- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
790

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eilschov, Frederik Christian, dansk Filosof, (1725-1750) - Eilsen, Landsby og Badested i Schaumburg-Lippe i en Dal i Weser-gebirge - Eimeo, se Mourea. - Eimer (af lat. amphora), et i Tyskland meget anvendt Maal af meget forsk. Størrelse - Eimer, Theodor, ty. Zoolog, (1843-1898) - Eimsbüttel, Forstad til Hamburg. - Eina, Herred, Kristians Amt - Einar, nordisk Mandsnavn - Einar Eyólfson, med Tilnavnet Þveræingr, en af Sagatidens Høvdinger - Einar Gilsson, en isl. Skjald fra 14. Aarh. og Lagmand for Islands nordlige og vestlige Del 1367-68 - Einar Hafliðason, en af de faa historiske Forf. fra 14. Aarh. E. (1307-1393) - Einar Helgasonr, Skálaglamm, en af de dygtigste isl. Skjalde fra 10. Aarh.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

samme Ret og Evne til at studere som Manden.
- Han vakte allerede betydelig Opmærksomhed
hos sin Samtid. Det hed sig, at et Professorat
i Filosofi ved Sorø Akademi, der kunde redde
ham ud af hans trange Kaar, var ham tiltænkt
1750. Døden foregreb imidlertid hans
Udnævnelse. (Litt.: »Vor Ungdom« [1888]).
J. Cl.

Eilsen [’a^ilsən], Landsby og Badested (345
Indb.) i Schaumburg-Lippe i en Dal i
Wesergebirge. 69 m o. H. Det har 9 kolde
Svovlkilder (12° C.), indeholdende rigelig svovlsur
Kalk og Magnesia, samt fri Svovlbrinte og
Kulsyre. Vandet benyttes dels til Drikkekur, idet
Vandet blandes med varm Mælk, dels til varme
Bade, desuden til Svovlslambade. Det søges især
for reumatiske Lidelser, Kirtelsyre, en Del
Hudsygdomme. Stedet ligger godt beskyttet mod
Vinde, Klimaet er mildt, Badelivet stille. Aarligt
Antal Badegæster 1600-1700.
E. F.

Eimeo, se Mourea.

Eimer [’a^imər] (af lat. amphora), et i
Tyskland indtil 1871, Østerrig og Schweiz indtil 1876
meget anvendt Maal af meget forsk. Størrelse for
flydende Varer. I Preussen var saaledes en E.
= 2 Ankre = 68,702 l, i Hamburg = 4 Viertel
= 28,982 l o. s. v.
Th. O.

Eimer [’a^imər], Theodor, ty. Zoolog, f. 1843
i Schweiz, d. 1898 i Tübingen, studerede
Naturvidenskab ved forsk. tyske Univ., var en Tid
Prosektor hos Kölliker i Würzburg og
udnævntes 1874 til Professor i Darmstadt, 1875 i
Tübingen. E. har dels skrevet et Antal histologiske
Arbejder, f. Eks. om Muldvarpens Snude, om
Spermatozoer og om Medusernes Bygning, dels
har han, ved sine Studier f. Eks. over
Variationen i Farvetegningen hos forsk. Dyr - Firben
og Sommerfugle - givet vigtige Bidrag til
Darwin’s Lære. Af hans Skr kan nævnes:
»Zoologische Studien auf Capri« (1873-74), »Die
Entstehung der Arten auf Grund der Vererbung
erworbener Eigenschaften« (1888-1901) samt »Die
Artbildung und Verwandschaft bei den
Schmetterlingen« (1889-96).
R. H. S.

Eimsbüttel [’a^imzbytəl], Forstad til
Hamburg.

Eina [’æjna], Herred, Kristians Amt,
104,8 km2, hvoraf c. 15 km2 Ferskvand, 1910 1173
Indb., udgøres af E. Sogn af Vestre Toten
Præstegæld. - Herredet er et Indlandsherred
og ligger omkr. det 12,7 km2 store
Einavand (399 m o. H.); langs dette Vand ligger
det meste af Herredets opdyrkede Areal og de
fleste Gaarde. - Uden for dette Strøg er
Herredet opfyldt af skovbevoksede Fjeld- og
Mosestrækninger; det højeste Punkt er det V. f.
Einavandet liggende Grænsefjeld Glaamhaugen,
paa nordre Skraaning af det i Brandbu liggende
Fjeld Kvitingen (721 m).
Hovednæringsveje er Jordbrug og Fædrift, og der findes gode
Havneløb; tillige er Skovdriften af Bet. Af
Fabrikker og industrielle Anlæg mærkes
Bjørndalens Savværk, E. Tørvefabrik og
Strømsted Mølle. - Distriktets Kommunikationer er
gode; Hovedvej - den bekendte Kjølvejen
- fører fra Brandbu ind i Herredets søndre Del
og følger Einavandets østre Bred, og
Bygdeveje fører langs Vandets vestre Bred fra
Haagaar Station ved Nordbanen, der gaar
gennem Distriktets vestre Del med Stationer ved
Haagaar og E., der er Udgangspunkt for
Valdersbanen. Om Sommeren er Motorbaad i Fart
paa Einavandet. Antagen Indtægt 1910: 195630
Kr, Formue 1585200 Kr.
(N. S.). M. H.

Einar, nordisk Mandsnavn, bevaret i Norsk
og Islandsk og i nyere Tid indført i Dansk fra
Oldnordisk. En gl dansk Form Enar har holdt
sig ned i Tiden i Nørre- og især i Sønderjysk
som Enner, Enne.
A. O.

Einar Eyólfson [’æjnar-’æjo.lvsån], med
Tilnavnet Þveræingr, fordi han boede paa
Gaarden Þverá i Eyjafjorden, en af Sagatidens
Høvdinger, navnlig bekendt for sin Klogskab og
sine dybsindige Raad. Han var Broder til
Guðmundr den Mægtige paa Möðruvellir og
levede i den sidste Del af 10. og Beg. af 11.
Aarh. 1024 fik han afvendt en Fare, der fra
Norge truede Islands Frihed, idet han ved en
Tale paa Altinget forhindrede, at Nordlingerne
overlod den N. f. Island liggende Ø Grímsey
til Kong Olav Haraldsson, saaledes som han
havde bedt om, og hvorved Norge’s Konger
vilde have faaet Fodfæste paa Island. E. deltog
meget i det politiske Liv; han omtales i fl. af
de isl. Slægtsagaer, navnlig »Viga-Glúmssaga«
og »Ljósvetningasaga«.
B. Th. M.

Einar Gilsson [’æjnar-’jelsån], en isl.
Skjald fra 14. Aarh. og Lagmand for Islands
nordlige og vestlige Del 1367-68; han hører til
14. Aarh.’s mest bekendte - i øvrigt lidet talrige
- Digtere. Foruden en Drape om Islands
Nationalhelgen, Biskop Gudmund den Hellige (d.
1237), o. a., er han Forf. til en rima om Olaf
den Hellige; denne findes i Flatø-Bogen og anses
for at være den ældste Frembringelse i sin Art.
Digtets Indhold drejer sig navnlig om
Stiklestad-Slaget.
F. J.

Einar Hafliðason [’æjnar-’hav-], en af de
faa historiske Forf. fra 14. Aarh. E.
(1307-1393) kom meget ung til Biskop Laurentius
Kalfsson til Holar, hvis fortroligste Ven, Skriver
og Forelæser han blev. Efter Biskoppens Død 1330
blev han præsteviet og 1344 Præst til
Breidebolstad i Vestrhop (Hunavatnssyssel); her døde
han. Af ham haves en velskreven Saga om
Biskop Laurentius (tr. i »Biskupasögur« 1. Bd);
den giver et godt og vistnok i det hele rigtigt
Billede af den aandslivlige og begavede Biskop;
Fremstillingen er livlig og underholdende med
mange morsomme Anekdoter. Desuden har E. H.
forfattet en Annal, der endnu haves (udg. i
»Islandske Annaler« ved G. Storm 1888), delvis
skrevet med hans egen Haand; Annalen, der
urigtig kaldes »Lögmannsannáll«, gaar til 1392
(senere fortsat af andre) og er et meget vigtigt
historisk Kildeskrift.
F. J.

Einar Helgasonr [’æjnar-’hælgasånr],
Skálaglamm, en af de dygtigste isl. Skjalde fra
10. Aarh.; han var en Broder til den fra
Laxdøla bekendte Gudrun’s Fader, Osvífr, og
hørte saaledes til en af de fornemste isl. Slægter.
Han rejste tidlig udenlands og besøgte særlig
Hakon Jarl; om denne digtede han sin
berømte Drape »Vellekla« (Navnet betyder
Guldmangel og hentyder maaske til, at Digteren
altid var fattig), hvori Digteren behandler
Jarlens hele Liv og Bedrifter til og med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0832.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free