Print (PDF) - On this page / på denna sida - Egeberg, Edvard, dansk Forf., (1855- ) - Egeberg, Einar Westye, norsk Forretningsmand, (1851- ) - Egeberg, Theodor Christian, norsk Læge, (1847-1915) - Egebregne, se Mangeløv. - Egede, Christian Thestrup, dansk Søofficer, (1761-1803)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anskuelser om Pressens folkeopdragende Bet., der førte ham til Forfattergerningen. Det var vel ogsaa hans praktisk pædagogiske Blik, som bragte ham til senere (fra 1894) at samle sine Iagttagelser, særlig fra Skolelivet, i en Række nydelige og varmt skrevne Smaabøger (»Helligt og Søgnt«; »Inden for Skolens Mure«; »Mellem Børn«; »Paa min Vej«; »Børnebilleder«; »Smaa Oplevelser«; »Dyr«; »Omkring Lampen«). E.'s udprægede litterære Evner og hans skarpe lagttagelsessans gav ham imidlertid Lyst til at forsøge sig med større Opgaver, hvortil Stoffet naturlig i første Række blev taget fra hans særlige Domæner, Livet mellem Landbefolkningen, i Lærerhjemmet og i Skolen. Saaledes fremstod den smukke og fine Bog »Ved Dødens Port« (1899, 2. Opl. 1908), der efterfulgtes af »Det først Fornødne« (1902), »Folkets Lærere« (1904) og den medfølende og klart opfattede Skildring af en ensom Mands Liv i »Drømmeren« (1907). Andre Bøger af større Omfang er Romanerne »Vandringsmanden« (1909), »Præsten« (1913) og »Klokkerne« (1916). Endskønt E. nærmest er Autodidakt, og han ved sit Emnevalg kan siges at tilhøre »Skolelærerlitteraturen«, hæver hans Arbejder ved den Sikkerhed, hvormed de er skrevne, sig dog langt over de litterære Krav, der i Alm. stilles til denne Art af Litt. J. Cl.</chapter> <chapter name=”Egeberg, Einar Westye”> Egeberg ['e.gəbærg], Einar Westye, norsk Forretningsmand, Leder af Firmaet Westye E. & Co. i Kria, f. 23. Juli 1851 smst. Dette Firma blev grundlagt 18. Febr 1800 af Westye E. (1770-1830). 1825 traadte hans næstældste Søn Westye Martinius E. (1805-98), 1858 en yngre Broder Peder Cappelen E. (1810- 74), ind som Delhaver. Med Frihandelens Gennembrud i England indtraadte der en lykkelig Periode i Firmaets Historie, der omkr. 1850 samlede Modstandskraft til at overstaa den alm. Handelskrise, som 1857-58 ramte den norske Forretningsstand overordentlig haardt. 1846 havde det i Romsdals Almennings store Skovstrækninger erhvervet et fyldestgørende Grundlag for sin Trælastomsætning i den flg. Menneskealder. 1851 trak W. M. E. sig ud af Forretningernes daglige Ledelse, der dog førtes i de engang af ham oparbejdede Spor. Et nyt Fremstød fik Firmaet ved Savbrugsprivilegiernes Ophævelse fra 1. Jan. 1860. Ved Peder C. E.'s Død 1874 indtraadte hans to Sønner, Kabinetskammerherre 1881-1905 Ferdinand Julian E. (f. 23. Novbr 1842), Firmaets Associé indtil 1893, og ovenn. E. W. E. som Medarbejdere ved Onklens Side. Navnlig ved denne sidstes Energi og mangesidige Dygtighed opretholdtes det gamle Handelshus' Traditioner og Anseelse. Det store Gahn's (Sav-) Brug blev 1881 helt ombygget for en betydelig udvidet Produktion, 1889 blev Nitelvens Savbrug og Høvleri i Skedsmo og det 1869 anlagte værdifulde Kria Høvleri indkøbte, saaledes at Firmaet siden 1890 ved Siden af sin tidligere Skov- og Savbrugsvirksomhed har drevet en meget omfangsrig Virksomhed for Produktion af alle Slags høvlet Last. Da W. M. E. døde, efterlod han sig en efter Forholdene betydelig Formue. Af denne testamenterede han bl. a. 500000 Kr som Legat til Oprettelse af et Børnehjem og skænkede 50000 Kr til det ny Nationalteaters Byggefond. Brødrene F. J. og E. W. E. blev nu Eneindehavere af Firmaet og har senere bestyret det i Fællesskab. E. W. E. har ogsaa uden for dette udfoldet almen anerkendte administrative Evner. Foruden at være Medlem af Direktionerne for Kria Bank- og Kreditkasse (siden 1887), af Schou's Bryggeri, Firmaet Aug, Pellerin fils & Co. (Kria Smørfabrik) og Kria Hesteskosømfabrik har han tillige en Aarrække siddet som Medlem af Kria Kommunestyre, var Formand i Kria Handelsstands Forening og indehavde andre offentlige og private Tillidshverv. K. V. H.</chapter> <chapter name=”Egeberg, Theodor Christian”> Egeberg ['e.gəbærg], Theodor Christian, norsk Læge, Søn af C. A. E., f. i Kria 23. Febr 1847, d. 2. Juni 1915. Efter at E. 1872 havde taget Embedseksamen, kastede han sig særlig over Kirurgien og var 1875-78 Reservelæge ved Rigshospitalets kirurgiske Afdeling. Senere har han virket som praktisk Læge og Kirurg i Kria og som Læge ved Vor Frue Hospital fra 1887, Livlæge hos Kong Oscar II 1889, første Livmedikus 1903, Læge for Haakon VII 1905, og har senere været Læge hos den norske Kongefamilie. E. har skrevet en Række Afh., væsentlig om kirurgiske Emner, i norske med. Tidsskrifter, Han, der selv var en fremragende Musiker, testamenterede store Summer til Fremme af Orkester- og Kammermusikken i Kria og til humane Formaal. J. S. J.</chapter> <chapter name=”Egebregne”> Egebregne, se Mangeløv.</chapter> <chapter name=”Egede, Christian Thestrup”> Egede, Christian Thestrup, dansk Søofficer, f. 4. Novbr 1761, d. 17. Oktbr 1803, Søn af nedenn. P. E. Han blev Sekondløjtnant 1782 og deltog i Løwenørn's Ekspedition til Østkysten af Grønland 1786. Faderen havde nemlig faaet udvirket hos Regeringen, at der gjordes Forsøg paa ad Søvejen at naa Østerbygden, som man dengang antog laa paa Grønlands Østkyst paa c. 65° n. Br. Efter at Løwenørn, p. Gr. a. megen Drivis i Danmark-Strædet, havde opgivet at naa Maalet, overdrog han E. med Jagten »Den ny Prøve« og med Sekondløjtnant C. A. Rothe som Næstkommanderende at fortsætte Forsøgene indtil det paafølgende Efteraar. Det lykkedes E. at trænge frem til 10 Sm. fra Land, hvor uigennemtrængelige Ismasser forhindrede videre Fremgang. Herfra opdagede han en Fjord, »E.'s og Rothe's Fjord« (Sermilik i Angmagsalik Distriktet). Saavel dette Aar som 1787 da han foruden »Den ny Prøve« havde Huggerten »Hvidfisken« under sin Kommando, udførtes mange dristige, forgæves Forsøg paa at naa Grønlands Kyst, men kun med Nød og næppe lykkedes det at redde Skibene fra den omgivende Drivis og de voldsomme Storme. E. udviste udmærket Sømandsskab, Mod og Uforfærdethed. Han har beskrevet Togtet i »Rejsebeskrivelse til Øster-Grønlands Opdagelse, foretaget i Aarene 1786 og 1787«. E. blev Premierløjtnant 1789 og Kaptajn-Løjtnant 1797. I Slaget paa Reden 1801 kommanderede han med Heltemod Kavaleriprammen »Rendsborg«, der blev fuldstændig ødelagt, og selv blev han taget til Fange. Aaret efter tog han sin Afsked af Etaten. (Litt.: »Grønlands hist. Mindesmærker« III [Kbhvn 1845]; Garde, »Efterretninger om den danske og norske Sømagt« IV [Kbhvn 1835]). G. F. H.</chapter>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
