- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
702

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edderkopper (Arachnoldea), den ene af de 4 store Afdelinger, hvori Leddyrene inddeles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

falder Legemet endog i 3 skarpt sondrede
Afsnit: et Hovedparti og et Brystparti, hvert
bærende 3 Par Lemmer, samt en tydelig
segmenteret Bagkrop. (En falsk Tredeling af Legemet
fremkommer hos visse nordamerikanske
Myreedderkopper). Skorpionernes Legeme falder
ligeledes i 3 Dele, men Cephalothorax og
Abdomen er her sammenvoksede i hele deres
Bredde, saaledes at Legemet nærmest gør
Indtryk af at falde kun i 2 Afsnit. Cephalothorax
er uleddet og efterfølges af den brede,
7-leddede Bagkrop, der ender i den skarpt afsatte,
5-leddede Hale. En tydelig Leddeling af
Bagkroppen optræder endnu hos de 2
mindre Grupper Pedipalpi og Chernetidæ,
hvorimod den allerede begynder at
udviskes hos Mejerne og ganske er
forsvundet hos de ægte E. og Miderne.
Antenner mangler. - Det 1. Par Lemmer,
de saakaldte Cheliserer (Kindbakker),
er i Alm. uddannede som smaa
Klosakse, men kan i øvrigt have en
meget forsk. Bygning; i Modsætning til
Insekternes Kindbakker er de altid leddede. 2. Lemmepar,
Pedipalperne eller Maxillerne, fungerer ligeledes
som Mundlemmer, idet de er forsynede
med Tyggeflige ved deres Grund; Lemmet
er i øvrigt udstyret med en mægtig Palpe af
vidt forskellig Bygning hos de forskellige
Familier; det er denne, der bærer de
mægtige Klosakse hos Skorpioner,
Chernetider o. a. Hos Pedipalpi ender den med
en kraftig Klo; en noget lgn. Bygning har
Palpen hos Mejere og talrige Mider; hos de ægte
E. er den omdannet til Parringsorgan, og endelig
tjener den som Gangben hos Solpugiderne; hos
snyltende Former modificeres Munddelene i
øvrigt til Suge- og Stikkeorganer. De flg. 4.
Lemmepar er gennemgaaende ens byggede overalt
inden for Arachnoideerne og optræder som
Ganglemmer, 1. Par er dog tillige
Tyggeapparater hos Skorpioner og Mejere. Om man end i
Alm. maa sige, at alle Arachnoideerne mangler
Lemmer paa Bagkroppen, maa der dog gøres
opmærksom paa de lemmeagtige, kamdannede
Organer paa Skorpionernes Bagkrop, ligesom
der maa mindes om, at man i
Embryonaludviklingen ser 6-4 Bagkropslemmer opstaa hos
Skorpioner og ægte E., som dog senere hen
atter ganske forsvinder, samt at man har villet
tyde E.’s Spindevorter som Lemmer.

Hvad Nervesystemet angaar, finder
man en stor, veludviklet Hjerne, der forsyner
Øjne og Cheliserer med Nerver. Bugnervernes
Brystganglier sammensmelter overalt til en
udelt Gangliemasse, medens Bagkroppens
Ganglier alt efter den større ell. mindre tydelige
Legemsleddeling er mere ell. mindre adskilte.
Arachnoideernes Øjne er Punktøjne, der i et
Antal af 2-12 har deres Plads paa
Cephalothorax; kun de store mellemste Øjne hos
Skorpionerne har en noget mere kompliceret
Bygning og ligner i visse Forhold Insekternes
sammensatte Øjne.

Et meget betydeligt Antal Kirtler
udmunder paa den ydre Hud, navnlig paa Benene;
desuden mærkes forsk. Stigme- og Gatkirtler
hos Mider, Halegiftkirtlen hos Skorpionerne
samt Kindbakkekirtlen hos de ægte E. og de
talrige og mægtige Spindekirtler, som særlig
optræder hos sidstnævnte Gruppe.

Tarmkanalen er særlig karakteriseret
ved de ofte mægtige Blindsække, som udvikler
sig paa Mellemtarmen og ofte antager særdeles
mærkelige Former. Endetarmen er yderst kort,
og heri udmunder lange, sækformede
Ekskretionsorganer, som sikkert svarer til de
malpighiske Rør hos Insekterne.

Blodkarsystemet har et meget forsk.
Udseende hos de enkelte Afdelinger; men selv hvor det,
som f. Eks. hos Skorpionerne, er meget højt
udviklet, er Blodbanerne dog aldrig fuldkommen
lukkede. Hjertet er snart, som hos
sidstnævnte Gruppe, en mægtig, aflang Sæk, med
talrige Spalteaabninger og Sidegrene, snart er
det, som hos visse Mider, kuglerundt med kun
2 Aabninger, ja det kan endog hos mange Mider
fuldstændig falde bort. Dets Plads er hos ægte
E. i Bagkroppen.

Af Aandedrætsorganer træffer vi to Former,
dels ægte Rørtracheer, der ligner dem, vi finder
hos Insekterne, dels saakaldte »Lunger«. Disse
sidste optræder som de eneste
Aandedrætsorganer hos Skorpioner,
Pedipalper og Fugleedderkopper og
findes sammen medRørtracheer hos de andre
ægte E. Ind til Lungerne fører
1-2-4 Stigmer, der udmunder i
store Sække, i hvilke der til
den ene Væg er ophængt talrige
paralleltliggende Blade med
særdeles tynd og fin Hud; mellem de
2 Vægge af hvert Blad kan Blodet strømme og
bliver her iltet. Rigtigst er disse Lungeblade
vistnok at opfatte som baandfornlet udbredte
Tracheer.

Alle Arachnoideer uden Undtagelse er
særkønnede, og Kønsorganerne ligger i
Abdomen; de er næsten altid parrede, men
forsynede med en fælles Udførselsgang og
Aabning. Foruden selve Kønskirtlerne optræder
meget ofte talrige indre, accessoriske Organer,

illustration placeholder

Fig. 1. Korsedderkop set fra Undersiden.


illustration placeholder

Fig. 2. Fodenden af en

Husedderkop. S andet Fodled; e

indleddede Børster; a Kloleddet;

b, c, d Kløer.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free