Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edgeworth, Maria, eng. Forfatterinde (1767-1849) - Edgren, A. Ch., se Leffler. - Edgren, August Hjalmar, sv. Sprogforsker og Digter (1840-1903) - Edhem Pasha, tyrk. Statsmand (1813-93) - edictum, se Edikt. - Edictum Theodorici (lat.) er Navnet paa en af Østgoterkongen Theodorik d. Store omkr. Aar 500 udstedt alm. Lov - Edictus Langobardorum ell. Edictus Rothari, en af Langobarderkongen Rothari 643 udstedt omfangsrig Lov - Edictus Rothari, se Edictus Langobadorum. - edidit (lat.), fork. ed., »har udgivet«; om fl. Udgivere: edidérunt (edd.} - Edikt (lat. edictum), enhver offentlig Bekendtgørelse af en rom. Øvrighedsperson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
M. E., i Serien Eminent Women [1883]; Emely
Lawless, M. E. [i English Men of Letters]
1904; Mrs. Thackeray Ritchie, A Book
of Sibyls [1883]).
I. O.
Edgren [’e.dgre.n], A. Ch., se Leffler.
Edgren [’e.dgre.n], August Hjalmar,
sv. Sprogforsker og Digter (1840-1903), f. i
Värmland, Officer (1860-70), deltog med
Udmærkelse i den nordamerikanske Borgerkrig,
hvorefter han vendte hjem 1863. Drevet af
Interesse for Sprogstudier gik E. 1870 atter til
Amerika, hvor han 1874 blev Dr. phil. og
Docent i Fransk ved Yale-Univ. i Newhaven. Efter
at være kommet i Forbindelse med W. D.
Whitney, studerede han Sanskrit og blev 1880 Docent
i Sanskrit ved Lunds Univ., men kaldtes atter
tilbage til Amerika 1884 som Prof. i Sanskrit
og moderne Sprog ved Nebraskas
Statsuniversitet. Sit Ønske om et Professorat i Sverige saa
han opfyldt, da han 1891 blev Prof. i germanske
Sprog ved Göteborgs Højskole, hvor han ogsaa
docerede Sanskrit og sammenlignende
Sprogvidenskab. Men atter 1893 førte økonomiske
Forhold og Vanskeligheder med Jordejendomme i
Amerika ham derover, hvor han knyttedes til sit
gl. Univ. i Nebraska som Prof., først i
romanske Sprog, senere i Lingvistik og Sanskrit.
Under sit Ophold i Amerika vandt E. stor
Anerkendelse, og det vakte alm. Sorg, da han 1901
vendte tilbage til Sverige for at blive Medlem
af det sv. Akademis Nobel-Institut. E.’s
Udgivervirksomhed var særdeles omfattende; her
nævnes: »Sanskritspråkets formlära (1883),
A compendious sanskrit grammar (1885), The
kindred germanic words of german and
english (1880), Quelques observations sur l’élément
roman de l’anglais (Lunds Univ.’s Aarsskrift
1883) og »Jämförande grammatik; omfattande
sanskrit, grekiska, latin och gotiska« (1893, kun
1. Bd udkom). Desuden har han udarbejdet
Leksika, Sproglærer, udg. Rejsebreve fra
Meksiko, skrevet talrige Afh. om
Undervisningsspørgsmaal og leveret fortrinlige Overs., særlig
fra den ind. Digtning, f. Eks. »Schakuntala«
(1875) og »Malavika« (1877). Ogsaa eng. og amer.
Digtere har han overs., og endelig optraadte han
selv som Digter i »Dikter i original och
öfversättning« (1884), »Blåklint« (1894) og »Brustna
återljud« (udg. efter E.’s Død, 1904).
D. A.
Edhem Pasha, tyrk. Statsmand (1813-93),
af gr. Fødsel, blev som Barn Krigsfange og
derefter opdraget i Islam; han uddannedes
først som Officer, men gik derefter over i den
civile Tjeneste og naaede tidligt høje Stillinger.
Da Midhat Pasha maatte gaa af som Storvezir
i den kritiske Periode Febr 1877, blev E. hans
Efterfølger som Talsmand for en krigersk og
reformfjendtlig Politik. Navnlig var han en
ivrig Modstander af Tanken om at give de
Kristne Ligestilling med Muhammedanerne. Da
de russ. Sejre havde umuliggjort denne Politik,
maatte E. fortrække. Han blev senere
Ambassadør i Wien og paa ny Minister og fastholdt
bestandig en bestemt kristenfjendsk Politik.
J. Ø.
edictum, se Edikt.
Edictum Theodorici (lat.) er Navnet paa
en af Østgoterkongen Theodorik d. Store omkr.
Aar 500 udstedt alm. Lov, hvis Indhold helt
igennem er øst af romerretlige Kilder, men som
i øvrigt var bestemt til at gælde saavel for
Kongens got. som for hans rom. Undersaatter. Efter
Østgoterrigets Undergang fortrængtes den af
Corpus juris civilis (udg. af Bluhme i
Monumenta Germaniæ, Leges V).
P. J. J.
Edictus Langobardorum ell. Edictus
Rothari (lat.) kaldes en af Langobarderkongen
Rothari 643 udstedt omfangsrig Lov,
indeholdende den ældste Optegnelse af den gl.
langobardiske Ret. Ediktet, der udvidedes ved Love
af Rothari’s Efterfølgere, navnlig Grimoald og
Liutprand, høre til de vigtigste Mindesmærker
over oldgermansk Ret og blev i 11. Aarh. i
Forening med senere Lovgivning
Udgangspunktet for den livlige litterære Virksomhed, der
udgik fra Retsskolen i Pavia. Mellem Ediktet og den
gl. danske Ret er der paavist mærkelige
Overensstemmelser, men hvorledes dette Slægtskab
skal forklares, er uvist. (Litt.: Kjer, Edictus
Rothari, Studier vedrørende Longobardernes
Nationalitet« [1898]; Samme, »Dansk og
langobardisk Arveret« [1901]. - Ediktet er udg. af
Bluhme i Monumenta Germaniæ, Leges IV).
P. J. J.
Edictus Rothari, se Edictus
Langobardorum.
edidit (lat.), fork. ed., »har udgivet«; om fl.
Udgivere: ediderunt (edd.). Sættes paa
Bogtitler ved Udgiverens ell. Udgivernes Navn.
Edikt (lat. edictum), enhver offentlig
Bekendtgørelse af en rom. Øvrighedsperson. Alle
rom. Embedsmænd havde Ret til at udstede E.
inden for deres Forretningsomraade med
bindende Kraft for deres Funktionstid. E. udstedtes
dels mundtlig i en Folkeforsamling, dels tillige
skriftlig (jfr Album), regelmæssig paa Torvet
ved vedk. Magistrats Embedslokale.
Almindeligvis angaar E. Enkelttilfælde af administrativ
Art. En Særstilling indtager de E., der udstedtes
af visse Magistrater - Prætorer, Ædiler og
Provinsstatholdere - ved deres Tiltrædelse om
de Regler, de agtede at følge som Ledere af
Retsplejen i deres Embedstid (edictum
perpetuum i ældre Bet.; ɔ: det for hele
Embedstiden gældende E.). Af disse E. er det vigtigste
atter Prætors. Prætor paahvilede det, naar
Parterne for ham havde fremstillet
Retstrætten, at affatte en skriftlig Instruks, hvori han
efter at have nævnt Dommeren, der skulde
paakende Tvisten, gav denne Anvisning paa,
hvorledes han i Henhold til den nærmere
Undersøgelses Udfald skulde afgøre Sagen og under
hvilke Betingelser domfælde ell. frifinde. For nu
fra først af at gøre Offentligheden kendt med,
hvilke Regler han for sit Embedsaar vilde følge
ved Affattelsen af disse Instrukser, eventuelt
hvilke Forbedringer i den gældende Ret, han
derved vilde indføre, og hvilke Huller i
Lovgivningen han følte sig berettiget og forpligtet
til at udfylde, kundgjorde hver nyvalgt Prætor
straks ved sin Embedstiltrædelse gennem et E.,
der blev oplæst for Folket og slaaet op,
hvorledes han vilde anvende Retsreglerne, og hvilke
Klager og Indsigelser han i de enkelte Tilfælde
vilde hjemle stridende Parter. Det flg. Aars
Prætor gentog regelmæssig sin Forgængers E.
(edictum tralaticium), men med saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
