Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egern (Sciurus), en stor og artsrig Slægt inden for Gnavernes Orden - Egernaber ell. Kloaber (Arctopitheci, Hapalidæ) Fam. inden for de brednæsede ell. amerikanske Abers (Vestaber) Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Decbr en skinnende orangerødgul Pels, som
den har til ind i Marts Maaned, da den atter
fælder og faar sin graa Farve. Ræve-E. (S.
vulpinus) er farvet med en Blanding af gult,
sort og hvidt, brunt og rustfarvet; Næse og
Øren stadig hvide; Kroplængde c. 40 cm,
udbredt i det sydlige Nordamerikas Naaleskove.
Katte-E. (S. cinereus) er dels renhvidt, dels
graat ell. sort, oftest dog graat; udbredt i
Pennsylvaniens Egeskove. - Fossile E. er fundne i
europ. tertiære Lag og i de franske
Fosforitdannelser, ligeledes i Nordamerikas miocene
Formationer.
R. Hg.
Egernaber ell. Kloaber (Arctopitheci,
Hapalidæ), den ene Fam. inden for de
brednæsede ell. amerikanske Abers
(Vestaber) Gruppe, bestaar udelukkende af ganske
smaa Arter gennemgaaende af Egernets
Størrelse; herimellem de mindste nulevende
Former blandt de ægte Aber. I Legemsbygning er de
alle slanke og fintbyggede, med smaa runde
Hoveder og lille, korthaaret, fremadvendt
Ansigt, omkranset af lange og tætte Haarprydelser;
saaledes er mægtige Duske ved Ørerne, stort
Kindskæg, stærk Haarvækst paa Issen alm.,
nogle Arter har ligefrem Manke. Øjnene smaa.
Tandsættet 2/2, 1/2, 3/3, 2/2, i alt 32 Tænder, som hos
den gamle Verdens Aber; andre Vestaber har 3/3 ægte
Kindtænder; Hjørnetænderne i Overmunden er
mægtig store og stærke, trekantede i Tværsnit,
Kindtænderne spidsknudede. Lemmerne er
korte; ejendommelig for denne Familie er, at alle
Tæer og Fingre bærer lange buede og skarpe
Kløer, blot med Undtagelse af Fodens lille Tommel, der har en bred
flad Negl. Poterne er ikke, som hos andre ægte
Aber, Hænder, idet Tommelen slet ikke kan sættes
mod de andre Fingre. I øvrigt er Pelsen
paafaldende løs og silkeblød; Halen, der er
længere end Kroppen, er slap og hængende. E. er i
høj Grad tilpassede til Ophold og Klatren i
Træer, hvori de ikke som andre Aber bevæger
sig ved at omfatte Grenene med Fingrene, men
ved at bore Kløerne ind i Barken, saaledes at
de med Lethed, paa samme Maade som Egernet,
løber op ad tykke Stammer; de minder i det
hele meget om dette Dyr i Væsen og
Levemaade; de sidder ikke gerne opret, men
støtter baade med For- og Bagben paa Grenene,
idet Halen hænger slapt ned; de klatrer mere
forsigtigt end Egernet og kan ikke gøre de
mægtige Spring, som dette er en Mester i; de
færdes stedse i smaa Selskaber, stadig
udstødende en ejendommelig pibende Lokketone, der
minder en Del om Fuglekvidder. E. synes ikke
at bygge Reder, men holder til i hule Træer;
de er sky og frygtsomme; i Fangenskab bliver
de let tamme ag kælne. Føden er Frugter, Blade
og Blomster, men de er ogsaa begærlige efter
alle Slags Smaahvirveldyr, særlig Fugleunger,
æder ogsaa Insekter, Edderkopper o. l., idet
de overhovedet i langt højere Grad end andre
ægte Aber foretrækker animalsk Føde. Ungerne,
der ved Fødslen ikke er meget større end
Husmus, er straks tæt behaarede; de faar indtil 3
Unger ad Gangen, et usædvanligt højt Tal
mellem de ægte Aber, hvor Reglen er een Unge. E.
er udbredte i den nordlige Del af Sydamerika
samt i Centralamerika, fra det sydlige Brasilien
til Meksiko; i Brasilien, Guyana og Peru findes
de fleste Arter, i Meksiko kun 2; de deles i en
Mængde meget nærstaaende Arter, der ofte hver
kun findes paa en meget begrænset Lokalitet.
Familien rummer kun 2 Slægter: 1) Hapale,
Silkeaberne; hos disse er Underkæbens
Hjørnetænder ikke større end Fortænderne;
mange Arter er beskrevne; mest kendt er
Uistiti’en ell. Marmoset-Aben (H. iacchus),
kendelig paa de lange, vifteformede, hvide
Haarpensler over og bag de i øvrigt nøgne Øren;
den silkebløde Pels’ Farve er en Blanding af
sort, hvidt og rustgult, idet de enkelte Haar,
som det er almindelig hos E., har
forskellige Farver paa Haarenes inderste,
 |
Mirikina (Midas rosalia). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
