- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
748

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eg. Af Slægten Quercus findes kun 2 Arter i Skandinavien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derefter lagres Agern ligesom Bog (se Bøg),
kun med endnu større Omhu for at afværge
Udtørring, Fugtighed og Frost. Frøets
Størrelse og Vægt svinger meget; som nogenlunde
Middeltal kan man sige, at 1 hl gode Agern
vejer c. 65 kg, og at 1 kg indeholder c. 300 Stkr;
Spireevnen er for godt Frø c. 80 %, men kan
synke langt ned. Ved Saaning ude i Skoven
bruges fra 3-15 hl pr ha, i Planteskolen 10-20
kg pr a Bed; Frøet maa dækkes med mindst
3 cm Jord. Vil man tiltrække Planter af E.,
maa de helst bruges som enaarige; ellers maa
Roden overstikkes med en skarp Spade ved
Slutn. af første Sommer, hvorefter Planterne
kan bruges som 2-aarige ell. udprikles til
videre Skoling med Beskæring o. s. v.
Selvforyngelse af Egebevoksninger er sjælden brugt
i Danmark, men frembyder ikke andre særlige
Vanskeligheder, end at Frømængden kan være
knap p. Gr. a. Træernes spredte Stilling, og at
Stødskud fra Undervæksten kan overskygge de
unge Planter for stærkt; derfor maa man bruge
en omhyggelig Jordbearbejdning forud for og
rigelig Saaning af Haanden straks efter
Frøfaldet samt en omhyggelig Bortskæring af Ukrud
i de flg. Aar. Alm. er Haandsaaning af E.;
Jorden maa bearbejdes saa dybt som muligt, og
man maa enten udrydde Ukrudet ell. indrette
Kulturen saaledes, at det let kan modarbejdes
senere; derfor saas E. ofte i fuldbearbejdet Jord
og samtidig med Korn (Rug, Havre), som høstes
over de unge Planter; er Afdelingen
udsat for Nattefrost, kan man saa under
Overstandere ell. indplante f. Eks.
Hvidæl mellem E.; Overstandere, ogsaa
Modertræer, maa fjernes i Løbet af faa
Aar. E. er, p. Gr. a. sin lange Rod,
vanskelig at plante, hvorfor man helst
maa bruge saa unge Planter som
muligt. Kulturens Planteantal skal i
ethvert Tilfælde være stort, da man ellers
ikke faar tilstrækkelig mange velformede
Træer i Bevoksningen. Udhugningen
maa begynde tidlig og ske med korte
Mellemrum; p. Gr. a. E.’s Tilbøjelighed
til at faa uregelmæssige Former er det
ved den vigtigere end ved andre
Højskovstræarter tidlig at udvælge og
mærke de Træer, som skal udgøre den
endelige Bevoksning (Hovedbenyttelsen);
Udhugningen føres saaledes, at
Bevoksningen indtil det 40.-50. Aar hver Gang
slutter sig igen; efter denne Alder bliver
Stillingen saa lys, at der vilde indfinde
sig Græs o. a. skadeligt Jordbundsdække.
Derfor maa E. underkultiveres med
Træer ell. Buske; man har hertil oftest
brugt Bøg, men Følgen bliver da næsten
altid, at Bøgen ødelægger E. efter selv
at have lidt følelig Skade ved E.’s
Skygge og Fældning; desuden giver
Bøgen et daarligt Underlæ, idet dens
lavtsiddende Grene dør og falder af;
langt bedre er derfor saadanne
Træarter, som kan give Stødskud (Avn, Løn,
Lind o. a.), ell. Buske som Hassel og,
paa mager Jord, Ene. Hvis
Udhugningen forsømmes, ell. Bevoksningen stilles
pludselig lyst, faar Træerne mange
Vanris ned ad Stammen; de maa da fjernes
paa de blivende Træer ved Afskæring
i Eftersommeren. Hen imod
Omdriftens Slutning er E.’s Stamtal saa
lille, at Udhugningen kun kan foregaa
med meget lange Mellemrum. Til
Oplysning om E.’s Vækst og
Behandling kan anføres nedenstaaende
Tilvækstoversigt, hvis Tal stammer fra det
Petersgaard’ske Skovdistrikt (Sydsjælland) og
er udregnede som Middeltal af alle de
forhaandenværende Egebevoksninger. D og H betyder
Bevoksningens Middeltykkelse og Middelhøjde,
og Forholdet imellem dem fandtes at være H
= 33 D0’41, medens Intensiteten var I = 0,0011
(se Bøg, S. 402); Tallene gælder for 1 ha:
DHVedmasseStamtalAlder
mmm3StkrAar
0,0610,4115901623
0.0811,71294745
0,1012,8141288132
0,1213,81521923


illustration placeholder

Fig. 6. Sommer-Eg, opvokset i Slutning, senere fritstillet,

hvorefter Grenene under Kronen have udviklet sig af Vanris.

Træet [»Marine-Egen«, det Petersgaardske Skovdistrikt, Stensby

Skov, Afd. VII, 19.] er 25,1 m højt og Stammens Omfang 3,64 m

maalt 1,3 m over Jorden.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free