- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
743

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Efterretninger for Søfarende (Søv.), et af Det kgl. Søkort-Arkiv ugentlig udgivet Blad - Efterretningskontor, se Oplysningskontor. - Efterretningsvæsen er Navnet paa en militær Organisation, hvis Maal er at tilvejebringe nøjagtige Oplysninger - Eftersendes ell. F S (faire suivre), tjenstlig, gebyrpligtig Angivelse i Telegrammer - efter Sigt, se Avisoveksel. - Efterskrivning af Navn, se Falsk. - Efterslag betegner i Musikken to Arter af Forsiringer: - 1) de Toner, der som Regel danner Afslutningen paa en alm. Trille - 2) det modsatte af Forslag (s. d.) - Efterslægten, Selskabet for, stiftedes i Kbhvn 4. Marts 1786

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aaben Sø samt Anduvning og Besejling af de
vigtigere Pladser.
H. E.

Efterretningskontor, se
Oplysningskontor.

Efterretningsvæsen er Navnet paa en
militær Organisation, hvis Maal er at
tilvejebringe saa nøjagtige Oplysninger som muligt om
de Forhold, der kan faa Bet. i Krigen. Der
søges ikke alene tilvejebragt et fuldstændigt
Kendskab til Forholdene i eget Land, herunder
ogsaa, ved Kontraspionage, Kendskab til fremmed
Spionages Organisation og Virksomhed, men
det er desuden ogsaa E.’s Opgave at skaffe
Oplysning om de eventuelle Modstanderes
Styrkeforhold, Organisation, moralske Tilstand m. m.,
samt om Beskaffenheden af det Terrain, der
kan komme til at spille en Rolle under
Krigsforhold, En praktisk og dygtig Ledelse af E.,
der er i uafbrudt Virksomhed saavel i Fred
som i Krig, er af den allerstørste Bet.
Efterretningerne i Fredstid omfatter, for saa
vidt som de angaar egne Forhold,
Indberetninger fra Tropperne og Indberetninger fra
enkelte Personer om foretagne Rekognosceringer
og Opmaalinger samt Meddelelser fra forsk.
Embedsmænd og Institutioner, hvilke
Efterretninger alle samles, i Reglen i Generalstaben,
for at bearbejdes. Kendskab til Forholdene i
fremmede Stater søges tilvejebragt gennem de
i de paagældende Stater værende
Militærattacheer, Gesandter ell. Konsuler, ell. ved
Officerer, der med et bestemt Hverv for Øje
foretager Tjenesterejser til Udlandet. Om de
Forhold, som man ad denne Vej ikke kan skaffe
sig Oplysning om, saaledes om Fæstningers
Konstruktion og Bestykning m. m., søges
Oplysning tilvejebragt ved civile ell. militære
Agenter. Gennem den geografisk-statistiske Litt.
og gennem de fremkomne Kort søges
Kendskabet til de eventuelle Krigsskuepladser
fremmet, og det er her af særlig Vigtighed at følge
Bygningen af Telegraflinier og traadløse
Stationer, Anlæg af Veje og Jernbaner og
deres Transportevne samt Flyvevæsenets
Udvikling, navnlig Luftskibshallernes og
Aeroplanstationernes Beliggenhed og Organisation. I
Krigstid fortsættes Virksomheden ogsaa
uden for Krigsskuepladsen, og vigtige
Meddelelser faas ofte gennem fremmede Aviser og
gennem Agenter i Udlandet. Paa selve
Krigsskuepladsen anvendes Spioner til Indhentelse
af Efterretninger, og det er navnlig af stor
Vigtighed under Mobiliseringen og under den
strategiske Opmarch at skaffe nøjagtige
Efterretninger om Mobiliseringens Fremskriden
hos Fjenden og om dennes ordre de
bataille
, Opstilling o. s. v. Efter Operationernes
Beg. vanskeliggøres imidlertid Udførelsen af
Spionering og Indhentelse af Efterretninger
faas da ved Udsendelse af
Generalstabsofficerer, ved Flyver- og
Luftskibsobservation, ved Rytteriet, ved voldsomme
Rekognosceringer, ved Beslaglæggelse af
Postforsendelser, Telegrafbøger o. s. v. Føres Krigen i eget
Land, vil gode Meddelelser ofte indgaa fra
Beboerne. Efterretninger fra Overløbere og
Krigsfanger har oftest kun ringe Værdi; Overløbere
har i øvrigt kun sjælden noget at meddele, og
Krigsfanger vil enten intet sige ell. giver falske
Meddelelser. De indkomne Efterretninger
ordnes og sammenholdes i Reglen af en
Generalstabsofficer med fornøden Assistance (Chefen
for Efterretningssektionen). Det paahviler
tillige ham at vælge Spioner og forhandle med
disse, udspørge Landets Beboere, Overløbere og
Krigsfanger samt at gennemse standsede
Postforsendelser, en Virksomhed, der kræver en
meget betydelig Arbejdskraft og en skarp og
kritisk Forstand. Ved Ekspeditionen af
Efterretninger anvendes om muligt Telegrafen, og
ved vigtige Efterretningers Afsendelse
anvendes Chifferskrift. Ogsaa Brevduer kan spille en
betydelig Rolle i E.’s Tjeneste.
B. P. B.

Eftersendes ell. F S (faire suivre), tjenstlig,
gebyrpligtig Angivelse i Telegrammer, som efter
Afsenderens Ønske skal eftersendes til
Adressaten efter en ell. fl. i selve Telegrammet ell. paa
Adressatens Bopæl opgivne Adresser.
Eftersendelsesgebyret opkræves hos Adressaten paa det
Sted, hvor Telegrammet træffer ham. Sker
Eftersendelsen efter Adressatens Ønske, benyttes
Angivelsen Reekspederet fra ..... ell.
Réexpédié de ..... Naar Afsenderen har betalt
Eftersendelsesgebyret, benyttes den tjenstlige
gebyrfri. Angivelse: Eftersendelse betalt ell. Taxe
perçue
.
M. G.

efter Sigt, se Avisoveksel.

Efterskrivning af Navn, se Falsk.

Efterslag betegner i Musikken to Arter af
Forsiringer: 1) de Toner, der som Regel
danner Afslutningen paa en alm. Trille, og som
bestaar af Undersekunden og Hovednoden.

illustration placeholder


2) det modsatte af Forslag (s. d.), nemlig en ved
Slutn. af en Nodeværdi anbragt kort Node, der
slutter sig hurtigst muligt til den flg.; i
Nodeskriften adskiller E. sig fra det korte Forslag
derved, at en Legato-Bue forbinder
Efterslagsnoden med den foregaaende Hovednode, ell.
ved Slutn. af en Takt derved, at de smaa
Noder sættes foran Taktstregen, og ikke efter:

illustration placeholder

S. L.

Efterslægten, Selskabet for, stiftedes i
Kbhvn 4. Marts 1786 paa Foranledning af J.
Cl. Tode, der i Fortrydelse var gaaet ud af
Borgerdydselskabet, af 17 kendte Mænd,
hvoriblandt Digterne Edvard Storm, Thomas
Thaarup, O. Samsøe, Tode, Rahbek og Magister
Rasmus Nyerup. Den pædagogiske Retning,
hvorfra Selskabet inspireredes, var den
filantropiske Bevægelse, og dets Formaal var
Efterslægtens ɔ: Ungdommens og Børnenes
Oplysning i borgerlig Retning, at uddanne dydige og
duelige Borgere med sunde Begreber, gode
Grundsætninger og nyttige Kundskaber, med
fys. Styrke og legemlig Færdighed. Det blev
snart et blomstrende og virksomt Selskab; efter
et Aars Forløb havde det allerede 250
Medlemmer og 1790: 332, og højtstillede Mænd (som
Reventlow, Colbjørnsen, Biskop Balle o. fl.)
støttede det som overordentlige Medlemmer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0785.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free