- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
745

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eg. Af Slægten Quercus findes kun 2 Arter i Skandinavien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oftest meget kortstilkede, hos Vinter-E. om
Foraaret haarede paa Undersiden, senere kun i
Nervevinklerne, som Regel stilkede (se Fig. 1
og 2); Farven bliver især paa Oversiden kraftig
mørkegrøn. De ægformede, butte Knopper
er omgivne af talrige, graabrune Skæl, som
sidder i 5 Rækker; Endeknoppen er oftest stor,
omgivet af mange, næsten kransstillede
Knopper; Sideknopperne temmelig udstaaende og
aftager i Størrelse mod Grunden af Skuddet.
Vaarskuddet udvikler sig til fuld
Længde i Løbet af c. 5 Uger; dets Stængelstykker er
korte forneden og foroven, længst lidt over
Midten; det er tykt i Forhold til Længden,
kantet ell. furet paa langs og danner ofte en
Vinkel med det foreg., som først sent ud
jævnes; Sommerskud (Skt Hansskud) er hyppige,
ofte meget længere end Vaarskuddet, og har
uregelmæssige Bladformer. De unge Grene
er blankt lysebrune, senere lyst askegraa ell.
sølvglinsende. Grenevinkelen er temmelig stor
(60-90°), hvorimod Grenene senere ikke bøjer
sig synderlig nedad; karakteristisk, især for
Sommer-E., er Grenenes knudrede, krogede
Form og store Tykkelse ved Grunden; Løvtaget
er derfor uregelmæssigt fordelt, ofte klumpet
med Aabninger imellem. Dværggrene, ofte med
Overgangsformer til almindelige Skud, er ret
hyppige, men ikke længelevende; undertiden
falder de af om Eftersommeren med frisk
grønne Blade. Stammen er meget ofte
uregelmæssig formet, men kan være aldeles ret
og kredsrund og gaa udelt højt op i Kronen;
Tykkelsen aftager temmelig hurtig opad, især
maalt uden paa Barken. Træets Udseende
præges ofte stærkt af Vanris (Fig. 6), som i stor
Mængde kan udvikle sig paa en tidligere
grenefri Stamme; de dannes af sovende Øjne
(Proventivknopper), som hos E. er til Stede i stor
Mængde, og som holder sig i Live længe.
Roden er hos E. en udpræget Pælerod, som
allerede i det første Aar kan naa 0,3 m ned,
og som i en Aarrække, naar den forbliver
ubeskadiget, kun udvikler smaa Siderødder; disse
bliver senere meget mere fremtrædende, saa
det hele Rodsystem bliver kraftigt og
dybtliggende. Barken paa Stammen er i Ungdommen
blank hvid- ell. gulgraa og glat, senere mere
brungraa, stærkt revnet med til sidst dybe
Længdefurer og mindre tydelige Tværfurer, ofte
bevokset med Laver. Veddet er gult eller
brunt og bliver mørkere i Luft og Vand;
Marvrøret er i Beg. stort med 5 fremspringende
Kanter, men presses senere sammen; der
dannes ret tidlig en udpræget, mørk Kerne, ofte
er kun de 10-15 yderste Aarringe Splintved;
Vægtfylden er stor, c. 0,75, men stærkt
svingende; Veddet er haardt, groftaaret, i og for
sig let- og glatspalteligt, elastisk og
bærekraftigt. I den enkelte Aarring er de store Kar
stærkt samlede i Foraarsveddet, saa de danner
en tydelig Ring, uden for hvilket Veddet er
svagt tegnet med lyse Linier, dels koncentrisk
(Parenkymceller), dels radialt (smaa Kar).
Talrige Marvstraaler, de fleste smaa, men nogle
meget store, indtil 30 Rækker Celler i samme
vandrette Plan, og indtil 10 cm høje samt

illustration placeholder

Fig. 1. Q. pedunculata, nysudsprungen Gren;

a Hanrakler; b Hunblomster.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0787.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free