Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) nordisk Mandsnavn (af ein- en, ell. snarere: ypperlig, æret; og -riði, Rytter, Kæmpe), - 2) Tilnavn for Thor, vistnok som den ridende ell. agende, krigerske Gud. - Eindride Erlendssøn, se Losne-Ætten. - Eindride unge, norsk Lendermand i 12. Aarh. ( -1163) - Einem, Karl von, tysk General af Kavalleriet, (1853- ) - Einfischtal, se Anniviers. - Einhard, alm., ogsaa af Samtiden, kaldet Eginhard, tysk Historieskriver, (c.770-840) - Einherjer, de afdøde Helte i Valhal hos Odin. - Einhornsgrotten, Knoglehule ved Scharzfeld i Hannover. - Einsiedeln ell. Notre-Dame-des-Ermites, By og Kloster i det schweiziske Kanton Schwyz - Eion, se Amfipolis. - Eipel, tschk. Upice, By i det nordøstlige Böhmen, 10 km SØ. f. Trautenau, ved Elbens Biflod Aupa - Eir, i nordisk Mytologi Lægedommens Gudinde; nævnes bl. Asynjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-riði, Rytter, Kæmpe), 2) Tilnavn for Thor,
vistnok som den ridende ell. agende, krigerske
Gud.
A. O.
Eindride Erlendssøn, se Losne-Ætten.
Eindride unge [’æjn-], norsk Lendermand
i 12. Aarh., stod iflg. Sagaen en lang Stund i
Kejserens Tjeneste bl. Væringerne i
Konstantinopel, hvorfra han ved Hjemkomsten til Norge
(1150) vidste meget at berette. Hans
Fortællinger ledede til, at Ragnvald Kolssøn Orknø-Jarl,
der opholdt sig paa Besøg i Norge, Erling
Ormssøn paa Stødle og fl. a. norske Stormænd tog
Korset. Sammen med E. tiltraadtes Færden
fra Norge Foraaret 1152 og gik først til
Orkn-øerne, hvorfra den Sommeren 1153 fortsattes
langs Frankrigs Kyst til Gibraltar-Strædet. Her
skilte E., der havde haft forsk. Uheld og tit
og ofte havde staaet paa spændt Fod med de
øvrige Korsfarerhøvdinger, sig fra sit Følge og
tog Vejen til Konstantinopel, hvor han forblev i
fl. Aar. Efter Hjemkomsten sluttede han sig til
Kong Eystein, senere til Kong Haakon
Herdebreid og deltog med denne i Slaget ved
Sekken, hvor Haakon faldt (1162). Senere var han
med at tage Sigurd Markusfostre til Konge. Faa
Dage efter det første Slag paa Re (20. Febr
1163) blev han fældet af sin Korsfærdsfælles
Erling Ormssøns (Skakkes) Mænd.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Einem [’a^inəm], Karl von, tysk General
af Kavalleriet, f. 1. Jan. 1853 i Herzberg am
Harz. Efter at have forladt Kadetskolen Aug.
1870 ansattes han ved 14. Uhlanregiment. Blev
under den fr.-tyske Krig udnævnt til Løjtnant
og dekoreret med Jernkorset. 1877 antog han
Tilnavnet »Rothmaler« efter sin Svigerfader, for
at undgaa Forveksling med en General af s. N.
1880 indtraadte han i Generalstaben, blev s. A.
Kaptajn og forrettede en Tid Tjeneste ved 15.
Armékorps. Nogle faa Aar var E. i Geleddet
som Eskadronschef, men vendte 1889 tilbage til
Generalstaben og blev s. A. Major. 1891
indtraadte han som Medlem af
Kavallerikommissionen. 1893-95 kommanderede han et Regiment,
udnævntes 1894 til Oberstløjtnant og blev 1895
Stabschef ved 7. Korps, i hvilken Stilling han
1897 forfremmedes til Oberst. 1898 blev han
Afdelingschef i Krigsministeriet, udnævntes 1900
til Generalmajor og 1901 til Direktør for
»Allgemeine Kriegsdepartement«. 1903 overtog E.
der imidlertid var blevet Generalløjtnant, Posten
som Krigsminister. Denne Stilling beklædte han
i 6 Aar og udfoldede en betydelig Virksomhed.
Ved sin Afgang udnævntes han til General af
Kavalleriet og ansattes som Chef for 7.
Armékorps. Dette Korps førte han 1914 gennem
Belgien og blev Septbr s. A. Chef for 3. tyske Armé.
B. P. B.
Einfischtal [’a^ife∫ta.l], se Anniviers.
Einhard [’a^inhart], alm., ogsaa af Samtiden,
kaldet Eginhard, tysk Historieskriver, f. c.
770, d. 14. Marts 840. Sin Opdragelse fik han i
Klosterskolen i Fulda og kom som ung til Karl
den Stores Hof; uagtet sit uanselige Ydre
gjorde han sig meget yndet og vandt ved sin
Elskværdighed og Lærdom ganske Kejserens Tillid.
Ogsaa hos dennes Efterfølger Ludvig den
Fromme stod han i høj Gunst, og han var en Tid lang
Raadgiver for den unge Kejser Lothar. Men da
hans Forsøg paa at mægle mellem denne og
hans Brødre slog fejl, trak han sig tilbage fra
Statslivet og levede i Ro paa sine Godser i
Odenwald. Kendt er Fortællingen om hans
Kærlighed til Karl’s Datter Imma (Emma) og
Maaden, hvorpaa Faderen opdagede dette Forhold,
et Sagn, der alt kendes i 13. Aarh. og er blevet
digterisk behandlet af adskillige (bl. a.
Baggesen); det maa være opstaaet ved en
Navneforveksling mellem E.’s Hustru Imma, der vel at
mærke ikke var Karl’s Datter, og
Kejserdatteren af s. N. Hvad der særlig har bevaret
Mindet om E., er hans smukke Levnedsskildring af
Karl den Store, Vita Caroli, som han skrev paa
næsten fejlfrit Latin efter Sueton’s Mønster og
med stor Kærlighed og Forstaaelse af Kejserens
Person. Hans Forfatterskab til de frankiske
Rigsaarbøger fra 741 til 829 er meget omtvistet.
Vita Caroli er udg. i Monumenta Germaniæ
historica, Scriptores II, og særskilt; den er overs.
af P. Kierkegaard [Kbhvn 1878]).
Kr. E.
Einherjer, de afdøde Helte i Valhal hos
Odin.
A. O.
Einhornsgrotten [a^inhårns-], Knoglehule
ved Scharzfeld i Hannover.
J. P. R.
Einsiedeln [a^inzi.dəln] ell.
Notre-Dame-des-Ermites, By og Kloster i det schweiziske Kanton
Schwyz, det mest søgte Valfartssted ved Siden
af Rom og Loretto i Italien, Lourdes i Frankrig,
Skt Jacob de Compostella i Spanien og
Mariazell i Steiermark; den vigtigste Valfartsdag er
14. Septbr. Indb. lever af Pilegrimmene og af
at forhandle og udføre Bønnebøger,
Helgenbilleder, Rosenkranse o. l. Benziger & Co.’s
Boghandel beskæftiger alene over 700 Arbejdere.
I E. begyndte Zwingli sin reformatoriske
Gerning, og her sejrede Franskmændene under
Masséna over Østerrigerne 14. Aug. 1799. Sin
Tilværelse skylder Byen Benediktinerabbediet
Notre-Dame-Des-Ermites (Monasterium
Eremitarum), som grundlagdes omtr. 900 omkr. et
af Grev Meinrad fra Sülichgau bygget Kapel for
et undergørende Maria-Billede, som den hellige
Abbedisse Hildegard i Zürich havde skænket
ham. Den nuv. Klosterbygning, i ital. Stil,
opførtes 1704-19 efter en Ildebrand. Midt i
Klosterkirkens Skib staar et Kapel af sort Marmor,
der indeslutter det undergørende Maria-Billede
af sort Træ, overdaadig smykket med Guld og
ædle Stene, som hvert Aar er Maalet for over
150000 Menneskers Vandring. Klostret har et
Bibliotek paa over 26000 Bd, især hist. Litt.,
og fl. værdifulde Manuskripter fra 8.-12. Aarh.
samt et Seminarium og et Gymnasium. Der lever
i det 80 Benediktinerfædre og 20 tjenende
Brødre; Abbeden har Titel af Fyrste. (Litt.:
O. Ringholz, »Wallfahrtsgeschichte Unserer
Lieben Frau von Einsiedeln, ein Beitrag zur
Kulturgeschichte« [Einsiedeln 1896]).
L. M.
Eion [’æjon], se Amfipolis.
Eipel [’a^ipəl], tschk. Upice, By i det
nordøstlige Böhmen, 10 km SØ. f. Trautenau,
ved Elbens Biflod Aupa, har c. 5000 tschk.
Indb., Ølbryggeri og Industri: Jute, Hør og
Bomuld.
G. Ht.
Eir, i nordisk Mytologi Lægedommens
Gudinde; nævnes bl. Asynjerne, men spiller ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
