- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
729

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard, Prins af Wales, alm. kaldet »den sorte Prins«, (1330-1376) - Edvard (Duarte) (1391-1438), Konge i Portugal 1433-38 - Edvard Confessor (Bekenderen), angelsachsisk Konge 1042-66,

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Supplement I), gav et helt andet Billede: Med alle
sine værdifulde personlige Egenskaber hævede E.
sig alt i alt intellektuelt ikke over det alm.; han
havde aldrig evnet at skaffe sig Kundskaber ved
Studium; hans Adspredelser hindrede ham i
virkelig Deltagelse i Regeringsforretningerne, og selv
hans diplomatiske Interesse kunde ikke føre
ham vidt, da den for silde fik Lejlighed til at
udvikle sig. Den japanske Alliance var ham
endog opr. imod. Han ønskede god Forstaaelse
med hele Verden, ogsaa med Tyskland, men
hans personlige Meninger og Udtalelser havde
lidet at sige; hans Rejser stod ikke i
Forbindelse med Udenrigspolitikken, og han kunde højst
som Staffagefigur støtte Ministrenes Planer. -
Denne Opfattelse har atter mødt ivrig
Indsigelse, ogsaa fra Folk, der kendte E. godt og
satte hans Viden og Kunnen meget højere. Med
vort nuv. Kendskab lader Spørgsmaalet sig
ikke afgøre, og en Hindring vil det altid være,
at Kong E. i Modsætning til sin Moder, om hvis
Indflydelse vi har faaet saa god Besked, mest
forhandlede mundtlig med Ministrene. Men der
er jo i alt Fald mange Overgangsformer mellem
at sætte en omfattende Verdenspolitik i Gang
paa egen Haand og blot lejlighedsvis at være
et Redskab i andres Hænder. (Litt.: Lee’s
ovenn. Biografi med de deri nævnte Kilder;
Legge, King E. VII, his Character and
Personality
[Fortn. Review, Oktbr 1912]; Lord
Esher
, Influence of King E.-Essays [London
1914]. Den fr. Opfattelse, se Bérard, L’æuvre
d’E. VII
[Revue de Paris, 1908] og J.
Bardoux
, Victoria I, E. VII, Georges V [Paris
1911]. Den tyske Opfattelse, se Harden,
»Köpfe II« [Berlin 1911]. Om Barndomstiden og
Trolovelsen, se Correspondence of Sarah
Spencer Lyttelton
[London 1912] og Walburga
Paget
, Scenes and Memories [London 1912].
- Speeches and Adresses of the Prince of
Wales
, udg. af James Macaulay
[London 1889]).
P. L. M.

Edvard, Prins af Wales, alm. kaldet »den
sorte Prins«, efter Sigende fordi han stadig bar
en sort Rustning, Edvard III’s ældste Søn, f.
15. Juni 1330, d. 8. Juli 1376. 1337 udnævnte
Faderen ham til Hertug af Cornwall, 1343 blev
han Prins af Wales, og fra 1345 deltog han i
Faderens Krige med Frankrig. I Slaget ved
Crecy lagde han Grunden til sin Berømmelse
som Kriger; han førte her den ene Fløj af
Hæren og viste stor Tapperhed. Han deltog i
Calais’ Belejring, og da Krigen udbrød paa ny
1355, sendte Faderen ham som Statholder til
Gascogne. Herfra foretog han 1356 en stor
Ekspedition mod N. for igennem Frankrig at bane
sig Vej til Normandiet; men stærke Hære
spærrede Overgangen over Loire, og han maatte
vende tilbage, skarpt forfulgt af en mangedobbelt
Overmagt. Ved Poitiers blev han omgaaet og
tilbød at opgive alle sine Erobringer; men da
den fr. Konge Johan den Gode fordrede, at han
skulde overgive sig, modtog han Kampen og
vandt en stor Sejr 19. Septbr 1356. Johan faldt
i Fangenskab, og Prinsen viste nu sin
Ridderlighed ved efter Slaget personlig at opvarte sin
høje Fange. Da Freden i Bretigny 1360 havde
gjort England til Herre i Sydfrankrig, blev
Prinsen Hertug af Akvitanien og Gascogne (1362),
og herfra foretog han 1367 et Krigstog ind i
Spanien for at understøtte Peter den
Grusomme mod Broderen Henrik af Trastamara. Han
tilføjede denne et stort Nederlag, men der
udbrød Sygdom i den eng. Hær, og med Tab
maatte han vende tilbage til Gascogne. Denne
Krig havde kostet store Summer, og da Prinsen
tillige førte et ødselt Hof, maatte han paalægge
Landet tunge Skatter; men Befolkningen var
lidet villig til at betale dem og appellerede til
den fr. Konge, hvad der førte til en ny Krig
mellem England og Frankrig (1369). Prinsen
havde i nogen Tid Overanførselen og viste
megen Grusomhed, f. Eks. ved Tilbageerobringen
af Limoges; men han var da alt sygelig og
vendte 1371 tilbage til England, som han ikke
mere forlod. I Hjemlandet optraadte han som
Fører for Underhuset i dets Kamp mod hans
Broder Lancaster og virkede i »det gode
Parlament« (1376) for sin Søn Richard’s
Anerkendelse som Tronarving. Omtr. samtidig med, at
dette blev sat igennem, døde han. (Litt.:
James, History of the life of E. the black
prince
, I-II [[London 1836]).
M. M.

Edvard (Duarte) (1391-1438), Konge i
Portugal 1433-38. Han var en tapper,
veltalende og elskværdig Fyrste, der hører til de
bedste portug. Konger i Middelalderen, men i
øvrigt var hans Regering langtfra en lykkelig
Tid for Landet. Da han besteg Tronen,
herskede der dyb Fred, men paa sine Brødres
Opfordring foretog han 1437 en Ekspedition mod
Tanger. Denne, der var daarlig ledet og slet
forberedt, strandede ganske, og Infanten Dom
Ferdinand maatte efterlades som Gidsel hos de
Vantro. Kort efter udbrød der en frygtelig Pest,
af hvilken Kongen døde. E. arbejdede paa at
samle Landets Love, en Gerning, der dog først
fuldendtes under hans Søn, og var desuden en
flittig Forf. Han skrev saaledes en Bog om
Hesteavlen og O Leal Conselheiro, i hvilken han
giver Regler for Livet og Politikken.
(M. M.). Chr. H.

Edvard Confessor (Bekenderen),
angelsachsisk Konge 1042-66, Søn af Ethelred den
Raadvilde og Emma, blev opdraget i Ely. Da
Sven Tjugeskæg erobrede England (1013),
flygtede E. C. med sin Moder til Normandiet og
opholdt sig væsentlig der, lige indtil hans
Halvbroder Hardeknud kaldte ham tilbage til
England (1041). Han var dog atter i Normandiet,
da Hardeknud døde (1042); men nu valgte
Angelsachserne ham til Konge, hvorpaa han kom
til England og blev kronet. Med Hardeknud’s
Fætter Sven Estridsøn, som ogsaa kunde gøre
Krav paa Tronen, affandt han sig ved at yde ham
Hjælp imod Magnus den Gode, der havde faaet
Herredømmet i Danmark. I den flg. Tid
bortjog han fl. af de mægtigste Danskere fra
England. Ophavsmand til denne Politik var Godwin
Jarl, der gav E. C. sin Datter Edith til Ægte
og havde stor Indflydelse paa ham. Yndlinge
fra Fastlandet øvede dog ogsaa betydeligt
Herredømme over E. C., og til sidst fik de Godwin
og hans Slægt forjagne (1051). I denne Tid skal
Hertug Vilhelm (Erobreren) have gæstet sin
Frænde i England og opnaaet Løfte om at arve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free