- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
709

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edelfelt, Albert Gustaf Aristides, finsk Maler, (1854-1905) - Edelgave, Hovedgaard i Smørum Herred, VNV. f. Kbhvn - Edelinck, Gerard, nederl.-fr. Kobberstikker, (1640-1707) - Edelkrantz (opr. Clewberg), Abraham Niklas, sv. Embedsmand, Litterat og Fysiker (1754-1821)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Paraske« (1893, Raadhuset i Wiborg), det store
»Skærgaardsfolk« (1900, Helsingfors-Gal.) m. v.
Samtidig udstillede han Arbejder som Pastellen
»Vaarvise« (1883, finsk Kunstforening), det fine
Interiør »Ved Pianoet« (1884, Göteborg Mus.),
»Luxembourg Parken« (1887), Carneval de Paris
(1895), »Blekholmen i Sne« (1892,
Luxembourg-Mus. i Paris), de religiøse Billeder
»Julemorgen« (1889) og det af Uhde’s Retning paavirkede
»Kristus og Magdalena« efter et gl-finsk
Folkesagn (1890, Gal. i Helsingfors). De to sidstnævnte
rent naturalistiske Værker indleder en Periode
i D.’s Kunst, hvor en Stræben efter det
indholdsvægtige og det ideale i Stemningen gør
sig gældende; betegnende for denne E.’s senere
Produktion er Alterbilledet i Vasa Kirke
(Hyrdernes Tilbedelse, 1893-94) og det store,
monumentalt-dekorative Vægmaleri i Helsingfors’
Univ.’s Aula: »Åbo Akademis Indvielse« (1904).
Ogsaa i Illustrationsfaget kunde de ideelle
Værdier og først og fremmest hans varme
Fædrelandssind faa kunstnerisk Udtryk. Som
Illustrator har E. vundet megen Popularitet; han er
ikke stærkt oprindelig og dybsindig, men en
smagfuldt forstaaende, fint karakteriserende
Fortolker (Tegningerne til »Fänrik Stål« [232 Bl.,
1898-1900], endvidere til »Kung Fjalar« [1895],
Snoilsky’s »Svenska bilder« m. m.). E.’s
Portrætter vejer tungt i hans Produktion; adskillige
af dem er fremragende ved den overordentlig
fine og sikre Karakteristik. Her skal blot
nævnes Portr. af Kunstnerens Moder, Pasteur
(Sorbonne i Paris, 1885), J. Kurthén (1889, finske
Landdagsbygning), Prins Karl af Sverige (1891),
Dr. P. Roux (1895, Pasteur-Instituttet i Paris),
Aino Ackté (1901, Gal. i Helsingfors), Z. Topelius
(1889, Helsingfors’ Univ.), V. Rydberg (1892-93,
Sthlm’s Nationalmus.), Prof. Mittag-Leffler, C.
G. Estlander (Finske Kunstforening), Fru
Pasteur, den danske Kunstner P. Krohn med Søn
(1894) etc. E. fik ved sin Kunst, ved sin ædle
Personlighed og sin vidtspændende Indflydelse
stor Bet. for finsk Kunst. Han blev dens
Fornyer og æres som saadan, om end senere finsk
Kunst har forladt E.’s kunstneriske Baner. Hans
Kunst er uden for Finland repræsenteret i
Kunstmus. i Kbhvn, Sthlm, Paris m. v. Han raderede
ogsaa. (Litt.: Monografier ved Ahrenberg
[1902]; Strengell [Helsingfors 1906];
Öhqvist [Helsingfors 1910]; »Hvad E. skrifvit«
[Helsingfors 1905]).
A. Hk.

Edelgave, Hovedgaard i Smørum Herred,
VNV. f. Kbhvn, oprettet af den nedlagte
Landsby Rumpe, der af Frederik III blev skænket
Admiral Henrik Bjelkes Hustru Edel Ulfeld
med Tilladelse til at indrette den til en
Sædegaard, naar Hovedgaard og Bøndergods
tilsammen udgjorde 200 Tdr Hartkorn. 1682 var
Betingelsen opfyldt. Gaarden fik Navn efter Fruen,
men gik allerede 1694 ved Svigersønnen,
Admiral Ch. Bjelke’s Død ud af Slægten og har
senere hyppig skiftet Ejer. Hovedbygningen er
opført 1773 af Justitsraad Faith.
B. L.

Edelinck [’e.dəleŋk], Gerard, nederl.-fr.
Kobberstikker, f. i Antwerpen 1640, d. i Paris 1707.
E. blev opdraget af Jesuitterne, lærte under G.
Huybrecht og blev c. 1663-64 optaget som
Mester i sin Kunst i sin Fødeby. 1666 rejste han
til Paris, og 1675 blev han naturaliseret. Han
gik ganske op i fr. Kunst og blev paa sit
Omraade en af dennes Ypperste; dog er
Paavirkningen fra Hjemlandets Kunst, fra
Rubens-Stikkerne, umiskendelig; og med sin friske,
maleriske Streg og sin energiske Tegning, som han
førte med sig hjemmefra, virkede han ildnende
paa fr. Kobberstikkerkunst og ansporede sin
ældre fr. Kunstfælle Nanteuil til endnu dygtigere
Ydelser. Han paaskønnedes stærkt i sit ny
Fædreland, Lebrun banede ham Vej, Colbert
beskyttede ham, og han nød i høj Grad kgl.
Naade; saaledes stak han Ludvig XIV’s Portræt
13 Gange og portræterede ogsaa mange af
Kongens Omgivelser. Han blev 1677
Akademimedlem, blev Graveur ordinaire du Roy og
Ridder af Michaelsordenen. Med fr. Elegance
og Virtuositet i sin Teknik udførte han en
Mængde fortræffelige Portrætstik (c. 200
Portrætter efter Ph. de Champaigne, Largillière,
Rigaud m. v.). Et Hovedblad er Frants I’s
»Madonna« efter Raphael. Desuden mange Stik
efter Lebrun’s Kompositioner: »Darius’ Telt«
(paa 2 Plader), »Bodfærdig Magdalene« (Portr.
af Mme de la Vallière), efter Ph. de
Champaigne: »Kristus og Samaritanerinden« og
Selvportrættet o. s. fr. Hans Værk omfatter 3-400
Blade; heraf over 100 i Kobberstiksamlingen i
Kbhvn. (Litt.: H. Delaborde, G. E. [Paris
1886]).
A. Hk.

Edelkrantz [’e.dəlkrants] (opr. Clewberg),
Abraham Niklas, sv. Embedsmand,
Litterat og Fysiker (1754-1821). E. blev 1780
Bibliotekar ved Univ. i Åbo. Hans litterære og poetiske
Arbejder henledte tidlig Kong Gustaf III’s
Opmærksomhed paa ham; han kaldtes til Sthlm og
udnævntes 1782 til anden Direktør ved de kgl.
Skuespil, blev kgl. Sekretær 1783, Kongens
Haandsekretær 1787 og s. A. Medlem af
Generaltolddirektionen, hvilket Embede han beklædte
indtil 1802. 1805 udnævntes E. til Intendant over
de kgl. Museer, Sommeren 1808 var han
Hofkansler, og 1813 blev han Præsident i
Kommercekollegiet. 1789 blev han adlet og skiftede Navn
samt ophøjedes 1815 i Friherrestanden. E. var
1804-10 første Direktør for det kgl. Hofkapel
og det kgl. Teater, et Embede, der særlig paa
den Tid krævede stor Dygtighed og Delikatesse.
Han deltog tillige i fl. Rigsdagssamlinger, var i
Besiddelse af en ualmindelig Arbejdsevne,
grundige Kundskaber og en stor Dømmekraft, og
der lagdes paa mange Maader Beslag paa hans
Virkelyst til Bedste for det Almene, ligesom han
i de forskelligartede Hverv, der blev ham til
Del, viste en ualmindelig Duelighed og Energi,
selv om han splittede sine Kræfter vel meget.
Han var saaledes Formand i en Mængde forsk.
Komiteer, fremsatte 1811 paa Opfordring
Forslag til Landbrugsakademiets Organisation og
blev efter Akademiets Stiftelse 1813 dets første
Direktør. E. arbejdede ivrig for en udbredt
Handels- og Næringsfrihed, og sin livlige og
varme Interesse for de praktiske Videnskaber
lagde han for Dagen ved fl. mek. Opfindelser,
bl. a. en forbedret Telegraf, en Maskine for
Hørspinding og en Tørringsmaskine for Korn,
medens han samtidig indførte og forbedrede de
ny eng. Dampmaskiner og paa dette Omraade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free