- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
724

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edremid (Adramit), det gi. Adramyttion, By paa Vestkysten af Lilleasien, 124 km N. f. Smyrna - Edrik (Eadric) med Tilnavnet Streona ( »Erhververen«)» angelsachsisk Jarl, ( -1017) - Edris, se Edrisider. - Edrisi, Abu Abdallah Muhammed esh-Sherif el- E., berømt arab. Geograf, (1099-1164(?)) - Edrisider, arab. Dynasti i Nordafrika (791-926) - Edscitant kaldes den, der anlægger en Eds-sag (sml. Edsdom). - Edsdom. I de Undtagelsestilfælde, hvor Udfaldet af en Retssag gøres afhængigt af Partsed (s. d.) - Edsforbund, det schweiziske (Schweizerische Eidgenossenschaft) - Edsformular, se Ed. - Edsfrist, se Edsdom. - Edshabilitet. de moralske og intellektuelle Forudsætninger - Edslaget, det ældste danske Bygilde, var en Sammenslutning af Slesvigs Borgere - Edsring, Ring, ved hvilken Ed aflægges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smyrna ved en lille Bugt af s. N., driver
Handel og Olivenavl.
M. V.

Edrik [’edrik] (Eadric) med Tilnavnet
Streona (»Erhververen«), angelsachsisk Jarl,
var af lav Byrd, men svang sig op ved sin
Veltalenhed og hensynsløse Dristighed, saa at han
blev Jarl i Merkia (1007) og ægtede Kong
Ethelred’s Datter Edith. Han sad nu som halvt
uafhængig Fyrste i Mellemengland. I
Angelsachsernes sidste Kampe mod de Danske spillede
han en Hovedrolle, men blev Forræder mod
begge Folk. Han hindrede Ethelred i et
fordelagtigt Angreb paa de danske Krigere, men
senere lod han to dansk-eng. Jarler myrde og
indebrændte deres Følge. Da Knud den Store kom
til England for at erobre Landet, sluttede E. sig
vel til Edmund Jernside, men stod ham i
Virkeligheden efter Livet, og da dette blev opdaget,
gik han over paa Knud’s Side. Som Edmund
imidlertid havde Fremgang i Kampen, sluttede
han sig paa ny til ham, men svigtede ham atter
i det afgørende Slag ved Assandun, hvorpaa han
bidrog til Landets Deling mellem de to
Modstandere. Edmund’s pludselige Død kort efter
skyldes maaske E.; hans forbryderiske
Karakter har i alt Fald været i Stand til et saadant
Niddingsværk. Knud den Store gjorde atter E.
til Jarl over Merkia, men lod ham straks efter
dræbe (1017), dels for at vinde Angelsachserne,
dels fordi han ikke kunde være tryg, saa længe
den samvittighedsløse Rænkesmed var i Live.
(Litt.: Steenstrup, »Normannerne«, III
[Kbhvn 1882]).
H. O.

Edris, se Edrisider.

Edrisi, Abu Abdallah Muhammed
esh-Sherif el- E.
, berømt arab. Geograf, f.
i Sibtah (Ceuta) 1099 e. Kr. Han foretog i sin
Ungdom vidtstrakte Rejser og kom derpaa til
Sicilien paa Opfordring af Kong Roger II, for
hvem han forfattede sit Livs Hovedværk, en
universel Geografi med Titlen: Nuzhat
al-mush-tâq fi ichtirâq al afâq
(»En Nydelse for den, der
længes efter at gennemrejse Landene«). Dette
Arbejde baseredes dels paa hans egne
Iagttagelser, dels paa Beretninger fra andre Rejsende. E.
deler hele Jorden i 7 Klimaer og 70 Distrikter,
der saa gennemgaas enkeltvis fra Ø. til V.; hans
Værk er naturligvis ikke frit for Fejl og
Misforstaaelser, men repræsenterer dog en for sin
Tid forbavsende Viden; det indeholder saaledes
adskillige, væsentlig korrekte Oplysninger om
nordiske Forhold. E.’s Dødsaar sættes af de
Slane med en vis Sandsynlighed til 1164.

I Europa gjordes dette Arbejde først
tilgængeligt ved en Overs. af Jaubert (La
Géographie d’Edrisi
, i VI. Bd af Recueil de Voyages
publié par la Société de Géographie
, Paris
1840), der for øvrigt lader adskilligt tilbage at
ønske. Af de mange Udg. af enkelte Dele af
den arab. Tekst maa fremhæves Hartmann,
Descriptio Edrisii Africæ (Göttingen 1796) og
Dozy og de Goeje, Description de l’Afrique
et de l’Espagne
(Leyden 1866).
J. Ø.

Edrisider, arab. Dynasti i Nordafrika
(791-926), som fik Navn af Edris, en
Efterkommer af Ali, der flygtede for Abbasiderne og
grundlagde et selvstændigt Herredømme i
Marokko. Fuldstændig Fasthed opnaaede dette
under hans Søn Edris II, der byggede
Fez, den nuværende Residensstad, og førte fl.
heldige Erobringskrige. Men allerede i den
næste Generation forfaldt Riget; det deltes
mellem fl. og kunde derfor ikke modstaa de Ø. fra
fremtrængende Fatimiders Magt. En Gren af
Dynastiet, Hammuditerne, udvandrede til
Spanien, hvor en af dem, Ali, endog blev Kalif i
Cordoba, dog kun for en ganske kort Tid.
J. Ø.

Edscitant kaldes den, der anlægger en
Edssag (sml. Edsdom).

Edsdom. I de Undtagelsestilfælde, hvor
Udfaldet af en Retssag gøres afhængigt af Partsed
(s. d.), paalægges Eden ved en Dom, som
formuleres alternativt, nemlig saaledes at
Afgørelsen gaar ud paa, at Parten vinder sin Sag,
saafremt han aflægger Eden, men taber Sagen,
hvis han undlader at sværge. I E. fastsættes
et bestemt Tidsrum (Edsfrist), inden
hvilket en ny selvstændig Sag (Edssag) maa være
anlagt ved Udtagelse af Edsstævning.
Under denne Sag maa da den sværgende Part
fremstille sig og aflægge Ed efter det i Reglen
allerede i Dommen formulerede Edstema,
der indeholder en nøjagtig Angivelse af det
Forhold, som Parten under Ed skal bekræfte ell.
benægte.
K. Hch.

Edsforbund, det schweiziske
(Schweizerische Eidgenossenschaft), det officielle Navn
for den schweiziske Forbundsstat. Navnet
hidrører fra det ældste mellem de tre smaa
Skovkantoner Uri, Schwyz og Unterwalden i Slutn. af
13. Aarh. indgaaede Forbund. Kantonerne var
dengang endnu kun Lydlande under det tyske
Rige, og Forbundet indskrænkede sig til et blot
Forsvarsforbund mod fælles Fjender, men af
dette gl. E. har den nuv. schweiziske
Forbundsstat udviklet sig, se nærmere Schweiz
(»Historie«).
K. B.

Edsformular, se Ed.

Edsfrist, se Edsdom.

Edshabilitet. Ed kan ikke aflægges for
Retten, med mindre den Sværgende er i
Besiddelse af de moralske og intellektuelle
Forudsætninger, som er nødvendige for at forstaa
Edens Bet. Udelukkede fra Edsaflæggelse er
her i Landet bl. a. utilregnelige Personer, Børn
under 15 Aar og Personer, som er dømte for
visse Forbrydelser.
K. Hch.

Edslaget, det ældste danske Bygilde, var en
Sammenslutning af Slesvigs Borgere med Knud
Lavard som Oldermand. Det omtales i den
sjællandske Aarbog, der fortæller, hvorledes dette
Lags Medlemmer hævnede Knud Lavard ved at
dræbe Niels (1134). Aarbogen staver det
»Hezlagh«, hvilket har foranlediget den urigtige
Tydning »Hetslag« ɔ: det frivillige Løftes Lag (jfr
oldn. heit, Løfte).
H. O.

Edsring, Ring, ved hvilken Ed aflægges. Det
omtales nogle Gange i isl. Sagaer, at Ed blev
aflagt ved en Ring af Guld ell. Sølv, vædet af
Offerblod. Et Sted omtales et Gudehov med en
Forhøjning som et Alter, hvorpaa Ringen laa.
Goden skulde paa Tinge bære Ringen paa sin
Arm, og den, som aflagde Ed, skulde røre ved
ell. holde Ringen. Den synes viet til Guden
Uller. At aflægge Ed paa denne Maade var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0766.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free