Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ehrensvärd, Augustin, sv. Feltmarskalk, Sveaborgs og den sv. Skærgaardsflaades Grundlægger, (1710-1772) - Ehrensvärd, Gustaf Johan, sv. Memoireforfatter, (1746-1783) - Ehrensvärd, Karl August, sv. Kunstforfatter, Tegner og Admiral, (1745-1800)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overensstemmelse med en Plan, som det
hemmelige Udvalg 1746-47 under hans Medvirken
havde udkastet. I St f. de gl. Grænsefæstninger
mod Rusland, der var gaaet tabt, vilde man
samle hele Forsvaret paa et enkelt Punkt,
hvorfra der let kunde holdes Forbindelse til Søs
med Sverige. Under E.’s Ledelse opvoksede
derefter paa de øde Granitklipper uden for
Helsingfors de mægtige geniale Fæstningsværker,
som senere Begivenheder skulde gøre til et
Værn for den Magt, mod hvilken de var
opførte. Samtidig skabte E. en fortræffelig
Skærgaardsflaade, stationeret i Sveaborg, hvilken
skulde samvirke med Landhæren og staa under
samme Kommando som denne. Fra denne
Virksomhed blev E. for en Tid bortkaldt for at
deltage i den pommerske Krig (1757). Under
denne indtog han 2 Gange Peenemünde (1757
og 1758) og forsvarede sejrrig Pasewalk (1760),
ved hvilken Lejlighed han fik et alvorligt Saar
i Brystet, hvis Følger han aldrig forvandt. I
det sidste Krigsaar førte han Overkommandoen
paa sv. Side. Efter Krigens Slutning vendte E.
tilbage til sine storartede Arbejder i Finland,
hvilke han fuldførte med en Kraft, der
nedbrød alle Hindringer. Huernes Sejr paa
Rigsdagen 1765-66 førte dog til, at han 1766 blev
fjernet fra, hvad han havde gjort til sit Livs !
Opgave. Hans Modparti, der ikke havde Øje for
hans overlegne Evner, der kunde strække til
over for alt, mente ikke, at han, der fra
Artillerist (1764) var blevet Kavalerigeneral, tillige
kunde saavel lede Fæstningsanlæggene i
Finland som føre Kommandoen over
Skærgaardsflaaden, og afskedigede ham fra de tvende
sidste Poster. Da Hattene et Par Aar efter paa ny
kom til Magten, fik E. igen disse vigtige Hverv,
og da han 1771 forlod Ledelsen af
Fæstningsanlæggene, havde han den Tilfredsstillelse
at se »Nordens Gibraltar« fuldendt i det
væsentlige og dets Havn opfyldt af sindrig
konstruerede Skærgaardsfartøjer. Foruden af
Forsvarets Ordning har E. gjort sig højt fortjent
af Finland ved sin Iver for dets Opdyrkning,
Oprensning af dets Floder samt dets
Kortlægning. Hans Kiste fulgtes ogsaa af en
Procession, som Finland aldrig har set Mage til, da
den 1773 førtes til Sveaborg, hvor han hviler
midt bl. sine Værker under et Monument,
udført af Sergel. E. var i Besiddelse af en
ualmindelig Arbejdsevne, et uudtømmeligt Initiativ
og en stor Alsidighed. Han var tillige
kunstnerisk og litterært dannet og forsøgte sig baade
som Forf. og Maler, men fremfor alt som
Gravør. Han levede og døde fattig. (Monografier af
E. er skrevne af C. F. Wærn [Sthlm 1876] og
J. Rosengren [Växjö 1891]).
(P. Ø.). A. M. D.
Ehrensvärd [’e.rənsværd], Gustaf Johan,
sv. Memoireforfatter, nedenin. K. A. E.’s Fætter,
f. 1746, d. 1783; han var Kammerherre hos
Gustaf III, kgl. Teaterdirektør 1773-76 og 1780-
83 Gesandt i Holland og Berlin, hvor han døde
ugift. E. var en af Hoffets mest litterært
interesserede Personligheder, stærkt paavirket af
Rousseau og senere af Encyklopædisterne, med
hvilke han 1770 under sin Rejse med den
daværende Kronprins knyttede Forbindelser. Hans
litterære Berømmelse er knyttet til de
fortræffelige »Dagboksanteckningar« fra Hoffet 1776-
80, som han har efterladt, og hvorigennem man
lærer at kende en fint dannet, følelsesfuld,
mangesidig interesseret og klartseende Mands
Iagttagelser af og Udtalelser om, hvad der gik
for sig i Politikkens og Hoffets Verden, og
Skildringer af de fremtrædende Personer; af lige
saa stor Bet. er hans værdifulde Afh. om
»Svenska teaterns uppkomst«; begge er fuldstændig
trykte 1877-78. Endelig har han efterladt en
Del værdifulde Breve.
(K. Wg.). A. M. D.
Ehrensvärd [’e.rənsværd], Karl August,
sv. Kunstforfatter, Tegner og Admiral, en af
den gustavianske Tids mest geniale og
ejendommelige Personligheder, f. 5. Maj 1745, d. 21. Maj
1800 paa en Rejse til Sthlm. Han opdroges af sin Fader,
ovenn. Aug. E., til Søofficersstanden og avancerede
ogsaa hurtig, navnlig efter at han i Finland
havde medvirket ved Gustaf III’s Revolution. Allerede
forinden havde han imidlertid paa en Rejse
i Holland og Frankrig (1766-67) faaet
Kendskab til disse Landes Kunst; men hans
egl. Kunststandpunkt dannedes dog først ved
en Rejse, han 1780-82 foretog til Syden, og
paa hvilken han, for en Del gennem Omgangen
og Brevvekslingen med den sv. Maler Louis
Masreliez, udviklede den Kunstopfattelse, der
senere blev bestemmende for hans Liv. Denne
Opfattelse var vidt forsk. fra den dengang alm.
herskende fr. Smag, men i Lighed med
Winckelmann og ganske enkelte fr. Forf. følte E. sig
i høj Grad draget til Antikken og saa i den
Mønstret og Normen for al senere Kunst, et
Forbillede, som han dog indsaa, at de nordiske
Lande aldrig vilde naa. Ligeledes beundrede
han og Masreliez i høj Grad Rafael saavel som
fl. af Højrenaissancens Forgængere, f. Eks. Luca
Signorelli (et for den Tid enestaaende Træk),
hvorimod han saa ned paa den da meget yndede
Bologneserskole med Guido Reni o. a. som
Celebriteter.
Sine Anskuelser i denne Retning nedlagde han
i to efter Hjemkomsten forfattede og kun i et
mindre Antal Eksemplarer trykte Skr, nemlig:
»Resa i Italien 1780-82« (1786) samt »De fria
konsters filosofi«, der udkom s. A. Den første
er ingenlunde nogen egl. Rejsebeskrivelse, men
snarere korte Refleksioner over, hvad
Forfatteren ser i Natur, Liv og Kunst, og disse
Betragtninger er helt igennem originale og
selvstændige, det er en skarpsynet og følsom
Kunstvens egen Mening, der uafhængig af al
Tradition her kommer til Orde. Men han er i høj
 |
K. A. Ehrensvärd. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
