Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edikt (lat. edictum), enhver offentlig Bekendtgørelse af en rom. Øvrighedsperson - Edikt, det nantiske, kaldes den af Henrik IV 13. Apr. 1598 givne Lov - Ediktalcitation (lat.), offentlig Stævning. - Edinburgh, Mid-Lothian, Shire i det sydlige Skotland, S. f. Firth of Forth - Edinburgh (hertil et Kort), Skotlands Hovedstad og næststørste By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ændringer og Tilføjelser, som havde vist sig
praktiske; ogsaa i sit eget E. kunde Prætor gøre
Tilføjelser i Aarets Løb. Da der ved disse
aarlige E. ad Retshaandhævelsens langsomme, sig
selv kontrolerende og efter Tidens
Fornødenheder afpassede Vej lod sig gennemføre mange
Forbedringer og Fornyelser af den gældende
Ret, blev Prætors E. af gennemgribende Bet.
for Udviklingen af den rom. Privatret. Under
Kejser Hadrian sammenarbejdedes og ordnedes
det prætoriske E., der paa den Tid
efterhaanden havde antaget en stereotyp Karakter, af
Juristen Salvius Julianus og modtog derved som
edictum perpetuum Hadriani (Hadrian’s evige
E.) en endelig Form, som det siden beholdt.
E. kaldtes senere ogsaa visse kejserlige
Forordninger af mere alm. Indhold. (Litt.:
Lenel, »Das Edictum Perpetuum« [Leipzig 1907]).
K. B.
Edikt, det nantiske, kaldes den af
Henrik IV 13. Apr. 1598 givne og af Ludvig XIV 23.
Oktbr 1685 ophævede Lov, som sikrede
Hugenotterne fri Religionsøvelse og gav dem
Borgerrettigheder (se Hugenotter).
L. M.
Ediktalcitation (lat.), offentlig Stævning.
Edinburgh [’ed(i)nbarə, ’edinb(ə)rə],
Mid-Lothian, Shire i det sydlige Skotland, S. f.
Firth of Forth og i øvrigt begrænset af
Shirerne Haddington, Berwick, Roxbourgh,
Selkirk, Peebles, Lanark og Linlithgow, heri
indbefattet Staden E. 951 km2 med (1911) 507662
Indb. 1901 fandtes 488796 Indb., af hvilke 5840
talte Gælisk. Der er ingen Bjerge, men den
sydvestlige Del af Shiret er opfyldt af Pentland
Hills (579 m), og den sydøstlige Del af Moorfoot
Hills (Blackhope Scar, 651 m). De usejlbare
Smaafloder Esk, Water of Leith og Almond
strømmer til Forth-Bugten. Klimaet er ret
mildt; Middeltemp. for Jan. er 3°, for Juli 15°,
den aarlige Nedbør er 800 mm. Agerbruget
staar meget højt; der dyrkes især Havre,
Hvede, Turnips, Kartofler og Græs. Mejeridrift og
Svineavl har stor Bet. Af Mineralprodukter
forekommer Kul, Kalk og Sandsten i stor
Mængde, hvorimod Jernproduktionen er ringe. Den
vigtigste Industri er Papirfabrikationen; desuden
findes mange Jernstøberier, Teglværker og
Garverier. Leith, Granton og Newhaven er vigtige
Havne, og herfra drives betydelige Fiskerier.
Hovedstaden er E.
G. Ht.
Edinburgh [’ed(i)nbarə, ’edinb’ə’rə] (hertil
et Kort), Skotlands Hovedstad og næststørste By
(mindre end Glasgow), ligger S. f. Firth of Forth
ved højre Bred af den lille Flod Water of Leith
paa 55° 57’ 23" n. Br. og 3° 11’ v. L. f. Grw. (1911)
320829 Indb.; den er i Løbet af 19. Aarh. vokset
stærkt, om end ikke saa stærkt som
Storbritanniens store Industricentrer (1801: 66500; 1871:
197000; 1891: 261300). E. er anlagt paa et stærkt
kuperet Terrain og er en af Europas mest
maleriske Stæder. Midt i Byen hæver sig en stejl
Klippe, Castle Hill (133 m), med den gamle
Borg, Castle; mod Ø. ligger Calton Hill (108 m)
med det gl. Observatorium, Byens Fængsel og
Calton Kirkegaard; mod SØ. naar Arthur’s Seat
250 m. Mod S. grænser Byen til Blackford Hill
med det kgl. Observatorium og Craiglockhart
Hills, men mod N. sænker Terrainet sig mod
Firth of Forth og Leiths Havn. Af Castle er den
ældste Bygning, St Margaret’s Kapel, fra 12.
Aarh., men ellers er ingen Del ældre end 16.
Aarh.; i Castle opbevares de skotske
Rigsklenodier, her findes store Kaserner og et Tøjhus,
men for den moderne Krigskunst har denne gl.
Fæstning ingen Bet. NØ. f. Castle ligger
Holyrood Palace, de skotske Kongers
Residens, bygget i 16. Aarh., men restaureret 1850,
saa at kun en ringe Del (Maria Stuart’s
Værelser) er bevaret af den opr. Bygning; den
smukke, af Søjlegange indesluttede Gaard
skriver sig fra Karl II’s Tid. Af det gl. Holyrood
Abbedi, grundlagt 1128 af David II, er kun en
ringe Levning bevaret i Holyrood Chapel.
Umiddelbart SØ. f. Holyrood hæver sig
den mægtige Klippe Salisbury
Craigs med Arthurs Seat,
hvorfra man har en herlig
Udsigt over Byen med dens
Pragtbygninger og grønne Pladser, over
de frodige, veldyrkede Marker,
der omgiver den, ned til dens
Havnestæder Leith og Granton og
til Højlandene hinsides
Forth-Bugten. Mellem Castle og
Holyrood strækker sig den gl. By, der
nu væsentlig bebos af de lavere
Klasser. Denne Del af Byen, hvis
Alder gaar tilbage til 16. Aarh., da
en stor Ildebrand hærgede den, er den mest
karakteristiske; de gl. Huse er byggede op ad
Skraaningerne og har derfor ofte indtil 10 Stokværk
paa den ene Side mod 2-3 paa den anden.
High Street, hvor man endnu ser John Knox’
gl. Hus, strækker sig mod Ø. og fortsættes af
Canongate; parallelt hermed løber en anden
Hovedgade, den lange smalle Cowgate. Af
Bygninger i den gl. By nævnes E.’s ældste
Sognekirke, St Giles, restaureret 1879-83, med et
smukt, 47 m højt Taarn; i Nærheden heraf
ligger den store tidligere
Parlamentsbygning fra 1640, nu Sædet for Skotlands højeste
Domstol. Tolbooth, det gl. Fængsel, kendt fra
W. Scott’s Heart of Midlothian, laa ogsaa i
Nærheden af St Giles, men blev nedrevet 1817.
I den sydlige Del af den gl. By ligger
Universitetsbygningen Royal Scottish Museum, det
store Hospital, Royal Infirmary, og Heriot’s
Hospital, en stor og prægtig Bygning i
Renaissancestil (1628-50), der nu anvendes som tekn. Skole;
S. f. den gl. By ligger Parken The Meadows,
hinsides hvilken følger de smukke Forstæder
Newington med den gl. Ruin Craigmillar
Castle; Merchiston og Morningside.
Gaar man mod N. fra Castle Hill, kommer man
ned i en Dalsænkning, der tidligere rummede
en Sø (Nor-Loch), hvis udtørrede Bund nu
dækkes af smukke statueprydede Anlæg,
Princes Street Gardens. Over Dalsænkningen
fører en mægtig Dæmning, the Mound, der
bærer 2 smukke Bygninger i klassisk Stil, Royal
Institution og National Gallery, samt tvende
Broer, Waverley-Bridge og North-Bridge,
mellem hvilke E.’s Hovedstation, Waverley Station,
har fundet Plads. Paa Højderne N. f.
Dalsænkningen breder sig den ny By, særdeles
regelmæssig bygget med brede, lige Gader, store
 |
| Edinburgh Byvaaben. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
