Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eiriksson, Magnus, isl. rationalistisk Teolog og Forf., (1806-1881) - Eïs (e-is), det ved et *kryds* en halv Tone forhøjede E, enharmonisk lig med F. - Eisack, Adiges østlige Kildeflod, udspringer paa Brenner i Tyrol - Eiselsberg, Anton, østerr. Kirurg, (1860- ) - Eisen, Charles, fr. Illustrator og Raderer, (1720/2-1778) - Eisenach, By i Storhertugdømmet Sachsen-Weimar, ved Thüringerwalds nordlige Skraaning - Eisenach-Kongressen, se Socialdemokrati. - Eisenberg, By i Hertugdømmet Sachsen-Altenburg, ligger paa en Højde mellem Saale og Elster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Tübinger-Skolen førte efterhaanden til, at
E. ikke kunde forlige sig med Kirkens Lære om
Kristi Guddom; da det er Johannes-Evangeliet,
som er Hovedhjørnestenen under denne Lære,
maatte dette særlig angribes. E. skrev da og
udgav (1863) sin Bog om Evangeliet, hvori han
vilde bevise, at det var uægte og vistnok ikke
engang skrevet af en Jøde, endsige af Apostlen
Johannes. Atter tav de ortodokse Teologer over
for E.’s Angreb; kun et Par kat. Præster paa
Island, samt et Par Islændere (hvoraf den ene
var en Bonde) tog til Genmæle. I sit næste
Skrift »Gud og Reformatoren« (1866) vilde E.
bevise, at Kristus kun var at betragte som en
Reformator af selve Jødedommen, samt
hvorledes den opr. Tro var blevet forfalsket. I Skr.
»Paulus og Kristus« (1871) vilde han paavise,
hvorledes det er Paulus, der m. H. t.
Retfærdiggørelsen har misforstaaet Kristus og hans
Lære og Virken, og endelig giver det sidste
større Skrift: »Jøder og Kristne« (1873) en
sammenhængende hist. Fremstilling af, hvorledes
»Jesus fra Nazareth betragtedes i den ældste
Kirke, og hvorledes han senere blev betragtet«.
Dette er et af E.’s bedste og lærdeste Skrifter.
Desuden havde E. skrevet et Par mindre Skr
af etisk-opbyggeligt Indhold, »Om Bønnens
Virkning« og »Kunne vi elske Næsten som os selv?«,
hvor han - ligesom ogsaa ofte ellers - til
Dels polemiserer med S. Kierkegaard. Disse
Skr kan læses med Udbytte af enhver. - E.’s
Skr er prægede af religiøs Fordomsfrihed og
sund Tvivl, af urokkelig moralsk Styrke og
etisk Alvor. Men E. var en isoleret Mand og
egnede sig mindst af alt til at være en
Agitator, der samlede sig et Parti. Han havde
heller ikke i Danmark Tilhængere; i Sverige blev et
Par af hans Skr overs. af den frisindede Præst
Ekdahl, ligesom han ogsaa skrev Artikler i det
sv. Tidsskr. »Sanningssökaren«. Som Menneske
var E. from og elskværdig som faa; hans
Karakter var ren og pletfri, aaben og ærlig; og
han var meget afholdt af alle, som han kom
i Berøring med, først og fremmest af sine
Landsmænd i Kbhvn. Hans Levemaade var
yderst tarvelig. Da han var 70 Aar gl, skød
nogle af hans Venner sammen til en Livrente,
og 3 Aar senere (1879) bevilgede den danske
Rigsdag ham en Pension paa 400 Kr aarlig som
Erkendelse af hans uegennyttige Virksomhed.
Han kunde saaledes i sine sidste Aar leve
sorgfrit. E., som havde skrevet saa meget om Tro
og Overtro, var ikke fri for at nære
overtroiske Forestillinger; navnlig troede han paa
Drømmesyner; deraf havde han selv haft fl.,
der drejede sig om Kristus’ Forhold til Gud, og
som sikkert ikke har været uden Bet. for hans
religiøse Udvikling. (Litt.: H.
Schwanenflügel, »M. E.« i »Det 19. Aarh.« [1876];
Hafsteinn Pjetursson, »M. E.« i
»Timarit hins isl. Bókmentafjelags«, VIII, samt M.
Eiriksson, »Min Forfattervirksomhed« i
»Flyvende Blade« [1875]).
F. J.
Eïs (e-is), det ved et ♯ en halv Tone
forhøjede E, enharmonisk lig med F.
S. L.
Eisack [’aizak], Adiges østlige Kildeflod,
udspringer paa Brenner i Tyrol, flyder i sydlig
Retning, optager ved Brixen den fra Puster
Thal kommende Rienz og udmunder i Adige,
11 km neden for Bozen. Dens Længde er 96 km.
G. Ht.
Eiselsberg [’a^izəlsbærk], Anton, østerr.
Kirurg, f. 1860, var først Billroth’s
Operationsassistent, 1893 Prof. i Utrecht, 1895 i Königsberg,
fra 1901 i Wien. Af E.’s Arbejder skal nævnes
»Bericht über die 1885-89 in der Billroth’schen
Klinik ausgeführten Magenresectionen und
Gastrostomien (1889). En Del af hans Arbejder
drejer sig om Skjoldbruskkirtlen og dens
patologiske Tilstande, andre behandler Kræfts
Optræden i Skjoldbruskkirtlen og
Vækstforstyrrelserne ved tidlig Fjernelse af denne. E.’s
Undersøgelser har i øvrigt strakt sig over mange
andre kirurgiske Felter.
J. S. J.
Eisen [æ’zæn], Charles, fr. Illustrator og
Raderer, f. i Valenciennes 1720 ell. 1722, d. 1778,
rimeligvis i Rom, hvor han skal have været
Lærer ved S. Lucas’ Akademi. Han var en
smagfuld og meget rutineret Kunstner og har
gennemillustreret en Mængde Pragtværker som
Descamps’ Vie des peintres (Portrætter og
Vignetter), Bazan’s Udg. af Ovid’s Metamorfoser,
Lafontaine’s Fabler (Udg. 1762) og Voltaire’s
»Henriade«; desuden har han udført adskillige
Titelblade, Vignetter og Smaaportrætter.
S. M.
Eisenach [’a^izənak], By i Storhertugdømmet
Sachsen-Weimar, ligger 221 m o. H. ved
Thüringerwalds nordlige Skraaning, hvor Hörsel og
Nesse løber sammen, er Knudepunkt paa
Jernbanen Bebra-Weissenfels. (1910) 38362 mest
luth. Indb. Den er Sædet for en Landret og har
et Gymnasium, et Realgymnasium og et
Lærerseminarium. Dens Beboere havde allerede
i Middelalderen Ord for at være dygtige
Haandværkere, og endnu har Byen en
betydelig Fabrikation af Læder, Farver, Lervarer og
Alabastsager samt Spinderi af Kamgarn. 2 km
S. f. Byen ligger paa en stejl Klippe det
berømte Slot Wartburg, under hvis Beskyttelse
Byen blev anlagt 1070. Den var navnlig paa den
Tid, da Landgreverne residerede paa Wartburg,
i 12. og 13. Aarh., ret anselig og var ogsaa
senere (1587-1714) Hovedstad i et sachsisk
Hertugdømme (den ernestinske Linie). I vore Dage
er den endnu stadig en ikke uvigtig
Handelsplads, men dens Hovedbetydning ligger i det
stærke Fremmedbesøg, der tiltrækkes af Byens
henrivende Beliggenhed og det berømte
Wartburg. Som Udgangspunkt for Udflugter i
Thüringerwald benyttes den især meget. Her er
Komponisten Joh. Seb. Bach født, og 1884 blev
der rejst ham en Statue.
G. Ht.
E. benyttes meget som klimatisk Kursted, har
Sanatorier og Badeanstalt, hvortil Vandet ledes
fra den 14 km bortliggende
»Wilhelmsglücksbrunn«, en sulfatisk-muriatisk Kilde,
indeholdende Kogsalt, svovlsur Kalk og Magnesia. Mildt
Klima, om Sommeren temmelig varmt.
E. F.
Eisenach-Kongressen [’a^izənak-], se
Socialdemokrati.
Eisenberg [’a^izənbærk], By i Hertugdømmet
Sachsen-Altenburg, ligger paa en Højde mellem
Saale og Elster, (1910) 10749 mest luth. Indb.
Den har et hertugeligt Slot, Christiansburg, og
to Kirker. Der er betydelig Industri, navnlig i
Porcelæn, Plys, Etuier, Læder og Pølser. 1680
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
