Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eddike er en Blanding af Eddikesyre og Vand, med vekslende Mængde Eddikesyre - Eddike, medicinsk, kaldes forsk. Udtræk af vegetabilske Stoffer, tilberedte med E. - Eddikeaal (Anguillula acéti), en lille Rundorm, som kan naa en Længde af 1-2 mm - Eddikeaand, d. s. s. Aceton. - Eddikeessens, se Eddike. - Eddikeferment, se Eddike. - Eddikegæring, se Eddike. - Eddikemaaler, se Acetometer. - Eddikemoder, se Eddike. - Eddikesprit, se Eddike. - eddikesure Salte, Acetater, seEddikesyre. - Eddikesvamp, se Eddike. - Eddikesyre, C2H4O2 ell. CH3.COOH, en en-basisk organisk Syre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modificeret Form af Breton-Laugier i Orléans,
og som hovedsagelig bestaar i, at man udsaar
Eddikebakterier paa en i en temmelig flad
Beholder indeholdt Blanding af Vin, Vand og E.
og stadig sætter mere Vin til, indtil
Bakteriernes Virksomhed standser, hvorefter den dannede
Hinde af Bakterier løftes af og benyttes paa
andre Beholdere, medens E. aftappes og lagres.
Denne Metode er især af Wurm yderligere
udarbejdet til Brug ved Fremstilling af E. af
Alkohol, hvorved det er nødvendigt at sætte
forskellige Næringsstoffer til Vædsken. Den har
store Fortrin fremfor Orléans-Metoden, idet den
navnlig er meget hurtigere end denne, men den
kræver en nøje Kontrol med Bakteriernes
Renhed.
Styrken af E. ɔ: dens Indhold af Eddikesyre,
kan bestemmes ved Hjælp af Acetometret ell.
bedre ved en nøjagtig Titrering. Den nu
almindeligste Forfalskning af E. er en for stærk
Opspædning med Vand; men undertiden træffes
ogsaa endnu en Tilsætning af de billige
uorganiske Syrer, Svovlsyre og Saltsyre, der kan
paavises ved en kem. Undersøgelse, hvorved
ogsaa Anvendelsen af ikke tilstrækkelig renset
Træeddike giver sig til Kende ved de i denne
indeholdte empyreumatiske Stoffer. Da E. kan
angribe baade Kobber, Messing, Tin og
blyholdige Emailler, bør den opbevares og anvendes
i Beholdere af Glas og Porcelæn.
Under Navn af Kryddereddiker,
aromatisk E., gaar i Handelen en Mængde forsk.
Slags E., som har faaet Tilsætninger af forsk.
aromatiske Stoffer. Saaledes er
Esdragoneddike ell. Dragoneddike krydret med
Bynke, Artemisia Dracunculus, der ogsaa tillige
med Laurbærblade, Blade af Basilikum, Ocimum
basilicum o. a. benyttes til Fremstilling af, hvad
man specielt kalder Kryddereddike. I det hele
benyttes talrige aromatiske Urter alene eller
blandede paa denne Maade. Toileteddike,
vinaigre de toilette, er oftest en Blanding af
Eddikesyre og en alkoholisk Opløsning af forsk.
æteriske Olier o. l.
K. M.
Eddike, medicinsk, kaldes forsk. Udtræk
af vegetabilske Stoffer, tilberedte med E. eller
fortyndet Eddikesyre. For Holdbarhedens Skyld
er det af Vigtighed, at den anvendte E. er
mindst 6 % holdig, undertiden tilsættes Spiritus
for at gøre Præparatet mere holdbart.
Medicinsk E. finder kun ringe Anvendelse, i den
danske Farmakope er kun een med. E. officinel,
nemlig Strandløgeddike.
E. K.
Eddikeaal (Anguillula aceti), en lille
Rundorm, som kan naa en Længde af 1-2 mm, og
som undertiden i store Masser kan træffes i
Eddike, hvor man med blotte Øjne kan se den
bevæge sig i livlige S-formede Slyngninger.
Efter at den gl. Lære om Selvdannelse (generatio
æqvivoca), hvorved man tidligere forklarede
dens Optræden i Eddiken, har vist sig
uholdbar, har man maattet søge en mere naturlig
Forklaring paa denne, og en fr. Forsker
Davaine har i dette Øjemed anstillet en Række
Undersøgelser over den lille Orms Livsforhold.
At det ikke er Eddikens Syrlighed, der er en
Livsbetingelse for dette Dyr, fremgaar ikke blot
af den Omstændighed, at den temmelig hurtig
dør i andre Syrer, som Citronsyre og Oxalsyre,
der er opspædte til samme Syrlighedsgrad som
Eddiken, men ogsaa deraf, at den trives
fortrinlig og forplanter sig stærkt i Vand, som
indeholder Sukker. Ligeledes trives den
udmærket i sukkerholdige Frugter, Rødder o. s. v.
I fugtig Jord kan den leve i over 3 Uger uden
særskilt Næring. Det er derfor rimeligt at
antage, at den borer sig ind i nedfalden Frugt,
som ofte anvendes til Fabrikation af Eddike,
og at den saaledes bliver overført i denne
Vædske. Man søger den derfor forgæves i saadan
Eddike, som tilberedes paa anden Maade, og p.
Gr. a. den forandrede Eddikefabrikation bliver
E. en sjældnere og sjældnere Gæst paa vort
Bord.
(M. L.). T. K.
Eddikeaand, d. s. s. Aceton.
Eddikeessens, se Eddike.
Eddikeferment, se Eddike.
Eddikegæring, se Eddike.
Eddikemaaler, se Acetometer.
Eddikemoder, se Eddike.
Eddikesprit, se Eddike.
eddikesure Salte, Acetater, se
Eddikesyre.
Eddikesvamp, se Eddike.
Eddikesyre, C2H4O2 ell. CH3.COOH, en
enbasisk organisk Syre af den alifatiske Række,
findes i Planteriget dels i fri Tilstand, dels som
Salte; dens Alkylsalte (Æterarter) danner ofte
en Bestanddel, af de vegetabilske Olier;
fremdeles findes E. i ringe Mængde i dyriske
Sekreter sammen med andre flygtige Syrer,
saaledes i Sved og Muskelsaft; endvidere i Milten,
i Galden og i Fæces o. s. v. Den optræder
hyppigst som et Produkt af Gærings- og
Forraadnelsesprocesser og dannes ved tør Destillation
af mange ikke-flygtige organiske Stoffer f. Eks.
Træ, ved Smeltning af Sukker, Vinsyre o. l.
med Kaliumhydroxyd og ved Iltning af Alkohol
med Platinsort. - Fremstillingen af E. beror
dels paa Iltning af Ætylalkohol ved
Indvirkning af Organismer (se Eddike), dels paa
dens Dannelse ved tør Destillation af Træ (se
Trædestillation). Den vandfri E.
(Iseddike), der faas ved Destillation af vandfrit
Natriumacetat med Svovlsyre, er ved sædvanlig
Temp. en farveløs Vædske, der under + 16°
danner farveløse Krystaller og derved antager
et islignende Udseende. Den har en stikkende
Lugt, sur Smag og virker ætsende paa Huden.
Med Vand, Alkohol og Æter lader den sig
blande i alle Forhold. Ved 118° koger den; dens
Damp kan antændes og brænder da med lys,
klar Flamme. E. er meget hygroskopisk; den
opløser mange organiske Stoffer, ligesom ogsaa
enkelte Grundstoffer, f. Eks. Fosfor og Svovl;
Klorbrinte, Brombrinte og Jodbrinte opløses i
betydelig Mængde i Iseddike. E. har i vandfri
Tilstand Vægtfylden 1,055 ved 15°; blandes den
med Vand, indtræder der Temperaturforhøjelse
og samtidig en Rumfangsformindskelse; p. Gr.
a. denne stiger Vægtfylden, indtil den ved en
Blanding af 77 Dele Iseddike med 23 Dele Vand
naar et Maksimum af 1,0743 ved 15°; ved
stærkere Fortynding synker Vægtfylden atter
saaledes, at en fortyndet E., der indeholder 43 %
E., atter har samme Vægtfylde som den vandfri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
