Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 786 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eidsvold, Herred, Øvre Romerikes Fogderi, Akershus Amt - Eidsvolddagen er et undertiden, især i tidligere Litt., brugt Navn paa Norges Konstitutionsdag, 17. Maj. - Eidsvoldforsamlingen, se Norge »Historie«. - Eiebakke, August, norsk Maler, (1867- ) - Eifel, den nordvestlige Del af de rhinske Skiferbjerge - Eifelkalk, en til det mellemste Devon hørende Lagrække af Kalkstene, Mergel og Dolomitter - Eiffel, Alexandre Gustave, fr. Ingeniør, (1832- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indtægt 1910: 2026985 Kr, Formue 8761000 Kr.
Herredets Areal 339,4 km².
M. H.

Eidsvolds Værks Hovedbygning.

Eidsvolddagen [’æjds-] er et undertiden,
især i tidligere Litt., brugt Navn paa Norges
Konstitutionsdag, 17. Maj.

Eidsvoldforsamlingen [’æjds-], se Norge
»Historie«.

Eiebakke [’æj_ə-], August, norsk Maler, f.
paa Gaarden E. i Askim (Smaalenene) 25. Apr.
1867, kom til Kria 1883, hvor han som Elev af
den kgl. Kunst- og Haandværksskole
udmærkede sig som en særlig dygtig Akttegner, og var
samtidig Elev af Chr. Krohg og Eilif Peterssen
paa deres Malerskole. 1891 og 1896 var han
Elev af Zahrtmann i Kbhvn, hvad der blev
bestemmende for hans Udvikling. Vinteren 1892
opholdt han sig i Paris, 1893 og 1895 i Italien,
ligesom han senere har foretaget fl.
Udenlandsrejser. E. er bl. de nyere norske Figurmalere
den mest begavede og kyndige Kender af norske
Bønders Liv og Karakter. Han slog igennem med
Billedet »Gæster« (ell. »Anretning«, malet 1890,
i Kunstmus. i Kria), en ypperlig
Virkelighedsskildring, hvor det stoflige ved Interiørets
Genstande og det karakteristiske ved Bøndernes
Optræden er truffet med lige slaaende Sandhed.
Efter Opholdene i Kbhvn (hvor han særlig
paavirkedes af Joachim Skovgaard) og i Italien
fjernede han sig fra Naturalismen og slog ind
paa det religiøse Figurmaleri. Hans
Hovedarbejde i denne Genre er »Kristus tager Afsked
med de 11 Apostle« (1900-01, i Arendals Kirke).
Senere har han igen nærmet sig sin første
Retning, hvori han har ydet sit bedste. Af disse
senere Billeder kan nævnes: »Portræt af en
Dame« (1905, Kunstmus. i Kbhvn). Fra 1912 er
han Lærer ved Haandværks- og
Kunstindustriskolen i Kria.
(H. Dedekam). E. L-w.

Eifel [’a^if_əl], den nordvestlige Del af de
rhinske Skiferbjerge, der indtager Rummet
mellem den belg. Grænse, Rhinen og Mosel,
hvilken sidste skiller den fra Hunsrück. E. slutter
sig nær til Ardennerne, hvortil den vestlige Del
af E., Schneifel (697 m), egl. hører; Ø. herfor
skelner man mellem Hohe E. mod N. og det
lavere Voreifel hen imod Mosel. I geologisk
Henseende hører Hovedmassen af E. til den
devoniske Formation. Af stor Interesse er dog de
talrige Forekomster af yngre vulkanske
Dannelser. Ikke alene findes her Basaltbjerge, som
danner de højeste Toppe (Hohe Acht 746 m),
men der er en stor Mængde af smaa udslukte
Vulkaner fra Tertiærtiden, bl. a. Mosenberg (519
m), samt ejendommelige kedelformede
Indsænkninger, de saakaldte Maar’er, der maa antages
at være Eksplosionskratre, men nu ofte rummer
smaa dybe Søer. Den største af E.’s Kratersøer,
Laacher See, er 3,3 km²; i dens Omegn findes
store Mængder af Pimpstens-Tuf, der brydes til
Bygningssten. Med Vulkanismen staar ogsaa de
mange Mineralkilder i Forbindelse (f. Eks.
Apollinaris ved Ahrveiler). Paa Mineraler er
E. ikke meget rigt; dog forekommer ved
Nordranden Bly, Zink og Brunkul, og mod NV., nær
den belg. Grænse, ved Malmedy, er 1910 fundet
en ubetydelig Forekomst af Guld. E.’s Dale
skærer sig dybt ned og er til Dels frugtbare og af
stor landskabelig Skønhed, især Ahrdalen, som
er kendt for sin Vin (Walporzheimer). Mellem
Dalene strækker sig store og temmelig øde og
skovfattige Højflader; Klimaet er her raakoldt
med betydelig Nedbør (700-1000 mm aarlig),
og Jordbunden for en stor Del ufrugtbar. (Litt.:
Otto Follmann, »Die E.« [»Forschungen zur
deutschen Landes- und Volkskunde«, Bd VIII, 3,
Stuttgart 1894]; »Eifelführer«, udg. af
Eifelforeningen [9. Opl., Trier 1901]).
G. Ht.

Eifelkalk [’aj’f_əl-], en i Eifel og Belgien
forekommende, til det mellemste Devon hørende
Lagrække af Kalkstene, Mergel og Dolomitter,
der især er rig paa Koraller, Crinoider og
Brachiopoder.
J. P. R.

Eiffel [æ’fæl], Alexandre Gustave, fr.
Ingeniør, f. i Dijon 15. Decbr 1832. Efter at
have studeret ved École centrale 1852-55
helligede han sig allerede fra 1858 til det Speciale,
der har gjort hans Navn kendt,
Jernkonstruktionerne. 1858-67 medvirkede han ved fl. større
Broanlæg, hvor han anvendte og forbedrede
den paa det Tidspunkt ny Funderingsmetode ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>