Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egeberg, Edvard, dansk Forf., (1855- ) - Egeberg, Einar Westye, norsk Forretningsmand, (1851- ) - Egeberg, Theodor Christian, norsk Læge, (1847-1915) - Egebregne, se Mangeløv. - Egede, Christian Thestrup, dansk Søofficer, (1761-1803)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anskuelser om Pressens folkeopdragende Bet.,
der førte ham til Forfattergerningen. Det var
vel ogsaa hans praktisk pædagogiske Blik, som
bragte ham til senere (fra 1894) at samle sine
Iagttagelser, særlig fra Skolelivet, i en Række
nydelige og varmt skrevne Smaabøger
(»Helligt og Søgnt«; »Inden for Skolens Mure«;
»Mellem Børn«; »Paa min Vej«; »Børnebilleder«;
»Smaa Oplevelser«; »Dyr«; »Omkring Lampen«).
E.’s udprægede litterære Evner og hans skarpe
lagttagelsessans gav ham imidlertid Lyst til at
forsøge sig med større Opgaver, hvortil Stoffet
naturlig i første Række blev taget fra hans
særlige Domæner, Livet mellem
Landbefolkningen, i Lærerhjemmet og i Skolen. Saaledes
fremstod den smukke og fine Bog »Ved Dødens
Port« (1899, 2. Opl. 1908), der efterfulgtes af
»Det først Fornødne« (1902), »Folkets Lærere«
(1904) og den medfølende og klart opfattede
Skildring af en ensom Mands Liv i
»Drømmeren« (1907). Andre Bøger af større Omfang er
Romanerne »Vandringsmanden« (1909),
»Præsten« (1913) og »Klokkerne« (1916). Endskønt
E. nærmest er Autodidakt, og han ved sit
Emnevalg kan siges at tilhøre
»Skolelærerlitteraturen«, hæver hans Arbejder ved den Sikkerhed,
hvormed de er skrevne, sig dog langt over de
litterære Krav, der i Alm. stilles til denne
Art af Litt.
J. Cl.
Egeberg [’e.gəbærg], Einar Westye, norsk
Forretningsmand, Leder af Firmaet Westye E.
& Co. i Kria, f. 23. Juli 1851 smst. Dette Firma
blev grundlagt 18. Febr 1800 af Westye E.
(1770-1830). 1825 traadte hans næstældste Søn
Westye Martinius E. (1805-98), 1858 en
yngre Broder Peder Cappelen E. (1810-
74), ind som Delhaver. Med Frihandelens
Gennembrud i England indtraadte der en lykkelig
Periode i Firmaets Historie, der omkr. 1850
samlede Modstandskraft til at overstaa den alm.
Handelskrise, som 1857-58 ramte den norske
Forretningsstand overordentlig haardt. 1846
havde det i Romsdals Almennings store
Skovstrækninger erhvervet et fyldestgørende Grundlag for
sin Trælastomsætning i den flg. Menneskealder.
1851 trak W. M. E. sig ud af Forretningernes
daglige Ledelse, der dog førtes i de engang af
ham oparbejdede Spor. Et nyt Fremstød fik
Firmaet ved Savbrugsprivilegiernes Ophævelse
fra 1. Jan. 1860. Ved Peder C. E.’s Død 1874
indtraadte hans to Sønner,
Kabinetskammerherre 1881-1905 Ferdinand Julian E.
(f. 23. Novbr 1842), Firmaets Associé indtil 1893,
og ovenn. E. W. E. som Medarbejdere ved
Onklens Side. Navnlig ved denne sidstes Energi og
mangesidige Dygtighed opretholdtes det gamle
Handelshus’ Traditioner og Anseelse. Det store
Gahn’s (Sav-) Brug blev 1881 helt ombygget for
en betydelig udvidet Produktion, 1889 blev
Nitelvens Savbrug og Høvleri i Skedsmo og det
1869 anlagte værdifulde Kria Høvleri indkøbte,
saaledes at Firmaet siden 1890 ved Siden af sin
tidligere Skov- og Savbrugsvirksomhed har
drevet en meget omfangsrig Virksomhed for
Produktion af alle Slags høvlet Last. Da W. M. E.
døde, efterlod han sig en efter Forholdene
betydelig Formue. Af denne testamenterede han
bl. a. 500000 Kr som Legat til Oprettelse af et
Børnehjem og skænkede 50000 Kr til det ny
Nationalteaters Byggefond. Brødrene F. J. og
E. W. E. blev nu Eneindehavere af Firmaet og
har senere bestyret det i Fællesskab. E. W. E.
har ogsaa uden for dette udfoldet almen
anerkendte administrative Evner. Foruden at være
Medlem af Direktionerne for Kria Bank- og
Kreditkasse (siden 1887), af Schou’s Bryggeri,
Firmaet Aug, Pellerin fils & Co. (Kria Smørfabrik)
og Kria Hesteskosømfabrik har han tillige en
Aarrække siddet som Medlem af Kria
Kommunestyre, var Formand i Kria Handelsstands
Forening og indehavde andre offentlige og
private Tillidshverv.
K. V. H.
Egeberg [’e.gəbærg], Theodor
Christian, norsk Læge, Søn af C. A. E., f. i Kria
23. Febr 1847, d. 2. Juni 1915. Efter at E. 1872
havde taget Embedseksamen, kastede han sig
særlig over Kirurgien og var 1875-78
Reservelæge ved Rigshospitalets kirurgiske Afdeling.
Senere har han virket som praktisk Læge og
Kirurg i Kria og som Læge ved Vor Frue
Hospital fra 1887, Livlæge hos Kong Oscar II 1889,
første Livmedikus 1903, Læge for Haakon VII
1905, og har senere været Læge hos den
norske Kongefamilie. E. har skrevet en Række Afh.,
væsentlig om kirurgiske Emner, i norske med.
Tidsskrifter, Han, der selv var en fremragende
Musiker, testamenterede store Summer til
Fremme af Orkester- og Kammermusikken i Kria og
til humane Formaal.
J. S. J.
Egebregne, se Mangeløv.
Egede, Christian Thestrup, dansk
Søofficer, f. 4. Novbr 1761, d. 17. Oktbr 1803,
Søn af nedenn. P. E. Han blev Sekondløjtnant
1782 og deltog i Løwenørn’s Ekspedition til
Østkysten af Grønland 1786. Faderen havde nemlig
faaet udvirket hos Regeringen, at der gjordes
Forsøg paa ad Søvejen at naa
Østerbygden, som man dengang antog laa paa
Grønlands Østkyst paa c. 65° n. Br. Efter at
Løwenørn, p. Gr. a. megen Drivis i Danmark-Strædet,
havde opgivet at naa Maalet, overdrog han E.
med Jagten »Den ny Prøve« og med
Sekondløjtnant C. A. Rothe som Næstkommanderende
at fortsætte Forsøgene indtil det paafølgende
Efteraar. Det lykkedes E. at trænge frem til 10
Sm. fra Land, hvor uigennemtrængelige
Ismasser forhindrede videre Fremgang. Herfra
opdagede han en Fjord, »E.’s og Rothe’s Fjord«
(Sermilik i Angmagsalik Distriktet). Saavel
dette Aar som 1787 da han foruden »Den ny Prøve«
havde Huggerten »Hvidfisken« under sin
Kommando, udførtes mange dristige, forgæves
Forsøg paa at naa Grønlands Kyst, men kun med
Nød og næppe lykkedes det at redde Skibene
fra den omgivende Drivis og de voldsomme
Storme. E. udviste udmærket Sømandsskab, Mod
og Uforfærdethed. Han har beskrevet Togtet i
»Rejsebeskrivelse til Øster-Grønlands Opdagelse,
foretaget i Aarene 1786 og 1787«. E. blev
Premierløjtnant 1789 og Kaptajn-Løjtnant 1797. I
Slaget paa Reden 1801 kommanderede han med
Heltemod Kavaleriprammen »Rendsborg«, der
blev fuldstændig ødelagt, og selv blev han taget
til Fange. Aaret efter tog han sin Afsked af
Etaten. (Litt.: »Grønlands hist. Mindesmærker«
III [Kbhvn 1845]; Garde, »Efterretninger om
den danske og norske Sømagt« IV [Kbhvn 1835]).
G. F. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
