Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eichler, August Wilhelm, tysk Botaniker, (1839-1887) - Eichsfeld, en Højslette NV. for Thüringerwald - Eichstätt, By i Kongeriget Bayern, ved Donaus Biflod Altmühl - Eichthal, Eugène d', fr. Socialøkonom, (1844- ) - Eichthal, Gustave d', fr. Skribent og Oldgransker, (1804-1886) - Eichwald, Karl Eduard, russ. Læge og Naturforsker, (1795-1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udviklingshistorisk Henseende betydningsfuldt Arbejde, og
den kendte Excursus morphologicus ang.
Koniferblomstens (særlig Koglens) Tydning (i hans
Monografi af Konifererne i Martius’ Flora
Brasiliensis) saavel som hans Studier over
Fumariaceernes, Kapparidaceernes, Kruciferernes og
Marantaceernes Blomstermorfologi er af ikke
mindre Værdi. Sine meget dybtgaaende,
sammenlignende Studier over Blomstens Bygnings-
og Stillingsforhold har han nedlagt i et yderst
omhyggeligt og interessant Værk i 2 Dele: »Die
Blüthendiagramme« (1875-78), i hvilket han
søger at gøre Resultaterne af de morfologiske
Detailstudier frugtbringende for den systematiske
Erkendelse. Efter at Martius var død 1868,
overtog E. Redaktionen og Udgivelsen af den
berømte Flora Brasiliensis, hvori han selv
leverede mange, mønsterværdige Monografier; 1881
begyndte han Udgivelsen af den siden da
fortsatte »Jahrbuch des kgl. botanischen Gartens
und des botanischen Museums zu Berlin«,
ligesom han erhvervede sig store Fortjenester af
Haven, Herbarierne og de botaniske Museer
i Berlin. Hans Arbejder tilhører væsentlig
den morfologiske Retning, som var
grundlagt af Alex. Braun og Schimper; de udmærker
sig ved videnskabelig Klarhed og grundige
Undersøgelser; et medfødt Greb for komparative
Betragtninger og en sjælden Evne til stringent
Fremstilling forbundet med en ypperlig
Litteraturkundskab gjorde E. til en af Europas mest
fremragende Botanikere. Hans sidste Arbejde
blev Fremstillingen af Cykadeer, Koniferer og
Gnetaceer i Engler & Prantl’s »Natürl.
Pflanzenfamilien« (2. Bd, 1889).
V. A. P.
Eichsfeld [’a^iKfælt], en Højslette NV. for
Thüringerwald, omkr. det øvre Løb af Wesers
Biflod Leine og Saales Biflod Unstrut. Den
større sydlige Del, S. f. Leine, er en øde,
ufrugtbar, ensformig Højslette med kun en tynd
Skorpe af Muldjord over Kalken; her naar
Goburg 566 m. Den lavere nordlige Del er
derimod et venligt, frugtbart Bakkelandskab; her
hæver Ohmgebirge sig i Wilde Kirche til 523 m.
Fyrstendømmet E. (c. 1540 km2), der tilhørte
Kurfyrsten af Mainz, kom 1802 under Preussen,
1807 under Kongeriget Westfalen og 1815 atter
under Preussen; det tilhører nu de preussiske
Prov. Sachsen og Hannover.
G. Ht.
Eichstätt [’a^iK∫tæt], By i Kongeriget Bayern,
ved Donaus Biflod Altmühl, Knudepunkt paa
Jernbanen München-Bamberg. (1910) 8029 mest
kat. Indb. Det ærværdige gl. Bispesæde har en
Række interessante gl. Bygninger, saaledes det
tidligere biskoppelige Slot, der nu anvendes som
Kaserne og har en smuk Park, endvidere Slottet
Wilibaldsburg, den gl. Domkirke med den
hellige Wilibald’s Grav og Walpurgis-Kirken med
den hellige Valborg’s Grav. E. er Sæde for en
Biskop, den har en Landret, et biskoppeligt
Lyceum, Præsteseminarium og fl. Skoler og
Klostre. Industrien beskæftiger sig særlig med
Fabrikation af Fliser og litografiske Sten fra
de nærliggende betydelige Brud af
Jura-Kalkskifer, hvis talrige Forsteninger af Fortidens
Fisk og Krybdyr er en ikke ubetydelig
Salgsvare. E. var 1817-33 Residens for Hertugen af
Leuchtenberg, Eugène de Beauharnais; det for
ham oprettede Fyrstendømme E. ophævedes
1855.
G. Ht.
Eichthal [æk’tal], Eugène d’, fr.
Socialøkonom, f. 3. Novbr 1844, nedenn.’s Søn. E. har
skrevet tankevækkende og fængslende Bøger
navnlig om Socialismen og om Demokratiet som
Samfundsideal og Styreform, bl. a. Socialisme,
communisme et collectivisme (1892), La
souveraineté du peuple et Gouvernement (1895),
Alexis de Tocqueville et la démocratie libérale
(1897), Socialisme et problèmes sociaux (1899),
La solidarité sociale et ses nouvelles formules
(1903), La formation des richesses et ses
conditions sociales actuelles (1906) og Guerre et
paix internationales (1908). E. er Medlem af
Instituttet og Formand for La société Franklin.
K. V. H.
Eichthal [æk’tal], Gustave d’, fr.
Skribent og Oldgransker, f. i Nancy 22. Marts 1804,
d. i Paris 9. Apr. 1886. E., der tilhørte en jød.
Bankierfamilie, paavirkedes tidlig af Auguste
Comte og af Saint Simonismen, skrev mange
Artikler i dette socialistiske Selskabs Organ
Globe. Da det opløstes af Politiet, gik E. til
Grækenland, hvor han en kortere Tid havde
Ansættelse, og hvor han ivrigt studerede den gr.
Oldtid. Hjemkommen til Frankrig, stiftede E.
her med andre Venner af etnologiske
Undersøgelser Société Ethnologique, i hvilket Selskab
han i en Aarrække var Sekretær, og i hvis
Mémoires han skrev forsk. Afh., bl. a. Histoire
et origine des Foalhans ou Fellans (1892), Études
sur l’histoire primitive des races océaniennes et
américaines (1845); senere (1865) i Revue
Archéologique: Études sur l’origine bouddhique de la
civilisation américaine. En Del Opmærksomhed
vakte E. ved sine Forsøg paa at godtgøre, at
Kristendommen kun er en videre Udvikling af
Jødedommen under gr. og rom. Indflydelse,
saaledes i hans Les évangiles (1863, 2 Bd) og Les
trois grands peuples méditerranéens et le
Christianisme (1865), se ogsaa hans: La sortie d’Égypte
d’après les récits combinés du Pentateuque et de
Manéthon (1872) og Mém. sur le texte primitif
du premier récit de la création (1875). E. skrev
ogsaa De l’usage pratique de la langue grecque
(1864), som er overs. paa Nygræsk; Le site de
Troie (1875; i Annuaire de l’Association pour
l’encouragement des études grecques); Socrate et
notre temps (1881), hans sidste Arbejde. (Litt.:
Vernes, G. d’É. et ses travaux [Paris 1889]).
V. S.
Eichwald [’jeiKva£t], Karl Eduard, russ.
Læge og Naturforsker, f. 4. Juli 1795 i Mitau,
d. 10. Novbr 1876 i Petrograd. Han studerede
først i Berlin og Wien, blev 1821 Privatdocent i
Dorpat og 1823 Prof. i Zoologi i Kasan. Herfra
foretog han store Undersøgelsesrejser i Egnene
om det kaspiske Hav og i Kaukasus. Efter at
han 1827 var forflyttet til Vilna, blev han
udnævnt til Sekretær ved det derværende
medikokirurgiske Akademi og 1838 til Prof. i Zoologi
og Mineralogi i Petrograd. Senere blev han
Prof. ved Bjerginstituttet i denne By og kastede
sig nu med Iver over Studiet af Geologien og
Palæontologien. Han har indlagt sig stor
videnskabelig Fortjeneste ved sine zool., bot. og
geognostiske Undersøgelser af Rusland. Af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
