Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Efesos, »en af de ioniske Stæder paa Lilleasiens Vestkyst nær ved Kaystros-Flodens Munding - Efeter hed i det gl. Athen de 51 livsvarige Medlemmer af en Domstol - Efeu, se Hedera. - effacere (lat.), ved Vaabenøvelse at vende Siden mod Modstanderen i St f. Brystet. - Effekt (lat. effectus) Virkning, særlig den Virkning, et digterisk Arbejde, et Kunstværk,kan frembringe - Effekt (fys.), Arbejdshastighed, maales ved det Arbejde, som i hvert Sekund udføres - Effekt (elektrisk) ved Energioverføring ell. Omsætning er Forholdet mellem Energien og den Tid, der medgaar - Effekter bruges som Betegnelse for bevægelige Formuegenstande - Effektfaktoren ved Vekselstrøm er Forholdet mellem Effekten og Produktet af Strøm og Spænding - Effektforsikring, den Gren af Forsikringsvæsenet, der beskæftiger sig med at forsikre - Effekter - effektiv (lat.), virkelig - Effektivforretning, en Forretning, der afvikles ved virkelig Levering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Tempeltjenesten udførtes af Præstinder og
af Hieroduler (Tempelslavinder). I
Helligdommen dyrkedes en Gudinde, som i fl. Retninger
viser Slægtskab med Gudinder, som tilbades i
andre Egne af Forasien og derfor utvivlsomt
er af asiatisk Oprindelse; Grækerne
identificerede hende med deres Artemis. Det efesiske
Tempelbillede var ældgammelt og gjaldt for
nedfaldet fra Himlen (Ap. Gern. 19). At dømme
efter Gengivelser paa Gemmer og i statuarisk
Form, der stemmer overens med Mønterne fra
E., har det forneden været cylinderformet og
prydet med Billeder af alle Haande Dyr, der
antydede Gudindens Forhold til Livet i
Naturen; kun Overkroppen havde menneskelig
Form; Hovedet var omgivet med en Art Glorie;
paa Forsiden fandtes et stort Antal Bryster,
Tegn paa Gudindens Magt til at skænke
Næring og Frugtbarhed. Paa hver Side af Billedet
stod et Dyr. De nævnte Gengivelser af den
efesiske Gudinde stammer imidlertid alle fra den
senere Oldtid, og der har i nyeste Tid været
rejst Tvivl om, at de giver en tro Forestilling
om Kultusbilledets opr. Skikkelse. Figurernes
mange Bryster har man med nogen Grund
villet opfatte som en Forvanskning ell.
Omdannelse af et stort Brystsmykke, der var i Brug
i den tidlige Oldtid. (Litt.: E. Curtius, i
»Abhandlungen der Berliner Akademie« [1872];
Samme, »Ephesos« [Berlin 1874]; J. T. Wood,
Discoveries at Ephesus [London 1877]; D. G.
Hogarth, Excavations at Ephesus [London
1908]; Benndorf, Heberdey m. fl.,
»Forschungen in Ephesos«, I-II [1906-12]).
C. B.
Efeter hed i det gl. Athen de 51 livsvarige
Medlemmer af en Domstol, der dømte i visse
Arter af Retssager om Drab under Forsæde af
Basileus (se Archonter). Navnets
Etymologi, Domstolens Oprindelse og Maaden, hvorpaa
den sammensattes, kendes ikke med Vished. E.
havde 3 Tingsteder: ved Palladion dømtes over
uforsætligt Drab, Tilskyndelse til en Handling,
der havde et saadant til Følge, og Drab af
Slaver, Udlændinge og Metøker; ved Delfinion
afgjordes Retssager om Drab, som formentes
jur. tilladeligt; i Freatto ved Peiraieus
paakendtes Sager mod Personer, der under
Landsforvisning anklagedes for Drab; kom de til
Stede, talte de fra et Skib deres Sag for E.,
der var samlede paa Kysten. I 4. Aarh. f. Kr.
ophævedes E.; de Sager, der havde været
paakendte af dem, gik over til den alm.
Nævningeret, Heliasterne.
C. B.
Efeu [’e.fåj], se Hedera.
effacere (lat.), ved Vaabenøvelse at vende
Siden mod Modstanderen i St f. Brystet.
Effekt (lat. efféctus) Virkning, særlig den
Virkning, et digterisk Arbejde, et Kunstværk,
kan frembringe; deraf brugt i nedsættende Bet.
om den Virkning, et Kunstværk etc. formaar at
udøve ved Hjælp af kraftige, ikke rent
kunstneriske Midler, som derfor ikke staar i
Forhold til vedk. Værks indre Lødighed; derfor
ofte brugt absolut dadlende som
»Distanceblenderi«, »Knaldeffekt« o. l.
Effekt (fys.), Arbejdshastighed,
maales ved det Arbejde, som i hvert Sekund
udføres af en Hest, et Vandfald, en
Dampmaskine ell. en anden Motor. E. angives
sædvanligst i »Hestes Kraft«; en Motor siges at have
1 HK., naar den i hvert Sekund kan levere 75
mkg’s Arbejde. Hæver f. Eks. en Damppumpe
1 Kbm. (1000 kg) Vand hvert Sek. til 7 1/2 m’s
Højde, vil dens E. være 100 HK., men bruger
den 1 Minut til samme Arbejde, har den kun en
E. paa 1 2/3 HK. Et Vandfald, der leverer v
Kbm. Vand i Sek. og har et Fald paa h m,
udvikler en E. paa 13 1/3 v. h HK., hvoraf dog kun
en vis Brøkdel kan gøres nyttig. Forholdet
mellem den E., der f. Eks. ved en Turbine vindes
af Vandfaldet, og Vandfaldets hele E. kaldes
Turbinens Nyttevirkning ell.
Virkningsgrad. Smlg. Energi.
K. S. K.
Effekt (elektrisk) ved Energioverføring
ell. Omsætning er Forholdet mellem Energien
og den Tid, der medgaar. E. maales i Watt
(ell. Kilowatt). Ved Jævnstrøm er E. lig
Produktet af Strøm og Spænding. Et Strygejern,
som bruger 2 Ampère ved 220 Volt, forbruger
440 Watt. Energiforbruget i 3 Timer er 3 X 440
= 1320 Watttimer. Ved Vekselstrøm maales E.
direkte ved et Wattmeter og er ofte mindre end
Produktet af Strøm og Spænding (se
Wattmetre under elektriske
Maaleinstrumenter). Det er ved at komme i Brug ogsaa
at maale den mekaniske E. af
Elektromotorer i Watt (ell. Kilowatt), ikke i HK. Ved
Omregning benyttes 1 HK. = 0,736 Kilowatt.
Abs. L.
Effekter bruges som Betegnelse for
bevægelige Formuegenstande, særlig naar de er af en
saadan Art, at man kan føre dem med sig
(f. Eks. Rejseeffekter). I Forretningssproget
betegner E. særlig Veksler, Obligationer, Aktier
o. l. Værdipapirer (se Børseffekter).
(E. M.). C. Th.
Effektfaktoren ved Vekselstrøm er
Forholdet mellem Effekten, maalt i Watt, og
Produktet af Strøm og Spænding, maalt henh. i
Ampère og Volt (ved 3-faset Strøm: Strøm X
Spænding X kvadratrod(3). Hvis Strøm og Spænding
begge er sinusformede og af samme Periodetal, er E.
lig med Cosinus til Faseforskydningen mellem
Strøm og Spænding. E. kan dog ogsaa blive
mindre end 1, selv om der ikke er
Faseforskydning, nemlig naar Strøm og Spænding har forsk.
Kurveform.
Abs. L.
Effektforsikring, den Gren af
Forsikringsvæsenet, der beskæftiger sig med at forsikre
mod Følgerne af de Uheld, der kan ramme
Effekter, f. Eks. under Transport (Brand,
Tyveri, Undergang til Søs o. s. v.).
(E. M.). C. Th.
effektiv (lat.), virkelig; betegner, naar
Ordet føjes til Summen paa en Gældsfordring
(navnlig en Veksel), at Beløbet skal betales i
selve den Møntsort, som er nævnt. Hvis der f.
Eks. i en Veksel trukket fra Udlandet paa
Danmark og lydende paa Udlandets Mønt er
tilføjet Ordet e, kan Vekselejeren forlange
Betaling i den udenlandske Mønt. Naar derimod
denne ell. en anden Betegnelse, hvormed det
samme menes, ikke findes paa Vekslen, er
Debitor berettiget til at betale i danske Penge
efter Kurs.
(E. M.). C. Th.
Effektivforretning, en Forretning, der er
bestemt til at skulle afvikles ved virkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
