Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Efeserbrevet, (efter den alm. Rækkefølge) det 5. af de i vor nytestamentlige Kanon optagne Paulusbreve - Efesia, ionisk Nationalfest, der i Efesos fejredes til Ære for Artemis - efesiske Bogstaver, Trylleformular, dannet af meningsløse Ord, som brugtes ved Templet i Efesos - Efesos, »en af de ioniske Stæder paa Lilleasiens Vestkyst nær ved Kaystros-Flodens Munding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
to Breve er affattede omtr. samtidigt; Apostlen
kunde da ret naturligt komme til at udtrykke
de Tanker, som paa dette Tidspunkt
beskæftigede ham, med de samme Begreber og
Vendinger. - Har nu saaledes Brevet efter al
Sandsynlighed Paulus til Forf., følger
imidlertid deraf, at dets Læserkreds ikke kan være
Menigheden i Efesos; thi det forudsættes (1, 15;
3, 2 ff.; 4, 21), at Apostlen ikke har noget
personligt Bekendtskab til den. Men i vore to
ældste Haandskrifter (B og N) mangler i 1, 1 netop
Ordene »i Efesos«, og den samme Tekst har fl.
Kirkefædre som Basilios og Origenes kendt;
opr. kan imidlertid Adressen ikke godt have
lydt: »til de Hellige, som er tillige Troende«;
thi en saadan Betegnelse vilde kun passe om
forhenværende Jøder, og selve Brevet er
tydeligt nok (2, 11; 3, 1; 4, 17) rettet til
Hedningekristne; der maa derfor i de to Haandskrifters
Læsemaade være udfaldet en Stedbestemmelse.
Man har ganske vist undertiden søgt at
forklare Sagen saaledes, at Brevet var bestemt som
en Rundskrivelse til de Menigheder, som
Overbringeren, den 6, 21 ff. omtalte Tychikos,
besøgte, og derfor forelaa i fl. Eksemplarer, alle
med en Plads fri, hvor det var overladt til
ham selv at indføje den paagældende
Menigheds Navn; en Afskrift, som blev afleveret i
Efesos, skulde da senere være blevet den mest
bekendte og have givet Brevet dets Navn; men
i Kirkens første Aarh. eksisterede fl.
Varianter, bl. a. ogsaa en, hvor Adressen ikke var
blevet udfyldt. Denne Teori om Adressatens
Navn in blanco regner dog vist med for
moderne Forhold og stemmer næppe med
Oldtidens Praksis. Betydningsfuldt er det
derimod, at Gnostikeren Markion mente, at
Brevet var rettet til Menigheden i Laodikæa;
ganske vist beskylder Tertullian (adv. Marc.
5, 17) ham i den Anledning for at have
forfalsket den oprindelige Overskrift, men
dette betyder ikke meget; thi for den kat.
Teolog er det en Selvfølge, at Kirkens Opfattelse
er den rette, og naar Kætternes afviger derfra,
maa det bero paa Falsknerier. Nu er det
muligt, at Markion alene af Kol. 4, 16 kan have
gættet sig til sin Opfattelse; men sandsynligere
er dog vistnok det andet Alternativ, at han
heri støtter sig til en Tradition, og at E.
virkeligt er det Brev, som Paulus har skrevet til
Menigheden i Laodikæa. Hvorledes da den opr.
Adresse er udfaldet og blevet erstattet med den
nuv., er det ganske vist vanskeligt at give
nogen bestemt Forklaring paa; Harnack har
ganske skarpsindigt formodet, at man i Beg. af 2.
Aarh. har anset Menigheden i Laodikæa for
uværdig til at besidde et Paulusbrev p. Gr. a.
dens sædelige og religiøse Forfald (Aab. 3, 14
ff.), og derfor slettet dens Navn og indsat
Efesos i St. - Er Brevet paulinsk, maa
Affattelsestiden være Apostlens første
romerske Fangenskab, altsaa omkr. Aar 60;
Hypoteserne om, at det skulde være skrevet allerede
fra Cæsarea, er næppe holdbare. (Litt.:
Kommentarer paa Dansk af P. Madsen [1911];
paa Tysk af H. v. Soden [1893]; E. Haupt
[1902], P. Ewald [1905] og M. Dibelius
[1912]; paa Engelsk af T. K. Abbot [1897] og
J. A. Robinson [1907]).
H. M.
Efesia, ionisk Nationalfest, der i Efesos
fejredes til Ære for Artemis i Maaneden
Artemision under stærk Tilstrømning baade fra
Lilleasien og fra Grækenland. (Litt.: M. P.
Nilsson, »Griechische Feste«, S. 243-ff.).
C. B.
efesiske Bogstaver (εφεσια γράμματα),
Trylleformular, dannet af meningsløse Ord,
som brugtes ved Templet i Efesos, og som
Fremmede, der besøgte Stedet, sædvanlig bragte med
derfra; Navnet anvendtes ogsaa om lgn.
Formularer, som var i Brug andensteds i den gr.
Verden. De e. B. opskreves paa en lille Tavle,
som man bar indsyet i et Hylster af Læder
(jfr Amulet, Bulla), ell. Formularen
fremsagdes med sagte Røst, for at beskytte mod
Sygdom og Fare.
C. B.
Efesos [’æ-], »en af de ioniske Stæder paa
Lilleasiens Vestkyst nær ved Kaystros-Flodens
Munding. Allerede før den gr. Kolonisation skal
der i den frugtbare Egn have ligget en Stad
med en Helligdom for den samme Gudinde (den
efesiske Artemis), som senere havde sit
Hovedtempel der. I hist. Tid havde E. en meget
vekslende Skæbne. Kort efter sin Tronbestigelse 560
f. Kr. erobrede Kroisos Byen; da han blev
overvundet af Kyros, faldt den i Persernes Magt,
hvorfra den befriedes 466. Ved
Antalkidas-Freden 387 kom den atter under Perserne, blev
befriet 334 af Alexander den Store, tilfaldt efter
hans Død Lysimachos. 189-133 hørte E. under
de pergameniske Konger; ved Attalos III’s Død
 |
PLAN OVER RUINERNE AF EFESOS MED ARTEMISTEMPLET. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
