- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
754

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egedesminde, den sydligste af de danske Kolonier i Grønlands nordre Inspektorat - Egedius Johnsen, Halfdan, norsk Maler, (1877-1899) - Egegarvesyre, se Garvesyrer. - Bgekister, alm. Betegnelse for Bulkister af Egetræ fra Bronzealderen og senere - Egeland er Navnet paa fl. større Gaarde i Norge - Egeln, By i Kongeriget Preussen, Prov. Sachsen, ligger ved Saales Biflod Bode, 14 km S. f. Wanzleben - Egenbevægelse, Stjerners

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

E.-Distrikt ligger mellem Holstensborg og
Chrlstianshaab Distrikter. Landet er forholdsvis
lavt, kun enkelte Steder over 600 m højt; dybe
Fjorde gennemskærer det i alle Retninger. Den
nordligste af disse, Arfersiorfik, gaar ind til
Indlandsisen. De indre Forgreninger af Fjordene
skilles kun fra hverandre ved lave
Landstrækninger og Søer, saa at Baade S. fra ad disse
indre Veje kan naa op til Disko Bugt. Fra E.
er om Vinteren i Alm. Forbindelse ved Hjælp
af Slæde med de øvrige Kolonier ved Disko
Bugt. Den sydlige Del af Distriktet, indtil Agto
(67° 57’ n. Br.), er nu ubeboet. I den øvrige
Del bor 1533 Indfødte (1. Jan. 1915).
G. F. H.

Egedius Johnsen, Halfdan, norsk
Maler, f. 5. Maj 1877 i Drammen, d. 3. Febr 1899
i Kria. Han kom allerede 8 Aar gl paa
Bergslien’s Malerskole og blev 1887 Elev af Kunst-
og Haandværksskolen. En Vinter var han Elev
af Harriet Backer’s Malerskole, en anden af
Zahrtmann i Kbhvn. Han gjorde jævnlig
Studierejser i Gudbrandsdalen og Telemarken,
debuterede paa Statens Kunstudstilling 1893 med
det af Werenskiold paavirkede, stemningsrige
»Lørdagskvæld« - to Gutter, som en taaget
Sommeraften slentrer hen over en Eng for at
gaa paa Lørdagsfrieri. Da E. døde, 22 Aar gl,
føltes det som et tungt Slag for den norske
Malerkunst. Paa den Udstilling, der blev afholdt
af hans efterladte og delvis ufærdige Arbejder,
indkøbtes fl. Billeder til Nationalgaleriet, hvor
han nu er repræsenteret med 8 Malerier;
foruden det nævnte »Interiør med Stadskleivs
Portræt«, »Kvældstemning« og »Dansende
Jenter« fra 1895. »Optrækkende Uvejr«, »Sommer«,
»Tordenskyer« og Hovedværket, den intenst
opfattede, men ufærdige »Spillemand« fra 1896.
Disse meget forskelligartede Billeder viser en
rig Begavelse og mangesidig Udvikling: store
koloristiske Anlæg, Skønhedssans og lyrisk
Stemning. E.’s Kunst betegner en interessant
Reaktion mod 1880’ernes Naturalisme, en
Forløber for den moderne ekspressive Farvekunst.
E. deltog ogsaa i Illustrationsarbejdet til
»Snorres Kongesagaer«. I sine Tegninger hertil
forener han noget af Gerh. Munthe’s dekorative
Sans med Werenskiold’s Inderlighed. (Litt.:
Walther Halvorsen, »H. E.« [Kria 1914]).
(H. Dedekam). E. L-w.

Egegarvesyre, se Garvesyrer.

Egekister, alm. Betegnelse for Bulkister af
Egetræ fra Bronzealderen og senere, dannede
af et Stykke rund Egestamme, spaltet paa langs
og derefter udhulet, saaledes, at Over- og
Underdel dannedes af hver sin Halvpart af
Stammen. De anvendtes til Enkeltgravlægning, oftest
af Voksne, 2 1/2-3 m lange, stundom mindre,
bestemte for Børn. En større, halvcylindrisk
hulet Stamme kan tjene til yderligere Dække
og Værn over Kisten. E. stilledes sædvanlig paa
et Lag af mindre Sten og blev ligeledes paa
Siderne og for Enderne omgivet af Stenlag. I
Danmark anvendtes saadanne Kister meget ofte
i den ældre Del af Bronzealderen; i ikke faa
Tilfælde er de fundne helt ell. væsentlig helt
bevarede, navnlig naar de har været dækkede
af større Gravhøje af egnet Jordblanding, og
har da ydet nogle af de betydeligste Fund fra
Bronzealderen, ikke blot af Metalgenstande, men
navnlig af Klædedragt og Træsager, nedlagte
hos den Døde. Saaledes kendes Mands- og
Kvindedragt, Barkæsker, Skaale o. a. Genstande
af Træ næsten udelukkende fra saadanne Fund.
Ofte er dog Kisterne meget stærkt opløste og
erkendes kun gennem Trærester mellem
Stenhobens Sten, hvis Overflade ofte endnu gengiver
Formen af Kistens Underdel. - Ogsaa fra
senere Tid kendes Brug af E., i Sverige, England,
Tyskland i ældre Middelalder. Runde Træbulle,
»Ligtræer«, med Indskrift har til henimod ny
Tid været anvendte som Gravminder. (Litt.:
Vilhelm Boye, »Fund af E. fra
Bronzealderen i Danmark« [Kbhvn 1894-96], med
Tavler).
H. A. K.

illustration placeholder

Egekiste: Stenunderlag, Kiste med Laag, Dækhvælv.


Egeland [’e.gəland] er Navnet paa fl. større
Gaarde i Norge. Samtlige ligger i den
sydvestlige Del af Landet, hvor Egen trives, og vidner
om, at her i alt Fald tidligere har været
Egeskove. Man finder saaledes E. i Os Præstegæld
i Søndre Bergenhus Amt, i Kvinesdal,
Vennesland og Hegeland Sogne, samtlige i Lister og
Mandals Amt, i Mo Præstegæld i Bratsberg Amt
samt i Hans Præstegæld i Nedenæs Amt.
Ved den sidste Gaard E. ligger E. Jernværk
omtr. 7 km fra Byen Risør; Værket blev
optaget 1706 og havde i sin Tid en temmelig
betydelig Drift med Masovn, Stangjerns- og
Spigerhamre m. fl. Anlæg, og dreves en Tid
sammen med Næs Jernværk. Det er nu overgaaet
til et Interessentskab, der driver 3 Træsliberier
langs Gjerstadvasdraget med en aarlig
Produktion af c. 10000 t vaad Træmasse.
(J. F. W. H.). M. H.

Egeln [’e.gəln], By i Kongeriget Preussen,
Prov. Sachsen, Regeringsdistrikt Magdeburg,
ligger ved Saales Biflod Bode, 14 km S. f.
Wanzleben, og har Roesukkerfabrikation, Ølbryggeri,
Maskinværksteder og Garveri. (1910) 5510 Indb.,
mest luth.
G. Ht.

Egenbevægelse. Observerer man samme
Stjerne til to forsk. Tider og reducerer begge
Observationer til samme Tidspunkt, skulde man
faa samme Position, hvis Fiksstjernen svarede
til sit Navn. Finder man derimod en Forskel,
som vokser med Aarene, slutter man heraf, at
Stjernen ikke staar urokkelig paa Himlen, men
har en selvstændig Bevægelse, E. (motus
proprius
). Allerede 1718 paaviste Halley ved at
sammenligne sine Observationer med Oldtidens,
at Aldebaran, Sirius og Arcturus havde en
saadan E., og Cassini fandt 1738, at medens
Arcturus havde flyttet sig et betydeligt Stykke
siden Ptolemaios, var det ikke Tilfældet med den
i Nærheden staaende η Bootis. Tobias Mayer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0796.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free