- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
703

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edderkopper (Arachnoldea), den ene af de 4 store Afdelinger, hvori Leddyrene inddeles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligesom ogsaa Parringsorganer og Læggerør kan
være til Stede.

Det største Antal Arachnoideer er
æglæggende, dog ogsaa levendefødende Former findes
(Skorpioner, Phrynus, mange Mider). Nogen
Forvandling gennemgaas i Alm. ikke, dog
undtages herfra Pseudoskorpioner og Mider. Større
sekundære Kønsforskelligheder findes kun hos
ægte E. og Mider.

Arachnoideerne deles rettest i flg. 7 Ordener:
Scorpionidea (se Skorpioner), Solpugidea,
Pseudoscorpionidea, Pedipalpi (se
Skorpionedderkopper), Phalangidea med
Cyphophthalmidea (se Mejere), Araneina (se ndf.),
Acarina (se Mider). Til Arachnoideernes
Klasse regnes desuden i Alm. 3 Grupper, nemlig
Linguatulider, Tardigrader og Pycnogonider.

Ægte E. (Araneina). Legemet (Fig. 1) er delt
i 2 skarpt fra hinanden sondrede Stykker: et
Cephalothorax og en Abdomen, begge uleddede
og kun forbundne ved en meget fin Stilk.
Chelisererne (a), der hos hele Hovedmassen
af E. bevæges vandret og kun hos
Fugleedderkopperne lodret, er overalt uddannede til
kraftige Giftkroge, som i deres Indre skjuler den
aflange Giftsæk. Biddet af de store tropiske
Fugleedderkopper er endog farligt for
Mennesket. Aabningen for Giftkanalen er nær
Kloleddets Spids. Kæberne (d) staar dels i
Ernæringens Tjeneste, dels bærer de den lange,
flerleddede Palpe (c), hvis yderste Led hos
Hannen efter sidste Hudskifte svulmer stærkt
op og bruges til under Parringen at overføre
Sæden i Hunnens Legeme; dette Led er hos de
forsk. Former af en meget variabel og næsten
altid en yderst kompliceret Bygning. De 4
Benpar (I-IV) er veludviklede og anvendes snart
som Løbeben, snart som Svømmeben
(Vandedderkopper), snart som kraftige Springben. -
Paa forsk. Vis er i øvrigt ogsaa Benene og
særlig Kløerne tagne i Spindeevnens
Tjeneste (Fig. 2). Foruden de 2 kamdannede
Endekløer (b, c) optræder ofte en lille
Trædeklo (d), som hos Tæppespindere erstattes med
en Dusk Haar.

Paa Bagkroppens Underside, omgivende
Gattet, ligger Spindefeltet med 4 ell. 6
Spindevorter (Fig. 1 n), der er af en meget forsk.
Længde; paa disse udmunder Spinderørene,
hvorigennem den Vædske udgydes, der
hærdner i Luften til de bekendte Traade. Paa hver
Vorte udmunder i Alm. et meget betydeligt
Antal Rør; saaledes bærer Korsedderkoppens
forreste Spindevorter hver over 100 Rør, andre,
som Springedderkoppernes, kun ganske faa.
Spindeevnen bruges til Fabrikation af Fangnet
(Fig. 3), Boliger, Udfodring af Gange
(Tunneledderkopperne), til Forfærdigelsen af
Æggespind, Sikkerhedstraad, »flyvende Sommer« etc.

Paa Cephalothorax’ Forrand, findes 6-8
Punktøjne, ordnede i 2, sjælden 3
(Jagtedderkopper) Buerækker. Øjnenes Størrelse og
indbyrdes Stilling er af stor systematisk Bet.

Tarmkanalen begynder med et lodret
opstigende Spiserør, som fortsætter sig i en
muskuløs Sugemave (Fig. 1 r), der gaar over i
Tarmen; denne udmærker sig ved de 2
mægtige Blindsække, der strækker sig op i
Cephalothorax, samt ved den store Fordøjelseskirtel,
den saakaldte Lever, der ved talrige
Udførselsgange udmunder i Tarmen. Nervesystemets
Gentraldele er smeltede sammen til en enkelt
Gangliemasse, beliggende i Forkroppen.

Hvad Respirationsorganerne
angaar, optræder saavel Lunger som Tracheer.
Med Undtagelse af Fugleedderkopperne, der har
4 Lunger, findes i øvrigt kun 2, hvis
Indgangsspalter (Fig. 1 l) ligger paa Bagkroppens
Underside, 1 paa hver Side af Kønsaabningen (m).
Desuden optræder der hos de allerfleste E. lige
foran Spindevorterne en lille Tværspalte, der
fører ind i et Hulrum, hvori der udmunder i
Alm. 4 flade Aanderør, der kun sjælden
forgrener sig stærkt i Legemet. Bl. de i Danmark
forekommende Spindere mangler denne
Tværspalte kun i Gruppen Dysderoidæ og hos
Vandedderkoppen, hvorimod der her optræder 2
Tværspalter, enten lige bag ved
Lungespalterne ell. bag Kønsaabningen; inde i disse
udmunder en meget kraftig Aanderørstamme, der
forgrener sig meget rigt. - Hjertet er en kort,
muskuløs Sæk med et Antal Spalteaabninger,
fortil gaaende over i Legemspulsaaren. De
hanlige og hunlige Kønsorganer bestaar

illustration placeholder

Fig. 3. Hjulvæv af en Korsedderkop.


illustration placeholder

Fig. 4. mo, no og r, den egentlige Parringsrist.

po Ophængningstraade for Risten r.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free