Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ejderstenen er Navnet paa en Sten med Indskriften Eidora. Romani Terminus Imperii (»Ejderen, det rom. Riges Grænse«) - Ejeform (Ejefald), se Forholdsform. - Ejektor, Dampstraaleapparat, som findes paa Lokomotiver, der er udstyrede med Vakuumbremse - Ejendom, en Persons hele Formue; snart kun de Ting, der er Genstand for egl. Ejendomsret - »Ejendom er Tyveri« (La propriété, c'est le vol) - Ejendomsadkomst, den særlige Hjemmel ell. Retstitel, hvorpaa en Person bygger sin Ejendomsret - Ejendomsafstaaelse, se Ekspropriation. - Ejendomsbesiddelse foreligger, hvor en Person udøver Besiddelsen af en Ting i eget Navn - Ejendomsbeskadigelse, se Hærværk. - Ejendomsdom - Ejendomserhvervelsesmaader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ejeform (Ejefald), se Forholdsform.
Ejektor benævnes det Dampstraaleapparat,
som findes paa Lokomotiver, der er udstyrede
med Vakuumbremse, og ved hvis Hjælp
Lokomotivføreren er i Stand til at suge Luften
ud af nævnte Bremses Ledninger og Beholdere.
Der findes mange Konstruktioner af E., men
Princippet for deres Virkemaade er altid det
samme (se herom under Injektor). Der
kan anvendes en ell. fl. E. paa samme
Lokomotiv; hyppigt er da to af dem (en lille og en stor)
sammenbyggede og kaldes
Dobbeltejektorer. Ved den »simple«, ikke automatiske
Vakuumbremse er Dobbeltejektorens lille E.
forbundet med Ledningen til Tenderens og
Lokomotivets Bremsecylindre, den store med
Ledningen til Vognenes; ved Bremsning ledes Damp
ind gennem E., der da suger Luften ud af
Ledningerne, og Bremsecylindrene. Ved Körting’s
Vakuumbremse anvendes to adskilte E., en stor
for hele Togets Bremsesystem, og en lille for
Lokomotivets; den sidstnævnte E. bruges f. Eks.
paa lange Faldstrækninger for ved det mindst
mulige Dampforbrug at holde en konstant
Luftfortynding i Bremsesystemet, d. v. s. konstant
Bremsevirkning; samme Princip har for øvrigt
ogsaa Hardy anvendt. Ved de automatiske
Vakuumbremser benyttes den store E. til at
suge Luften ud af hele Bremsesystemet fra ny
ell. efter en Bremsning, naar Bremsen atter
skal løses, medens den lille E. er i
Virksomhed hele Tiden under Kørsel, idet den nemlig
skal suge den Luft ud, der stadig slipper ind
gennem de uundgaaelige Smaautætheder ved
Koblinger m. v., saaledes at Luftfortyndingen
(Vakuum’et) i Bremsesystemet holdes konstant.
I de nyere Dobbeltejektorer er baade de to E.
og de Ventiler ell. Luftklapper, hvorigennem
Lokomotivføreren ved Bremsning slipper den ydre
Luft ind i Bremsen, sindrigt sammenbyggede til
et enkelt Apparat, hvis mange Kanaler og Rum
danner en hel Labyrint, men hvis Betjening er
meget let og bekvem for Lokomotivføreren. Der
benyttes undertiden 3 E., bl. a. i Østerrig, idet
Lokomotivets egen Bremse ikke betjenes gennem
Dobbeltejektoren, men gennem en særlig E., der
da kun bruges i Nødstilfælde; dette Arrangement
er truffet for - især under Kørsel ned ad
lange Faldstrækninger - ikke at udsætte
Lokomotivhjulets Løbeflade samt selve Maskinens
Styringsdele m. v. for større Paavirkning og
Slid end nødvendigt.
G. K.
Ejendom er Udtrykket snart for en Persons
hele Formue, alt hvad han ejer og har,
indbefattende saavel hans Fordrings- som hans
tinglige Rettigheder; snart betyder det imidlertid
- overensstemmende med streng privatretlig
Sprogbrug - kun de Ting, der er Genstand for
egl. Ejendomsret, som en Person er virkelig
Ejer af. Endelig bruges det ogsaa enstydigt
med faste Ejendomme, medens rørlige Ting,
der er nogens Ejendomsret undergivne, i
Modsætning hertil kaldes hans Ejendele.
K. B.
»Ejendom er Tyveri« (La propriété, c’est
le vol), Slagord, der navnlig har fundet
Udbredelse efter Udgivelsen af P. J. Proudhon’s
Skr. Qu’est-ce que la propriété etc. (1840), i
hvilket Forf. forsøger at give en tilintetgørende
Kritik af Ejendomsbegrebet. Ordet er for øvrigt
udtalt tidligere, nemlig, foruden lejlighedsvis
af Diderot, ogsaa af Brissot de Warville i hans
Bog Recherches philosophiques sur la propriété
et sur le vol (1780), af hvilken dog Proudhon
bestemt benægtede at være paavirket.
K. V. H.
Ejendomsadkomst, den særlige Hjemmel
ell. Retstitel, hvorpaa en Person bygger sin
Ejendomsret m. H. t. en bestemt Ting, idet
Ejendomsret kan stiftes paa mange forsk. Maader,
og Betingelserne for Erhvervelsens
Retsgyldighed derfor er meget forsk. i de enkelte Tilfælde,
se Ejendomserhvervelsesmaader.
Hvor en Person vel har en gyldig E., men ikke
er i Stand til at føre strengt Bevis for denne,
f. Eks. hvor han har erhvervet en Ejendom ved
Hævd, kan det undertiden være nødvendigt for
ham at søge denne Mangel afhjulpet ved at
opnaa en formelig Ejendomsdom (s. d.).
K. B.
Ejendomsafstaaelse, se
Ekspropriation.
Ejendomsbesiddelse foreligger, hvor en
Person udøver Besiddelsen af en Ting i eget
Navn, modsat hvor han kun udøver Besiddelsen
som Bruger, Panthaver ell. Opbevarer af Tingen.
Denne Sondring har navnlig Bet. ved Hævd,
idet kun den, der besidder for sig selv ell.
Ejendomsbesidderen, ikke den, der er forpligtet til
at levere Tingen tilbage til en anden, kan vinde
Ejendomshævd, jfr D. L. 5-5-1.
K. B.
Ejendomsbeskadigelse, se Hærværk.
Ejendomsdom. Den, der er
ejendomsberettiget til en fast Ejendom, men hvis Adkomst
lider af en ell. anden Mangel - jfr f. Eks., at
han har vundet Hævd, men ikke kan føre strengt
Bevis for Hævden - og som derfor ikke kan faa
sin Ret tinglæst uden Retsanmærkning, vil efter
Omstændighederne ved en E. kunne blive kendt
ejendomsberettiget og derved opnaa fornøden
Legitimation som Ejer. Betingelserne herfor
er efter dansk Ret, at han opnaar en Bevilling
- der gives efter et konkret Skøn over hans
Ejendomsberettigelse - til at indkalde alle og
enhver, der maatte formenes at have nogen
Adkomst til den ommeldte Ejendom, til dermed
at fremkomme og deres lovlige Adkomst at
bevisliggøre, at han i Henhold til denne
Bevilling udtager lovlig offentlig Stævning, og at
ingen derefter møder og beviser bedre Adkomst
Denne Art E., der har uddannet sig gennem
Bevillingspraksis og maa hente sin Hjemmel i
dansk Grl.’s § 27, adskiller sig fra de forlængst
ud af Brug gaaede Lavhævdsdomme efter D. L.
5-5-5 derved, at Domsøgeren ikke behøver at
føre fuldt Bevis for sin Adkomst, hvilket
krævedes efter D. L. 5-5-5 (se Lavhævdsdom),
men det er tilstrækkeligt, at blot ikke andre
under Sagen oplyser en bedre Adkomst. Ogsaa
over Gældsbreve kan i Danmark slig E.
erhverves. - I Norge er særlig Bevilling til
Udtagelsen af offentlig Stævning ikke nødvendig,
men der skal her altid, selvom ingen giver
Møde, føres Bevis for, at Betingelserne for
Ejendomshævd er til Stede. Ligeledes kan der
i Norge i Følge L. om Registrering af Skibe
af 2. Maj 1901 vindes E. m. H. t. Skibe.
K. B.
Ejendomserhvervelsesmaader.
Ejendomsret kan erhverves paa alle de Maader, hvorpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
