Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Efterslægten, Selskabet for, stiftedes i Kbhvn 4. Marts 1786 - Efterslæt, Eftergrøde (ogsaa Høstgrøde), Betegnelse for den anden Slæt - Eftersmag, se Smag. - Efterspil, den tematisk udarbejdede Afslutning paa Akkompagnementet til en Sang e. l. - Efterspørgsel, se Pris. - Efterstempling. Efter tidligere dansk Ret - Eftersætning (Apodosis) Grammatikken: Hovedsætning (en overordnet Sætning), der følger efter en Bisætning - Eftertryk, se Forfatterret. - Eftertryk er særlig kraftigt Tryk lagt paa en Sætningsdel ell. hel Sætning - Efterveer kaldes de veligaende Smerter - Eftestøl, Olav Andreas, norsk Skolemand og Politiker, (1863- ) - Efugl, d. s. s. Ederfugl. - e. g., se Eksempel. - Eg. Af Slægten Quercus findes kun 2 Arter i Skandinavien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De Midler, ved hvilke Selskabet virkede for sit
Formaal, var underholdende og
almeninteressante Søndags- og Aftenforelæsninger over
Emner af Naturvidenskab, Historie, Geografi,
Lovkyndighed, praktisk Filosofi o. s. v. til »Børns
og de til Skoleholderembedet bestemte
Medborgeres Nytte«, Undervisning for Ungdommen
i en helst med legemlig Øvelse forbunden
nyttig Kunst, Fremme af almennyttig Læsning bl.
Almuen (ved Udgivelse af Smaaskrifter og bl.
a. ogsaa Viser mod Overtro og Last og for
Dyd, Arbejdsomhed, Klogskab, Lydighed mod
Øvrigheden, god Børnetugt o. s. v.) og endelig
ved Oprettelse af en borgerlig Realskole, der
aabnedes 3. Jan. 1797, og med hvilken Selskabet
havde det Held i Edvard Storm at finde en
overordentlig nidkær og pædagogisk dygtig
Lærer og Inspektør. For ham var Skolens
Fremme en Livsopgave, og den kom hurtig i en
saa ypperlig Tilstand, at Rahbek med Rette
1824 i en Tale kunde nævne Efterslægtsselskabet
som »den blomstrende Indretning, det skyldtes,
at de for den dannede Borger fornødne
Kundskaber ikke mere er Latinskolens Monopol«.
Og 1840 kunde Skolens navnkundigste Discipel,
Adam Oehlenschläger, i en Tale give Selskabet
det Lov, »at det havde givet det første
Eksempel i at stifte Skoler, hvis Hovedhensigt ikke
var at meddele Disciplene en død Lærdom, med
Tilsidesættelse af det menneskelige, men at
uddanne Barnets ædle Evner, idet man bibragte
det nyttige Kundskaber«. Skolen blomstrer
fremdeles, nu som et Led af De forenede
Skoler. (Litt.: F. Nygaard,
»Efterslægtsselskabet og Edvard Storm« [Odense 1886]).
Cl. W.
Efterslæt, Eftergrøde (ogsaa
Høstgrøde), Betegnelse for den anden Slæt, der
høstes paa frugtbare Enge og Græsmarker. Da
E. som oftest bestaar af yngre og saftigere,
forholdsvis mere bladrige Plantedele end det mere
modne første Slæt, er det heraf tilberedte Hø,
naar man kan faa det godt indbjerget, af
fortrinlig Beskaffenhed og indeholder en større
Procentmængde fordøjelige Stoffer end Høet af
første Slæt. Men da E. først kan høstes i Løbet
af Aug. ell. endog i Septbr, er det ofte
vanskeligt at faa det godt tørt, tilmed da det kræver
mer Tørring end første Slæt, hvorfor man
undertiden foretrækker at nedkule det (se
Presfoder) i St f. at bjerge det som Hø, ell. man
af græsser Arealet.
K. H-n.
Eftersmag, se Smag.
Efterspil, den tematisk udarbejdede
Afslutning paa Akkompagnementet til en Sang e. l.
Ogsaa et Orgelstykke, der er bestemt til at
spilles efter Gudstjenestens Afslutning, medens
Menigheden forlader Kirken (Postludium).
S. L.
Efterspørgsel, se Pris.
Efterstempling. Efter tidligere dansk Ret,
jfr Stempellov 19. Febr 1861 § 25, skulde, naar
testamentariske Bestemmelser traadte i Kraft
efter Testators Død, vedk. Testamente eller
Kodicil forsynes med Stempel af 1. Klasse efter
Værdien af det, der efter samme faldt i Arv,
saaledes, at Beløbet af, hvad der efter Loven
vilde have tilkommet hver enkelt af de
testamentariske Arvinger ell. Legatarer, fradroges
ved Beregningen. Dette kaldtes Testamenters
E. Den nugældende Stempellov Nr 108 af 13.
Maj 1911 foreskriver ikke E. undtagen m. H. t.
Testamenter, oprettede af Personer, der er
afgaaede ved Døden før Lovens Ikrafttræden, 1.
Oktbr 1911.
E. T.
Eftersætning (Apodosis) er i
Grammatikken Benævnelse paa en Hovedsætning (en
overordnet Sætning), der følger efter en
Bisætning (en underordnet Sætning), hvilken
sidste da kaldes Forsætning, f. Eks.: Da jeg
kom, var han gaaet. I Dansk har
Eftersætninger omvendt Ordstilling. Se Sætning
og Ordstilling.
P. K. T.
Eftertryk, se Forfatterret.
Eftertryk er særlig kraftigt Tryk lagt paa
en Sætningsdel ell. hel Sætning, som den
Talende særlig vil fremhæve; om de fonetiske
Midler, der herved kommer til Anvendelse, se
Accent.
O. Jsp.
Efterveer kaldes de velignende Smerter, der
hyppig indfinder sig de første Dage af
Barselsengen, dog næsten kun hos Kvinder, der har
født før. Ofte fremkaldes de, hver Gang
Barnet lægges til Brystet. De maa antages at bero
paa Sammentrækninger af Livmoderen;
hvorfor de saa sjælden føles i første Barselseng,
vides ikke. E. er i Reglen ikke meget stærke,
men kan dog være ret generende, ja kan
stundom blive meget voldsomme. De kan lindres
ved varme Omslag, Sekale og Morfin.
Lp. M.
Eftestøl [’æftəstø.l], Olav Andreas, norsk
Skolemand og Politiker, f. paa Gaarden E. i
Fjotland, Lister og Mandals Amt, 6. Aug. 1863,
Seminareksamen i Kristianssand 1882,
Folkeskolelærer 1882-90, Lærer 1890 og Bestyrer 1891
-94 af Elverum Privatskole, Bestyrer af den
af ham selv oprettede Lærerskole i Elverum
1892-1907, senere Skoledirektør i Hamar Stift
E., der fl. Gange med offentlige Stipendier har
studeret Skolevæsen og Læreruddannelse i
Sverige, Danmark, Schweiz og Tyskland, nyder
Anseelse som en erfaren, interesseret og
initiativrig Skolemand. E., der 1900-06 var
Formand i Hedemarkens Arbejderforening, 1902
-07 Ordfører i Elverum, repræsenterede
Søndre Østerdalens Kreds af Hedemarkens Amt
paa Stortinget i de 3 Perioder 1906-15, hvor
han 1913 valgtes til Vara(Vice)præsident.
K. V. H.
Efugl [’e.-], d. s. s. Ederfugl.
e. g., se Eksempel.
Eg. Af Slægten Quércus findes kun 2 Arter i
Skandinavien, Sommer-E. (Q. pedunculata Ehrh.)
og Vinter-E. (Q. sessiliflora Sm.). Disse 2 Arter
ligner hinanden meget (de sammenfattedes af
Linné under Navnet Q. Robur L.), begge kan
variere stærkt m. H. t. de sædvanlige
Skelnemærker; mest konstant er Formen af Bladets
nederste Rand, der hos Sommer-E. er
øreformet tilbageløbende, hos Vinter-E. gaar mere
jævnt over i Bladstilken (Fig. 2).
Hunblomsterne sidder hos Sommer-E. ofte enkeltvis
paa en ved Frugtmodningen lang Stilk, hos
Vinter-E. fl. sammen, ustilkede ell. paa oftest
kort Stilk.
E.’s Blade er omvendt ægformede, opadtil
butte, fjerlappede, hos Sommer-E. glatte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
