- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
719

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edinburgh-Missionskonferencen 14. -23. Juni 1910 - Edinburgh Review, eng. Tidsskrift for Litteratur og Politik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig i vore Dage mere og mere ikke som
Konkurrenter, men som Medarbejdere. Dette viser
sig bl. a. ved Afholdelsen af fælles Konferencer
baade ude paa Missionsmarken og hjemme i
Kristenheden. Store internationale
Missionskonferencer har der været afholdt i Liverpool 1860,
i London 1878 og 1888, i New York 1900; den
største og mest betydningsfulde blev afholdt i
Edinburgh 1910. Den skulde ikke først og
fremmest være et stort offentligt
Demonstrationsmøde med det Formaal at slaa til Lyd for
Missionen, men en raadslaaende Forsamling af
officielt beskikkede Delegerede. Antallet af disse
Delegerede blev fastslaaet til 1100 af Hensyn til
Størrelsen af det forsamlingslokale, man kunde
raade over (den skotske Frikirkes Assembly
Hall
), og Fordelingen blev ordnet saaledes, at
ethvert protestantisk Missionsselskab, som
havde en Indtægt i Hjemmet af 2000 £, kunde
sende en Delegeret, 4000 £ gav Ret til at sende 2,
8000 gav 3, og derefter maatte der lægges 1
Delegeret til for hver 4000 £. I H. t. disse
Bestemmelser kunde »Dansk Missionsselskab«
sende 4 Delegerede, »Den nordiske
Santalmission« 3, hvoraf 1 dansk; derimod var de andre
danske Missionsselskaber for smaa til at være
berettigede til at sende Delegerede.

1908 samledes den internationale Komité, der
skulde fastsætte de nærmere Planer for
Konferencens Arbejde; bl. dens 19 Medlemmer var
John Mott og Karl Fries. Det blev besluttet at
nedsætte 8 Kommissioner for at bearbejde 8
særlig vigtige Missionsproblemer: 1) Evangeliets
Udbredelse i hele den ikke-kristne Verden, 2)
Kirken paa Missionsmarken. 3) Undervisningen
og dens Bet. for Missionsarbejdet. 4)
Missionsprædikenen i Forhold til de ikke-kristne
Religioner. 5) Missionærernes Uddannelse. 6)
Hjemmearbejdet for Missionen. 7) Missionens
Stilling til Regeringerne. 8) Samarbejde og
Fremme af Enhed. Til Medlemmer af hver af
de 8 Kommissioner blev der udpeget en Snes
særlig Sagkyndige, deriblandt ogsaa 1 Dansk,
Pastor Vilhelm Sørensen. Hver Kommission
satte sig derpaa i Forbindelse med et Par
Hundrede Missionskyndige, baade Missionærer og
indfødte Præster fra hele Jorden, og forelagde
dem en Række omhyggeligt formulerede
Spørgsmaal. Alle de modtagne - til Dels meget
omfangsrige - Svar blev samlede og bearbejdede
af Kommissionen og sammentrængt til en
Beretning paa et Par Hundrede Sider, som i
Prøvetryk blev tilsendt samtlige Delegerede før
Mødets Reg., saa at disse 8 Bd Reports kunde
tjene som Grundlag for Mødets 8 Dages
Forhandlinger.

Selve Konferencen blev en kirkehistorisk
Begivenhed af vidtrækkende Bet., der ikke uden
Grund er blevet sammenlignet med de store
alm. Kirkemøder i Oldkirkens Dage. Med Rette
kaldte Mødet sig »Verdensmissionskonferencen«.
De 1100 Delegerede, der samledes i Edinburgh
14. Juni 1910, repræsenterede 158
Missionsselskaber i alle 5 Verdensdele fra alle de forsk.
protestantiske Kirkesamfund og Retninger, lige
fra halvkatolske, engelsk-højkirkelige til
Baptister og Kvækere, fra strengt ortodokse
Bibelkristne til moderne bibelkritiske Teologer - og
dog forløb Mødet uden nogen som helst Mislyd,
idet alle var forenede i Troen paa Kristus som
Menighedens Herre og Frelser og i Villigheden
til at arbejde for Evangeliets Udbredelse.
Foruden Europæere og Amerikanere var der ogsaa
mødt Kinesere og Japanesere, Indere og Negre.
For de fremmede Deltagere var det
ejendommeligt at se, hvor højt Kirken og Missionen
aabenbart blev vurderet i den engelsktalende
Verden. Kongen sendte Mødet en
Velkomsthilsen, Edinburghs Kommunalbestyrelse gjorde en
Fest for Mødets Deltagere, Univ. udnævnte 14
af Konferencens Deltagere til Æresdoktorer,
Byens Befolkning udviste en storartet
Gæstfrihed mod Mødets Deltagere, og Aviserne, ogsaa
den radikale Presse, bragte daglig lange og
sympatiske Artikler om Mødet og dets
Forhandlinger.

Bl. de Tanker, der stod i Forgrunden baade
i Kommissionsbetænkningerne og i
Forhandlingerne, maa især fremhæves flg. Den
gunstige Situation paa Missionsmarken, særlig i
Kina, Japan og Indien, maa udnyttes, og
Muhammedanismens Fremtrængen i Afrika maa
modarbejdes af alle Kræfter. Missionærerne
maa være i Besiddelse af en grundig
Uddannelse, og de maa vise sympatisk Forstaaelse over
for Hedningerne og deres Religion.
Missionærernes Formaal skal ikke være at nedbryde, men
at opbygge; de skal ikke bringe Hedningerne
vesterlandsk Teologi og Kirkeforfatning, men
Kristus og Evangeliet. Der maa gøres et
energisk Arbejde for, at de unge hedningekristne
Kirker kan blive selvstændige. Mest af alt
fremhævedes Nødvendigheden af Samarbejde
og Enhed
mellem de forsk. Missionsselskaber
og Kirkesamfund. For at der ogsaa efter
Konferencens Afslutning kunde blive arbejdet for
disse Tankers Virkeliggørelse, blev der nedsat
en international »Fortsættelses-Komité«
(Continuation Committee) paa 35 Medlemmer,
deriblandt Grev J. Moltke som Repræsentant for
Danmark. Denne Komité udgiver det
værdifulde Tidsskrift The International Review of
Missions
, og dens Formand, John Mott, har
paa flere Rejser med stor Dygtighed virket
for at bringe de forsk. Missionsselskaber i
nærmere Forbindelse med hinanden. Dette
Samarbejde er mange Steder ophørt p. Gr. a.
Verdenskrigen; men efter dens Afslutning vil det
uden Tvivl blive optaget paa ny. (Litt.: World
Missionary Conference, 1910
[Edinburgh 1910],
I-IX. I-VIII er de ovf. omtalte 8 Bd
Kommissionsbetænkninger tillige med Mødets
Forhandlinger. IX er Konferencens Historie, I. III
-V. VII-VIII er udførligt refererede i
»Nordisk Missions-Tidsskrift« 1911, S. 33 ff., 101 ff.,
150 ff., 219 ff. 1912, S. 145 ff. 1914, S. 145 ff., 204
ff. I samme Tidsskrift 1910, S. 57 ff., 155 ff. har
F. Munck berettet om selve Konferencen. W.
H. T. Gairdner
, Edinburgh 1910 [Edinburgh
1910]).
L. B-n.

Edinburgh Review [ed(i)nbarə-ri’vju. ell.
’edinb(ə)rə], eng. Tidsskrift for Litteratur og
Politik, grundlagdes 1802 af Jeffrey, Sydney
Smith o. fl. I Beg. var det ikke noget udpræget
Partiorgan; først efter at det 1809 havde faaet
en Rival i det konservative Quarterly Review,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0761.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free