Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eftergivelse bruges jur. om to Forhold, E. af Skyld (Gæld) og E. af Straf - Eftergæring, i Vin- og Ølfabrikationen den langsomme og svage Gæring - Eftergørelse. Moderne Lovgivninger beskytter i et vist Omfang den, der frembringer noget nyt - Efterkommere, Betegnelse for en Persons Afkom i nedstigende Linier i uendelige Led - Efterkrav, et Krav, der fremsættes, efter at Mellemværendet, i øvrigt har fundet sin Afgørelse - Efterkrav. I daglig Tale ensbetydende med Postopkrævning. - Efterlevering, Levering af en Vare efter den aftalte Frists Udløb - Efterlignelse i Musikken, se Imitation. - Efterligning af andre Individers Bevægelser ell. Handlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har modtaget Fattighjælp i de sidst forløbne
5 Regnskabsaar. Om Virkningen af E. gælder
her det særlige, at den ikke ophæver
Virkningen af Skylden fuldstændigt. Saaledes vil iflg.
Fattiglovens § 42 en Mand, der i de sidste 5
Aar har nydt Fattigunderstøttelse her i Landet,
ikke kunne indgaa Ægteskab uden
Fattigbestyrelsens Samtykke, medmindre det modtagne
er tilbagebetalt. Det er altsaa ikke nok, at
Fattighjælpen er eftergivet.
Henry Ussing.
Eftergæring, i Vin- og Ølfabrikationen den
langsomme og svage Gæring, der finder Sted
under Lagringen, og som danner en
Fortsættelse og Fuldstændiggørelse af den kortvarige
og stærke Hovedgæring, med hvilken
Fabrikationen indledes. Se nærmere Vin og Øl.
K. M.
Eftergørelse. Moderne Lovgivninger beskytter
i et vist Omfang den, der frembringer noget
nyt, som andre kan tænkes at have Lyst til at
eftergøre, mod saadan E. Motivet til denne
Beskyttelse vil i Reglen være at tilsikre
Frembringeren og eventuelt dennes Successorer det
fulde økonomiske Udbytte af hans
Virksomhed. Eftergørelsesforbud findes for dansk Rets
Vedk. navnlig i L. om Forfatterret og
Kunstnerret Nr 72 af 1. Apr. 1912, L. om Eneret til
fotografiske Arbejder Nr 131 af 13. Maj 1911, L.
om Varemærker Nr 52 af 11. Apr. 1890, jfr L.
170 af 19. Decbr 1898, L. Nr 71 af 29. Marts
1904 og L. Nr 57 af 12. Jan. 1915, Patentlov
Nr 69 af 13. Apr. 1894, jfr L. Nr 34 af 16.
Marts 1900, L. Nr 40 af 29. Marts 1901 og L.
Nr 59 af 12. Jan. 1915, L. om Beskyttelse af
Mønstre Nr 107 af 1. Apr. 1905, jfr L. Nr 58
af 12. Jan. 1915, samt L. om Straf for Brug af
urigtig Varebetegnelse m. m. Nr 137 af 8. Juni
1912 og L. om Beskyttelse af Fællesmærker Nr
129 af 29. Apr. 1913. Se i øvrigt
Forfatterret, Kunstner-Eneret,
Fotografibeskyttelse, Mønsterbeskyttelse,
Patentret og Varemærke. Ang. E. af
Mønt, se Falskmøntneri, af Maal og
Vægt, se Falsk Maal og Vægt, af Varer,
se Varefalsk og
Levnedsmiddelkontrol.
E. T.
Efterkommere, Betegnelse saavel for en
Persons Afkom i nedstigende Linier i
uendelige Led som for den hele Efterslægt
overhovedet.
P. B. G.
Efterkrav vil sige et Krav, der fremsættes,
efter at det Mellemværende, hvorunder Kravet
burde have været fremsat, i øvrigt har fundet
sin Afgørelse. For at kunne sætte saadant Krav
igennem, maa Kreditor selvfølgelig i hvert Fald
godtgøre, at den stedfundne Afgørelse ved en
Fejltagelse ell. af anden Grund ikke har
omfattet det, han nu forlanger; men selv om han
godtgør dette, antages Debitor dog ikke pligtig
at opfylde et E., naar Kreditor enten har givet
Anledning til at tro, at han gav Afkald derpaa,
ell. som den, der sad inde med de bedste
Oplysningsmidler, maa betragtes, som om han
havde garanteret den i god Tro værende
Debitor, at den skete Afgørelse var i enhver
Henseende afsluttende. Herefter vil altsaa f. Eks.
den Sagfører, der, efter at have faaet sin
Regning betalt, opdager, at han har glemt at
opføre nogle processuelle Udlæg, om hvilket
Klienten intet kunde vide, ikke kunne gøre E.
gældende, hvorimod den Handlende, der paa
sin Regning har glemt at opføre nogle Varer,
om hvis Levering Modtageren ikke kunde være
uvidende, kan gøre E. gældende. I øvrigt kan
Spørgsmaal om et E.’s Berettigelse i Praksis
ofte stille sig som meget tvivlsomme. - I
daglig Tale bruges undertiden E. i hel anden Bet.,
nemlig ensbetydende med Postopkrævning.
E. T.
Efterlevering, Levering af en Vare efter
den aftalte Frists Udløb ell. Opfyldelsen af en
Leverance, der ikke har været fast afsluttet,
naar den nu forlanges.
C. Th.
Efterlignelse i Musikken, se Imitation.
Efterligning af andre Individers
Bevægelser ell. Handlinger er af stor Bet. for
Udviklingen, ikke blot hos Børn, men i hvert Fald
ogsaa hos de højere Dyr. E. kan være saavel
uvilkaarlig (og kaldes da ofte fejlagtig
instinktiv) som vilkaarlig, bevidst. Uvilkaarlig E.
foreligger, naar den blotte Iagttagelse af en
Bevægelse ell. Resultatet af en Bevægelse, f.
Eks. et Skrig ell. anden Lyd, medfører
Bevægelsen, uden at den, der efterligner, forbinder
nogen Hensigt dermed. Saadan uvilkaarlig E.
ses ofte hos smaa Børn; et Eksempel i den
Retning har man, naar et 18 Maaneder
gammelt Pigebarn, der gaar bagefter sin Moder ad
en vaad Havegang, løfter op i sin stumpede
Kjole, ligesom hun ser Moderen gøre, skønt
denne Bevægelse for Barnet er ganske
overflødig. Mange Vaner optages saaledes af Børn
efter deres Omgivelser; sin største Bet. har
denne uvilkaarlige E. for Barnet ved
Tilegnelsen af Sproget, idet den Lille i Pludrestadiet snart
kommer ind paa, saa godt det lader sig gøre,
at efterligne de Lyde, den hører. E. medfører
altsaa her en Forbedring af de
Talebevægelser, som Barnet allerede forinden er begyndt
paa, og hos alle højere Dyr synes E. at spille
netop denne Rolle: at fremkalde en hurtigere
Udvikling og finere Udformning af de
instinktive Bevægelser, som Dyret ogsaa uden E.’s
Medvirken vilde udføre. Saaledes ser man ofte
Fugleunger, der er fløjne af Reden, pikke i
Sandet; dog kan de endnu ikke tage Føde til
sig og mades af Moderen. Hun kan dog
sjældent tilfredsstille deres graadige Appetit, især
hvis Kuldet er stort, og de flokkes derfor om
hende ved Ædetruget; de fremmeligste Unger
begynder da at efterligne hendes Bevægelser
og æder snart selv, og kort efter kan de alle.
Paa ganske tilsvarende Maade vil en ung Fugl,
der for første Gang bygger Rede, udføre dette
hurtigere og fuldkomnere, hvis den er i Bur
med en ældre Fugl, der ogsaa bygger, end
hvis den arbejder uden noget Forbillede.
Den uvilkaarlige E. kan ikke med Rette
kaldes instinktiv, fordi et Instinkt forudsætter et
arveligt Anlæg til paa ydre Foranledning at
udføre bestemte Bevægelser, men ved E. drejer
det sig om højst forsk. Bevægelser, til hvilke
der umuligt kan være arvelige Anlæg. E. af
den nævnte Art beror ligefrem paa det
psykofysiologiske Faktum, at ikke blot enhver
Bevægelsesforestilling, men ogsaa enhver
Forestilling, med hvilken der hyppigt har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
