Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ejendomsretten (jur.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kvalitet, følger deraf, at det var ukorrekt, naar
man tidligere, endog af og til i Lovbud, i
Tilfælde, hvor en Ejendom var afhændet med
Forbehold af visse Beføjelser, der betragtedes som
væsentlige, f. Eks. Retten til en stedsevarende
Afgift ell. Hoveri, talte om en Fordeling af
Ejendomsretten mellem en Brugsejendomsret
(dominium utile) og en Overejendomsret (dominium
directum). E. deles ikke, hvor mange
væsentlige Indskrænkninger der end paalægges den,
den er efter sit Princip netop udelelig. En
anden Sag er, at den kan udøves af fl. i Forening,
se Sameje.
Foruden at, som anført, E. kan være
indskrænket ved andres privatretlige Adkomster, saasom
Leje- og Forpagtnings-, Servitut- og
Panterettigheder, ell. ved Retshaandhævelsesadkomster,
sætter endvidere, som ligeledes nævnt, Staten i
vidt Omfang egl. Grænser for
Ejendomsraadighedens Udøvelse. Videst gaaende er her
Statens Ret til efter Omstændighederne at beklippe
ell. helt udslukke Ejerens E. ved Ekspropriation
af Ejendom i Almenvellets Interesse - dog kun
imod fuld Erstatning og kun iflg. Lovhjemmel
(se Ekspropriation). Endvidere
anerkendes i Reglen en Nødret, der hjemler den
Private for at redde eget ell. andres Liv og
Velfærd at gøre Indgreb i andres E., ell. det
Offentlige i Ildebrandstilfælde ell. i Forsvarets
Interesse at gøre Indgreb i og demolere
Ejendom for at redde større Værdier. At dette -
ligesom ved Ekspropriation - dog kun bør ske
mod fuldstændig Erstatning til den, hvis
Ejendom opofres for at redde andres, synes klart;
dog er denne Grundsætning ikke i Danmark
fuldtud anerkendt i Praksis, hvad visse
Ejendomsindgreb angaar, der fra det Offentliges
Side i Krigstilfælde sker i Forsvarets Interesse.
Endvidere kan Staten af socialpolitiske Grunde
sætte Grænser for Udstykningen af
Landejendomme, paalægge Fæstetvang o. s. v. (se
Udstykning og Fæste). Ved Byggelove
sætter den Grænser for uhensigtsmæssig og
uforsvarlig Bebygning, ved Bjergværkslovgivningen
indskrænker den ofte Ejerens Adgang til at
søge efter Erts og oprette Bjergværker paa sin
Grund til Fordel for andre, den første Finder
ell. Staten (se Bjergret), ved
Vandlovgivningen aabner den ogsaa andre end Ejeren
Adgang til at benytte private Vandløb, ved
Forstlovgivningen kan den i Eftertidens Interesse
sætte Straf for hensynsløs Skovhugst og
paalægge Fredskovsforpligtelse o. s. v. Endelig kan
Lovgivningen i Naboejernes Interesse forbyde
en vis Raaden over egen Ejendom, der er
uforenelig med Naboernes uforstyrrede Nydelse af
deres, ell. tillade disse visse Beføjelser over ens
Ejendom, f. Eks. at afkappe saadanne Grene
af ens Træer, der luder ind over Naboens
Grund.
E. over en Ting - der efter Romerretten
hævdedes ved fl. Klager, af hvilke Hovedklagen var
Vindikationsklagen (actio rei vindicationis) -
kan gøres gældende over for enhver, der
lægger Hindringer i Vejen for ens Nydelse af den.
Efter den strenge Vindikationsret, der bl. a.
gælder i Danmark, kan Ejeren ikke blot
vindicere (tilbagesøge) Tingen fra den, der i ond Tro
besidder den, men med ringe Modifikation
ogsaa fra den, der ved Retshandel har
tilforhandlet sig den i den allerbedste Tro, f. Eks. ved
Køb paa en offentlig Auktion (se
Vindikationsret). Kun hvad Penge og Pengeeffekter
angaar samt for visse andre særegne Tilfældes
Vedk. gælder for saa vidt en Undtagelse, som
enhver, der i god Tro ad Omsætningsvejen
erhverver dem, derved bliver Ejer, hvorved
selvfølgelig den tidligere Ejers E. og deraf
flydende Tilbagesøgningsret udslukkes (se
Godtroenhedserhvervelser).
E. ophører ved Tingens Tilintetgørelse, ved at
Ejeren bortkaster den, men navnlig ved, at en
anden med ell. mod Ejerens Villie bliver Ejer
af Tingen. I hvilke Tilfælde E. saaledes
erhverves, se
Ejendomserhvervelsesmaader.
Endelig kan nævnes, at der ofte med et
uheldigt og ukorrekt Udtryk tales om litterær ell.
anden ideel E. Hvad der imidlertid i disse
Tilfælde sigtes til, er ingen E. i sædvanlig
privatretlig Forstand, thi Forf.’s ell. Kunstnerens Ret
er ikke udtømt med hans E. over det enkelte
Manuskript ell. Kunstværk, men hvad der
foreligger, er i Virkeligheden en Eneret for ham
til for sig at udvinde sit Aandsfosters
økonomiske Værdi gennem dets Mangfoldiggørelse (se
Forfatter- og Kunstnerret).
K. B.
E. (økonom.). Den Ejendomsordning, der
nu er ganske alm. gennemført, og hvorefter
næsten alt er Genstand for privat E., har
ingenlunde altid og overalt været den samme. Der
har tværtimod været en Tid, hvor
Privatejendomsretten kun spændte over et meget ringe
Felt. Opr. omfattede den kun visse
Løsøregenstande, hvortil bl. a. ret alm. hørte Slaver og
Kvinder, der nu forlængst i alle civiliserede
Lande er ophørt med at kunne ejes, men som
ellers navnlig bestod af saadanne Ting som
Smykker, Vaaben o. l., der ansaas nødvendige
til den enkelte Persons Udstyr. Senere kom
hertil Arnen ell. Huset, hyppigst dog ikke i Form
af E. for den enkelte Person, men for en større
ell. mindre samhørende Familie, og endvidere
en Stump Jord i Husets umiddelbare Nærhed,
medens Jorden i øvrigt lang Tid forblev
Stammens fælles Eje. Bortset fra Jorden trængte den
private E. tidligt igennem, omfattende saavel
umiddelbare Forbrugsgoder som
Produktionsmidler (Raavarer, Redskaber m. v.), og ogsaa
for Jordens Vedk. er det tidligere Fælleseje,
ad den naturlige Udviklings Vej ell. gennem
Lovgivningsforanstaltninger, blevet omformet til
Særeje, om der end ganske vist hist og her
stadig findes spredte Rester fra den fortidige
Ordning, som f. Eks. Almindinger i Tyskland og
Schweiz, Resterne af den russ. Mir, den
sydslaviske Bondekommune o. s. v. (se
Jordfællesskab). - Ogsaa helt ny Felter har den
private E. skabt sig, dels den uhyre Mængde
af Værdipapirer (Aktier, Obligationer o. s. v.),
der efterhaanden er fremkommet, dels
immaterielle Værdier som litterære og kunstneriske
Arbejdsprodukter, Opfindelser o. s. v., og i
Henseende til hvilke Personer E. kan tilkomme,
har Udviklingen medført en fortsat Udvidelse,
saaledes at Resultatet er blevet, at ikke blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
