator, indtil han (1897) valgtes til Præsident.
Han efterfulgtes af Leonidas Plaza, der (1904)
stillede Kirkens Ejendom under Statens Kontrol
og forbød Dannelsen af ny Ordner, men tillige
Indførelsen af ny Kirkesamfund. I St f. kat.
Despotisme havde man altsaa faaet radikalt
Tvangsherredømme. Efter Lizardo Garzia’s
Præsidentskab (1905-06) valgtes Alfaro atter og
efterfulgtes 1912 af Leonidas Plaza. En
Grænsestrid med Colombia afgjordes ved den tyske
Kejsers Voldgift (1904), medens Grænsestriden
med Peru henvistes til den sp. Konges Voldgift.
Denne frasagde sig dog (1910) Dommerhvervet.
De Paagældende Stater gik derpaa ind paa at
lade Striden bilægge ved Voldgift af U. S.,
Argentina og Brasilien, men hverken denne ell.
Tvisten med Colombia er endnu bilagt. (Litt.:
Gonzalez-Suarez, Historia ecclesiastica
del E. [Quito 1881]; Carvallos, Compendio
del resúmen de la Historia del E. [Guayaquil
1886]; Samme, Geografia del E. [Lima 1888];
Wolf, »Über die Region der Hochanden«
[Verhandl. der Gesellschaft f. Erdkunde, Berlin
1891]; Reiss & Stübel, »Hochgebirge der
Republik E.« [Berlin 1892-98]; Whymper,
Travels amongst the great Andes of E. [London
1892]; Wolf, Geografia y Geologia del E.
[Leipzig 1893]; Stübel, »Die Vulkanberge von E.«
[Berlin 1897]; Meyer, »In den Hochländern
von E.« [Berlin 1907]).
M. V.
Ed. Inden for Retslivets forskellige Omraader
benyttes Edsaflæggelse som Middel til at
fremtvinge sandfærdige Forklaringer ell. sikre
Løfters Ubrødelighed. E. spiller navnlig en Rolle
under Bevisførelsen i Retssager, idet det kan
paalægges Vidner o. a., som afgiver Forklaring
for Retten, at bekræfte deres Udsagn med E.;
undertiden kan ogsaa den, der selv er Part i
Sagen, stedes til at aflægge E., men i de fleste
Lande tillades dette dog kun undtagelsesvis,
under bestemt afgrænsede Forudsætninger. Ogsaa
uden for Rettergangen gør det Offentlige hyppig
Brug af Edsaflæggelse, saaledes ved
Embedsudnævnelser o. m. a. offentlige Beskikkelser,
Valg til lovgivende Forsamlinger m. v., idet
den, der tiltræder et saadant Hverv, afgiver
edeligt Løfte om at ville opfylde de dertil
knyttede Pligter. Ligeledes kan E. anvendes i
Bevisøjemed uden for Domstolene, hvilket især
forekommer i det eng.-amer. Retsliv, der i
udstrakt Grad gør Brug af skriftlige edelige
Erklæringer, de saakaldte affidavits, som udfærdiges
under Tilsyn af særlige Myndigheder.
Al Edsaflæggelse er af religiøs Oprindelse, og
i den ældre Retshistorie var den religiøse
Betragtning enebestemmende for E.’s Anvendelse
og Virkning. I Middelalderen og endnu senere
var E. at anse som Retsplejens vigtigste
Hjælpemiddel. E. blev da fortrinsvis affordret en af
Parterne i Sagen, i Reglen Indstævnte, hvem
det paahvilede at rense sig for Anklagen ved
sin Ed, som oftest med Understøttelse af
Mededsmænd (d. v. s. Personer, som bekræftede den
Sværgendes Troværdighed). Anvendt paa denne
Maade kunde E. ikke betegnes som et egl.
Bevismiddel, eftersom der, naar E. aflagdes, ikke
foretoges nogen Undersøgelse af Sagens
virkelige Sammenhæng, men E. var at anse som et
blot Afgørelsesmiddel - en efter vor Betragtning
vilkaarlig Udvej til Løsning af Retstrætter. Som
saadan anvendtes Eden i Fortiden fremfor
noget andet Middel, og denne fremtrædende
Stilling skyldtes uden Tvivl Tilliden til Edens
religiøse Kraft ɔ: Overbevisningen om, at den,
der havde Uret, i Alm. ikke kunde ell. ikke
turde aflægge E. Efterhaanden som Retsplejen
udviklede sig og lærte at betjene sig af saadanne
Midler, som direkte bidrager til Oplysning af
Sagens Sammenhæng (Dokumenter, Vidner etc.),
blev E. trængt tilbage fra sin dominerende Plads
i Rettergangen. Men den religiøse Oprindelse
sætter dog endnu i vore Dage et afgørende
Præg paa E.’s ydre Udtryksform. I de fleste
Lande bestaar Edsaflæggelse endnu deri, at
den Sværgende kalder Gud til Vidne paa sit
Ord, og for saa vidt tilstræber E. fremdeles at
skabe religiøse Garantier for Vidnesbyrdets
Troværdighed. Dog benyttes der i nyere
Retsforfatninger ogsaa andre højtidelige Former for
Edsaflæggelse (Forsikring paa Tro og Love, Ære
og Samvittighed o. l.), hvorved man søger at
tilvejebringe moralske Garantier af lgn. Styrke
som de religiøse. Hvad enten den ene ell. den
anden Fremgangsmaade benyttes, bliver E.
udelukkende at bedømme som en Handling af retslig
Karakter. Ikke den Sværgendes personlige
Formening om Edens Bet., men de gældende
Retsregler er bestemmende for E.’s Virkning. Naar
E. afkræves af kompetente Myndigheder i rette
Form, forbinder den den Sværgende til at
erklære sig sandfærdig under Ansvar efter Lovene,
som overalt knytter strenge Straffe til Misbrug
af E. Disse Følger virker da jævnsides med de
religiøse ell. moralske Hensyn til at sikre E.’s
Oprigtighed.
Ved Aflæggelse af E. følges bestemte ydre
Former (Edsformularer), der er
foreskrevne ved Lov ell. Sædvane. Ved Domstolene
i Danmark benyttes i Alm. flg. Formular: »At
den af mig afgivne Forklaring er
overensstemmende med Sandheden, det sværger jeg, saa
sandt hjælpe mig Gud og hans hellige Ord«.
Ordene ledsages af Haandsoprækning, og forud
for Aflæggelsen oplæses ofte en Edsformaning,
hvilken ligeledes har en lovbestemt Form. For
Personer af mosaisk Trosbekendelse og
mähriske Brødre findes særegne Edsformer, men
bortset herfra er alle, der møder for Retten
her i Landet, forpligtede til at sværge efter den
overangivne Formular. Ved den senest
vedtagne, men endnu ikke iværksatte Reform af
vor Retspleje er der imidlertid aabnet Adgang
til under visse Betingelser at erstatte den
religiøse Formular med en anden Forsikring af
højtideligt Indhold. - I Norge er den alm.
gældende Edsformular omtr. den samme som
i Danmark, men dog kan man allerede nu i
Norge under visse Forudsætninger anvende en
Forsikring paa Ære og Samvittighed. - I
Tyskland og England indeholder Edsformularen
ligesom hos os en religiøs Paakaldelse. - I
Frankrig kræves derimod ikke andre Bestanddele ved
Formularen end Ordene: Jeg sværger (je le
jure).
K. Hch.
Ed, Sogn og Landsby i Mellemsverige,
Landskab Dalsland, Elfsborg Län, med Station paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
