Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ed, Sogn og Landsby i Mellemsverige, Landskab Dalsland, Elfsborg Län - Ed (Edd), Havnestad ved det Røde Hav i den ital. Koloni Eritrea. - ed., Forkortelse for editio (lat), Udgave af en Bog, og for edidit (s. d.); edd. for ediderunt. - edafisk (bot.), i Plantegeografien: den Indflydelse, som de forsk. Jordbundsforhold udøver paa Plantedækkets Sammensætning - Edam (Eidam), By i Kongeriget Holland, Prov. Nordholland, ligger 20 km NØ. f. Amsterdam - Eda Skanse laa i Eda Sogn i Värmland i c. 15 km's Afstand fra den norske Grænse - Eday, en af de nordlige af Orkney-Øerne. E. sound, Sundet mellem E. og den Ø. f. liggende Sanday. - Edda. - 1) Navnets Bet.: »Læren om Digtekunsten«, Poetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dalslandsbanen. Nær E. Station ved Sydenden
af Søen. Stora Le, ligger Luftkurstedet
E., 142 m o. H., i naturskønne Omgivelser.
G. Ht.
Ed (Edd), Havnestad ved det Røde Hav i
den ital. Koloni Eritrea.
C. A.
ed., Forkortelse for editio (lat), Udgave af
en Bog, og for edidit (s. d.); edd. for ediderunt.
edafisk (bot.), et i Plantegeografien af A.
F. W. Schimper (1898) indført Udtryk, der
betegner den Indflydelse, som de forsk.
Jordbundsforhold udøver paa Plantedækkets
Sammensætning.
A. M.
Edam [’e.dam] (Eidam), By i Kongeriget
Holland, Prov. Nordholland, ligger 20 km NØ. f.
Amsterdam ved den nordøstlige Ende af den
udtørrede Purmer. Den er forbundet med
Zuider-Søen ved en Kanal. (1909) 6623 Indb. Den
har Tømmerhandel og Skibsbyggerier og giver
Navn til den fortrinlige Edamer-Ost
(Eidammer), der imidlertid fabrikeres i Egnen om
Hoorn og Alkmaar.
G. Ht.
Eda Skanse [’e.da-] laa i Eda Sogn i
Värmland i c. 15 km’s Afstand fra den norske
Grænse straks S. f. Eda Kirke ved Hovedvejen
til Karlstad. Sammen med den længere mod N.
til Beskyttelse af Broen over Vrangselven ved
Morast anlagte aabne Forskansning var E.
bestemt til at forhindre norske Indfald i
Värmland. E. blev anlagt omkr. 1650, men allerede
1657 indtaget af Nordmændene, som dog atter
rømmede den efter at have fornaglet
Kanonerne og brændt Magasinerne. Under Krigen
mod Karl XII blev E. atter sat i Forsvarsstand
og tjente denne Konge som Replipunkt. Den
samme Rolle spillede den ogsaa efter fornyet
Restauration 1808 og 1814; nu er den
fuldstændig forfalden.
(J. F. W. H.). M. H.
Eday [’i.di], en af de nordlige af
Orkney-Øerne. E. sound, Sundet mellem E. og den
Ø. f. liggende Sanday.
G. F. H.
Edda. 1) Navnet E.’s rigtige Bet. er allerede
fremsat af Arne Magnússon, men først
videnskabelig begrundet og fastslaaet af K. Gislason;
det er afledet af Substantivet óðr (Mask.), Digt;
Ordet betyder altsaa simpelt hen »Læren om
Digtekunsten«, Poetik. Netop saaledes kaldtes
- ifølge Oldtidens enstemmige Overlevering -
udelukkende Snorre Sturluson’s ene Hovedværk,
og saaledes er Ordet blevet brugt af
Rimur-Forfatterne i 14. og flg. Aarh. Enhver Tale om
E. i Betydningen »Oldemoder« som et Navn paa
en Bog maa herefter være udelukket. Et af
Hovedhaandskrifterne af Snorre’s Værk (det
upsalske) har flg. Titel: »Denne Bog hedder E.;
den er sammensat af Snorre Sturluson, som
den her er ordnet: først er der (et Afsnit) om
Aserne og Ymer, dernæst Skjaldskabssprog og
Benævnelser paa mange Ting; til sidst kommer
»Háttatal«, som Snorre har digtet om Kong
Hakon og Hertug Skule«. I disse Ord er
Indholdet af Snorre’s Poetik kort antydet, nemlig
flg. 3 Bestanddele: 1) »Gylfaginning«, 2)
»Bragaræður« og 3) »Háttatal«. Af disse er det 2.
Afsnit fra Forf.’s Side ment som det vigtigste;
det første danner Indledningen dertil, og det
tredie er en praktisk Udførelse af de deri givne
Regler for det rigtige poetiske Sprog. -
Gylfaginning (Gylfe-Kogleriet) er i Virkeligheden intet
mindre end en kortfattet, men muligst
fuldstændig Fremstilling af den hedenske Gudelære
i Form af en Samtale mellem en mytisk sv.
Konge, Gylfe, og 3 Personer, hvem Gylfe ikke
kender, men som er Odin, delt i 3 Personer.
Gylfe spørger, men de andre svarer. Indholdet
bestaar af en Forklaring af Verdens Tilblivelse
og Tilstande, de forsk. mytiske Væseners
Oprindelse og Art (Kosmogoni m. m.);
særlig dvæles der ved de enkelte Guder og
Gudinder; til sidst er der en udførlig
Fremstilling af Balder’s Død og Verdens
Undergang (Eschatologi). Kompositionen er
for de Tider særdeles dygtig, og Indholdet
beror dels paa gl., endnu levende, men
brudstykkeagtige Traditioner, dels og ikke mindre
paa gl. mytiske Dige (som Voluspá, Grimnismál,
Vafprúðnismál), naturligvis ikke uden enkelte
uundgaaelige Fejl og Misforstaaelser. For os er
Værket en uvurderlig mytisk Kilde.
Fremstillingen er en Mester som Snorre værdig, snart
er den høj patetisk, snart fuld af skæmtende
Humor og fin Lune (Tor’s Færd til
Utgaards-Loke) o. s. v., alt efter Indholdets vekslende
Art. Fremstillingen af de enkelte Myter har
til Hensigt at give unge Skjalde Grundlaget for
det vigtigste i Skjaldepoesien, dens
Omskrivninger, deres Dannelse og rette Brug. Den anden
Del indeholder dernæst en Fremstilling af, hvad
der særlig kunde kaldes Skjaldenes Sprog, de
poetiske Omskrivninger og Enkeltbenævnelser,
der dels udelukkende hørte Digtersproget til,
dels kunde bruges der i Flæng (Synonymer);
det hele er systematisk ordnet (Omskrivninger
for Guder og Gudinder, Verden og dens
Fænomener, Mand og Kvinde, Kamp og Vaaben m.
m.). Hver enkelt Omskrivning belægges med
Skjaldecitater; ikke færre end 67 navngivne
Skjaldes Digte er benyttede foruden anonyme
Vers. Som oftest anføres et Halvvers,
undertiden hele Digte ell. større Afsnit; undertiden
indskydes længere Myter og Sagn, der ikke
kunde finde Plads i det første Afsnit. Hele dette
Afsnit er, fra hvilken som helst Side det end
betragtes, overordentlig værdifuldt. Ogsaa det
var opr. forfattet i dialogisk Form; det er Brage,
der her optræder som den, der belærer
Havguden Ægir; deraf det eneste rigtige Navn
Bragaræður (Brage’s Taler); men det opr.
Forhold er til Dels blevet udvisket i Haandskrifterne.
Det hele Afsnit indledes med en Fremstilling af
Digterdrikkens Tilblivelse og Historie. De i
Haandskrifterne (dog ikke i det Upsala’ske)
tilføjede versificerede Navneremser har næppe
noget med Snorre’s Værk at gøre, men er yngre
Tillæg. Saaledes som Snorre her viser sig som
den skønsomme og Emnet helt beherskende
Videnskabsmand og smagfulde Fremstiller,
optræder han som Praktiker af første Rang i
tredie og sidste Del af Værket, Digtet
Háttatal. Dette, der er digtet (1222-23) om Kong
Hakon og Skule Jarl, bestaar af 102 Vers, hvoraf
hvert har sin metriske ell. sproglige
Ejendommelighed (deraf Navnet); Snorre løser hver
Vanskelighed med den største Lethed, og uagtet
Versbygningen stillede store Krav i sproglig
Henseende, mærker man aldrig, at Ordene er
mere indviklede end hos andre Skjalde, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
