- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
766

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egil Skallagrimsson, en af de mægtigste Skikkelser i de isl. Slægtsagaer, (c.900-c.983) - Egilssaga, Sagaen om Egil Skallagrimsson, er en af de ypperligste isl. Slægtsagaer - Bgilsson, Jon, isl. Præst og hist. Forf., (1548-(e.)1634) - Egilsson, Sveinbjörn, isl. Videnskabsmand, (1791-1852)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og vemodigt Udtryk for Faderens Sorg og
Ensomhedsfølelse; idet E. S. paa den ene Side
klager over, at han ikke kan hævne sin Søn med
Sværd i Haand (det er jo Havets Gud, der har
ranet ham), udtaler han paa en smuk Maade,
at Odin har givet ham Sangens Gave, hvorved
han nu kan søge Trøst; derfor vil han med
roligt Sind oppebie Døden. Ingen Skjald har
udtalt saa ophøjede Tanker om Digterevnen og
dens Kraft som E. S. i dette Digt; det er for
største Delen vel bevaret. Det 3. Hoveddigt er
»Arinbjarnarkviða« om hans Ven Arinbjørn, men
heraf er kun Indledningen bevaret. Alle E. S.’s
Digte er udmærkede i Formen, hans
Omskrivninger kraftige og undertiden dristige og
vidner om høj poetisk Sans og kraftig
Tænkerevne. Nogen Erotiker var E. S. ikke. (Litt.:
F. Jónsson, »Oldn. og oldisl. Litt. Hist.« I;
Rosenberg, »Nordboernes Aandsliv« I).
F. J.

Egilssaga, Sagaen om Egil Skallagrimsson,
er en af de ypperligste isl. Slægtsagaer baade
m. H. t. Karakterskildring, Stil og Komposition
i det hele. Den omspænder 3 Slægtleds Historie
(Kveldulf, en norsk Herse, Skallagrim, islandsk
Landnamsmand, Egil), Fremstillingen af Egil’s
Liv er Hovedsagen. Sagaen er forfattet i
Borgarfjorden (sydvestlige Island, Egil’s Hjemstavn)
af en Mand, der har været særlig inde i
Familiens gl. Traditioner, og som har samlet saa
meget af Egil’s Vers, som endnu var i Behold.
Sagaen er forfattet i sidste Halvdel af 12. Aarh.
Dens Paalidelighed er, for saa vidt den kan
kontroleres, i det hele og store uangribelig.
Dansk Overs. ved Lefolii og Sv. Grundtvig
(1867) (Litt.: E. Jessen i Sybel’s »Hist.
Zeitschrift« XXVIII, Fortalen i den sidste
kritiske Udg. [1886-88]).
F. J.

Egilsson [’æjelsån], Jon, isl. Præst og hist.
Forf., f. 1548, Præst til Hrepohólar (Arnessyssel)
1571 til omtr. 1608; efter at han ved et Uheld
var blevet Krøbling paa den ene Haand, opgav
han sit Kald og tilbragte i hvert Fald de fleste
af sine sidste Aar hos Biskop Oddr Einarsson
paa Skalholt; han levede i det mindste til 1634.
Under sit Ophold paa Skalholt var E.
udelukkende beskæftiget med boglige Sysler, der dog
vistnok for det meste bestod i at afskrive og
gøre Uddrag af ældre (hist.) Skr. Af en særlig
Bet. er hans Bispeannaler (»Biskupaannálar«),
som er et i det hele selvstændigt Arbejde; det
er en kronologisk Fremstilling af de skalholtske
Biskoppers Historie ned til Oddr Einarsson’s
Formand. Gisle Jonsson (d. 1587), tilendebragt
1605. Dette Skrift, det første hist. Skrift af Bet.
efter Reformationen, er overordentlig vigtigt for
Islands Historie i det hele, thi Forf. holder sig
ikke udelukkende til de enkelte Biskoppers
Levnedsbeskrivelse, men han vil tillige meddele,
»hvad der er sket i deres Levetid, hvilke
navnkundige Stormænd der har levet« o. s. v. Skr.
er forfattet i et særdeles godt Sprog og i en
simpel, tiltalende Stil; det bærer Vidne om
Forfatterens Redelighed og Sandhedskærlighed; det
er udg. i »Safn til sögu Islands« 1. Bd. (Litt.:
»Saln t. sögu Islands« I. Hist. Eccl. III).
F. J.

Egilsson [’æjelsån], Sveinbjörn, isl.
Videnskabsmand, f. 6. Marts 1791, d. 17. Aug.
1852. Faderen, der var en Bonde, vilde, at hans
opvakte Søn skulde faa en lærd Uddannelse, og
han fik ham derfor i Huset hos daværende
Overretsdommer Magnus Stephensen, den
kendte Patriot og Politiker. Efter at være privat
dimitteret 1810, opholdt E. sig endnu 4 Aar hos
sin »Fosterfader«, indtil han 1814 rejste til
Kbhvn’s Univ.; her underkastede han sig 1819
teol. Embedseksamen. Allerede samtidig med
sin Forberedelse hertil havde han deltaget i
Udgivelsen af det gl. vigtige Sagaværk
»Sturlunga«, det isl. litterære Selskabs første
Publikation. Det var E.’s første Beskæftigelse med
Islands gl. Litt. Kort efter Eksamen 1819 fik
han Embedet som Lærer ved Bessestad
Latinskole; dette Embede beklædte han,
indtil Skolen blev flyttet til Reykjavik 1846;
derefter blev E. Skolens Rektor til 1851;
paa Grund af en formelig
Opstand fra Disciplenes Side, der havde sin Grund
i, at Rektoren vilde tvinge dem alle ind i en
Totalafholdsforening, nedlagde han Embedet, og
kort efter døde han. 1843 var han blevet
kreeret Dr. theol. af Breslau-Univ. E. var en af de
dygtigste og nidkæreste Lærere, nogen Skole
har haft, og som saadan højt anset; hans
Kundskaber, navnlig i de klassiske Sprog, var
fortrinlige. For sine Disciple overs. han en Mængde
Forf.; heraf er hans Prosaoversættelser af
Homer trykte; de er mesterlige, baade som Overs.
betragtede og m. H. t. det isl. Sprogs
Behandling; dette er præget af en saadan Renhed og
Finhed, en Blanding af det bedste i det
klassiske Sprog og det isl. Nutidstalesprog, at
Overs. aldrig vil blive overtruffet. Derimod er
hans poetiske Overs. af Odysseen (i
fornyrðislag) langtfra saa heldig. E.’s videnskabelige
Virksomhed bestcd for det første i, at han
deltog i Udg. af forsk. oldislandske Værker
(Sturlunga er allerede nævnt), som f. Eks. den store
Udg. af Snorra Edda (1. Bd 1848); til dette Værk
leverede han Forklaring af Versene og en
Oversættelse paa Latin, ligesom han for
Oldskriftsselskabet paa Latin overs. alle de norske
Kongesagaer m. m., der er udgivne i 11 Bd
(Fornmannasögur); Titlen paa den lat. Overs. er
Scripta historica Islandorum; han forklarede her
bl. a. alle de forekommende Skjaldevers, og vi
staar her ved, hvad der var E.’s videnskabelige
Specialitet: Tolkningen af de gl. Skjaldes Kvad.
Han udgav forsk. (særlig religiøse) Digte med
Forklaring og udarbejdede sammenhængende
Fortolkning af fl. Sagaers Vers, som dog kun
delvis er trykt; men han havde tidlig fattet den
Tanke at samle til en Ordbog over det gamle
poetiske Sprog; dette førte til Udarbejdelsen af

illustration placeholder

S. Egilsson.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free