Print (PDF) - On this page / på denna sida - Eichler, August Wilhelm, tysk Botaniker, (1839-1887) - Eichsfeld, en Højslette NV. for Thüringerwald - Eichstätt, By i Kongeriget Bayern, ved Donaus Biflod Altmühl - Eichthal, Eugène d', fr. Socialøkonom, (1844- ) - Eichthal, Gustave d', fr. Skribent og Oldgransker, (1804-1886) - Eichwald, Karl Eduard, russ. Læge og Naturforsker, (1795-1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udviklingshistorisk Henseende betydningsfuldt Arbejde, og den kendte Excursus morphologicus ang. Koniferblomstens (særlig Koglens) Tydning (i hans Monografi af Konifererne i Martius' Flora Brasiliensis) saavel som hans Studier over Fumariaceernes, Kapparidaceernes, Kruciferernes og Marantaceernes Blomstermorfologi er af ikke mindre Værdi. Sine meget dybtgaaende, sammenlignende Studier over Blomstens Bygnings- og Stillingsforhold har han nedlagt i et yderst omhyggeligt og interessant Værk i 2 Dele: »Die Blüthendiagramme« (1875-78), i hvilket han søger at gøre Resultaterne af de morfologiske Detailstudier frugtbringende for den systematiske Erkendelse. Efter at Martius var død 1868, overtog E. Redaktionen og Udgivelsen af den berømte Flora Brasiliensis, hvori han selv leverede mange, mønsterværdige Monografier; 1881 begyndte han Udgivelsen af den siden da fortsatte »Jahrbuch des kgl. botanischen Gartens und des botanischen Museums zu Berlin«, ligesom han erhvervede sig store Fortjenester af Haven, Herbarierne og de botaniske Museer i Berlin. Hans Arbejder tilhører væsentlig den morfologiske Retning, som var grundlagt af Alex. Braun og Schimper; de udmærker sig ved videnskabelig Klarhed og grundige Undersøgelser; et medfødt Greb for komparative Betragtninger og en sjælden Evne til stringent Fremstilling forbundet med en ypperlig Litteraturkundskab gjorde E. til en af Europas mest fremragende Botanikere. Hans sidste Arbejde blev Fremstillingen af Cykadeer, Koniferer og Gnetaceer i Engler & Prantl's »Natürl. Pflanzenfamilien« (2. Bd, 1889). V. A. P. Eichsfeld ['a^iKfælt], en Højslette NV. for Thüringerwald, omkr. det øvre Løb af Wesers Biflod Leine og Saales Biflod Unstrut. Den større sydlige Del, S. f. Leine, er en øde, ufrugtbar, ensformig Højslette med kun en tynd Skorpe af Muldjord over Kalken; her naar Goburg 566 m. Den lavere nordlige Del er derimod et venligt, frugtbart Bakkelandskab; her hæver Ohmgebirge sig i Wilde Kirche til 523 m. Fyrstendømmet E. (c. 1540 km2), der tilhørte Kurfyrsten af Mainz, kom 1802 under Preussen, 1807 under Kongeriget Westfalen og 1815 atter under Preussen; det tilhører nu de preussiske Prov. Sachsen og Hannover. G. Ht. Eichstätt ['a^iK∫tæt], By i Kongeriget Bayern, ved Donaus Biflod Altmühl, Knudepunkt paa Jernbanen München-Bamberg. (1910) 8029 mest kat. Indb. Det ærværdige gl. Bispesæde har en Række interessante gl. Bygninger, saaledes det tidligere biskoppelige Slot, der nu anvendes som Kaserne og har en smuk Park, endvidere Slottet Wilibaldsburg, den gl. Domkirke med den hellige Wilibald's Grav og Walpurgis-Kirken med den hellige Valborg's Grav. E. er Sæde for en Biskop, den har en Landret, et biskoppeligt Lyceum, Præsteseminarium og fl. Skoler og Klostre. Industrien beskæftiger sig særlig med Fabrikation af Fliser og litografiske Sten fra de nærliggende betydelige Brud af Jura-Kalkskifer, hvis talrige Forsteninger af Fortidens Fisk og Krybdyr er en ikke ubetydelig Salgsvare. E. var 1817-33 Residens for Hertugen af Leuchtenberg, Eugène de Beauharnais; det for ham oprettede Fyrstendømme E. ophævedes 1855. G. Ht. Eichthal [æk'tal], Eugène d', fr. Socialøkonom, f. 3. Novbr 1844, nedenn.'s Søn. E. har skrevet tankevækkende og fængslende Bøger navnlig om Socialismen og om Demokratiet som Samfundsideal og Styreform, bl. a. Socialisme, communisme et collectivisme (1892), La souveraineté du peuple et Gouvernement (1895), Alexis de Tocqueville et la démocratie libérale (1897), Socialisme et problèmes sociaux (1899), La solidarité sociale et ses nouvelles formules (1903), La formation des richesses et ses conditions sociales actuelles (1906) og Guerre et paix internationales (1908). E. er Medlem af Instituttet og Formand for La société Franklin. K. V. H. Eichthal [æk'tal], Gustave d', fr. Skribent og Oldgransker, f. i Nancy 22. Marts 1804, d. i Paris 9. Apr. 1886. E., der tilhørte en jød. Bankierfamilie, paavirkedes tidlig af Auguste Comte og af Saint Simonismen, skrev mange Artikler i dette socialistiske Selskabs Organ Globe. Da det opløstes af Politiet, gik E. til Grækenland, hvor han en kortere Tid havde Ansættelse, og hvor han ivrigt studerede den gr. Oldtid. Hjemkommen til Frankrig, stiftede E. her med andre Venner af etnologiske Undersøgelser Société Ethnologique, i hvilket Selskab han i en Aarrække var Sekretær, og i hvis Mémoires han skrev forsk. Afh., bl. a. Histoire et origine des Foalhans ou Fellans (1892), Études sur l'histoire primitive des races océaniennes et américaines (1845); senere (1865) i Revue Archéologique: Études sur l'origine bouddhique de la civilisation américaine. En Del Opmærksomhed vakte E. ved sine Forsøg paa at godtgøre, at Kristendommen kun er en videre Udvikling af Jødedommen under gr. og rom. Indflydelse, saaledes i hans Les évangiles (1863, 2 Bd) og Les trois grands peuples méditerranéens et le Christianisme (1865), se ogsaa hans: La sortie d'Égypte d'après les récits combinés du Pentateuque et de Manéthon (1872) og Mém. sur le texte primitif du premier récit de la création (1875). E. skrev ogsaa De l'usage pratique de la langue grecque (1864), som er overs. paa Nygræsk; Le site de Troie (1875; i Annuaire de l'Association pour l'encouragement des études grecques); Socrate et notre temps (1881), hans sidste Arbejde. (Litt.: Vernes, G. d'É. et ses travaux [Paris 1889]). V. S. Eichwald ['jeiKva£t], Karl Eduard, russ. Læge og Naturforsker, f. 4. Juli 1795 i Mitau, d. 10. Novbr 1876 i Petrograd. Han studerede først i Berlin og Wien, blev 1821 Privatdocent i Dorpat og 1823 Prof. i Zoologi i Kasan. Herfra foretog han store Undersøgelsesrejser i Egnene om det kaspiske Hav og i Kaukasus. Efter at han 1827 var forflyttet til Vilna, blev han udnævnt til Sekretær ved det derværende medikokirurgiske Akademi og 1838 til Prof. i Zoologi og Mineralogi i Petrograd. Senere blev han Prof. ved Bjerginstituttet i denne By og kastede sig nu med Iver over Studiet af Geologien og Palæontologien. Han har indlagt sig stor videnskabelig Fortjeneste ved sine zool., bot. og geognostiske Undersøgelser af Rusland. Af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
