Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eg. Af Slægten Quercus findes kun 2 Arter i Skandinavien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løbende uafbrudt fra Marv til Bark; de viser sig
paa Tværsnit, som lyse ofte lidt bugtede Linier,
paa radiale Snit som uregelmæssige »Spejl«
med en egen Glans; Aarringsgrænsen er ofte
bugtet og, især ved de store Marvstraaler,
uregelmæssig. Marvstraalerne fortsætter sig ud i
de inderste Lag af Barken, som derfor sidder
godt fast undtagen om Foraaret, naar
Veddannelsen begynder. Saavel Veddet som især
Barkkødet indeholder en stor Mængde Garvesyre.
E. blomstrer samtidig med Løvspringet,
som i Danmark oftest finder Sted i Slutn. af
Maj, og samtidig for de to Arter, medens i
Tyskland Sommer-E. siges at komme 8-14
Dage før Vinter-E.; Frugten modnes i Septbr
-Oktbr og falder ned omtr. samtidig med
Løvet; de tomme Skaale falder først senere.
Frøene spirer i vaadt Vejr undertiden allerede
paa Træet, ell., i milde Vintre, kort efter at
være faldne ned, men som Regel dog først
næste Foraar; Kimbladene adskilles noget, men
bliver i øvrigt paa deres Plads nede i Jorden
uden væsentlig Formforandring; de kan holde
sig til ind i det 3. Aar. De første Blade paa
den unge Plante er hindeagtige Skæl
(Lavblade), og oven over dem kommer spredte
Løvblade nogenlunde af sædvanlig Form, men
dog som Regel med kileformet Basis. Under
gode Forhold begynder Planten tidlig at vokse
stærkt, og Højdevæksten stiger indtil
omtr. det 20. Aar, da den kan være over 2/3
m om Aaret; derefter holder den sig, især paa
dybgrundet, frugtbar Jord, svagt dalende, dog
stærkere aftagende end ved Bøg, til 50-60
Aars Alderen, men bliver da ringe og inden det
100. Aar praktisk talt ophørende. E. opnaar
derfor i Danmark næsten aldrig en Højde af
30 m, oftest kun c. 20m; Stammen kan derimod
blive meget tyk, indtil 11,5 m i Omfang
(»Storke-E.« paa Jægerspris Distrikt); Levealderen er
højere end ved noget andet nordisk Skovtræ, i
hvert Fald adskillige Hundrede Aar.
Enkeltstaaende kan E. bære Frugt allerede ved det
30. Aar, i sluttet Bevoksning derimod først
efter det 40. Aar; Frøaarene kommer
herefter med stærkt svingende Mellemrum, som
dog oftest er mindre end ved Bøg; fulde
Frøaar, hvor næsten alle Træer blomstrer, er
maaske lige saa sjældne, men delvise Frøaar
er alm., og E. er næsten aldrig helt gold, idet
enkelte, heldig stillede Træer bærer Frugt
omtrent hvert Aar. Blomstring og Frugtsætning
synes at afhænge mest af Forsommerens
Vejrlig; er dette varmt og tørt, kommer der som
Regel Agern. Disses Udvikling og Modning
betinges derimod af Eftersommerens Vejrlig og
kan let blive ufuldstændig i vaadt, koldt Vejr.
E. har stor Evne til at forynge sig ved
Stødskud lige fra den tidligste Alder til henimod
det 60. Aar, og disse Skud kan ofte afsnøre
sig fra Modertræets Stød, saa de bliver helt
selvstændige Individer. Rodskud og Aflæggere
hører derimod til de sjældne Undtagelser. Efter
at være tophugget, skyder Træet kraftige Skud;
Saar, som er dannede ved Afhugning af Grene,
overvokser forholdsvis hurtig.
I Kampen mellem Træarterne er
E. allerede tidlig trængt ind i Danmarks opr.
Skove af Skovfyr, Birk og Asp og har
efterhaanden helt fortrængt Skovfyrren allerede før
den hist. Tid; rimeligvis er forsk. Løvtræer
som Æl, Ask, Ær o. fl. fulgte med E., som i
ethvert Tilfælde har haft en Undervækst af
forsk. Buske, maaske især Hassel. Gennem
lange Tider har da E. været Hovedtræet i
Danmarks Skove, indtil den selv er blevet trængt
tilbage af Bøgen, hvis Fremgang dog for en
Del skyldes Menneskets Indvirkning paa
Skovene; længst og bedst har E. holdt sig mod
Bøgen paa de lerede, lavtliggende og paa de
sandede, vindudsatte Jorder (se Bøg). De E.,
som nu findes i Danmarks Skove, kan
henføres til 4 forsk. Bevoksningsformer: 1)
Bevoksninger som de oprindelige, ofte noget
blandede og med en rig Undervækst. Træerne er
kraftige, men ofte lavkronede og uregelmæssig
formede; optræder mest i Danmarks sydlige
Del. 2) Krat paa Jyllands Heder som Rester
af gl. Skove, i Reglen mod Vest synkende ned
til Purrer i Lyngen; ikke megen Indblanding
af andre Træarter ell. Buske. 3)
Enkeltstaaende, gl. Træer i
Bøgebevoksninger, ofte særlig
store ell. velformede, mere
eller mindre trykkede, idet
Bøgene vokser op i Kronen, overskygger og
dræber E.’s Grene. 4) Nyanlagte Bevoksninger,
fremgaaede af Saaning ell. Plantning oftest paa
ubevokset Areal; Træerne staar forholdsvis tæt,
har en lang, grenfri Stamme og er ofte
velformede; enten har de ingen Undervækst ell.
er underkultiverede, oftest med Bøg.
E. er et afgjort Lystræ; i de første 2-3 Aar
af sit Liv kan den dog taale en temmelig stærk
Skygge og endnu i en Aarrække derefter
behøve nogen Skærm mod Foraarsnattefrosten,
af hvilken den dog ikke lider saa meget som
Bøg, fordi ikke hele Skuddet dræbes. Mod
 |
Fig. 2. Q. sessiliflora, nysudsprungen Gren med Hunblomster og Akselblade; Bladene overskaarne. |
|
Fig. 3. Unge Agern i Skaalen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
