Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eklampsi (gr.) (Eclampsia), Krampe, bruges især om to Krampeformer - eklatant, se éclat. - Eklektiker (gr.) er Betegnelse for de gr. Filosoffer, som af forsk. Lærdomme søgte at sammenarbejde sig en Helhedsopfattelse - Eklipsis (gr.), øjeblikkelig og snart ophørende Bevidsthedstab. - Ekliptika (gr.) er den Storcirkel paa Himmelkuglen, som Solen under sin tilsyneladende aarlige Bevægelse gennemvandrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den rette Behandling anvendes. For Børnene er
den endnu farligere, henimod Halvdelen af disse
kommer dødfødte til Verden ell. dør snart efter
Fødslen. I Alm. kan man sige, at jo hyppigere
Anfaldene er, og jo kortere Mellemrum der er
mellem dem, desto daarligere er Udsigterne;
hermed hænger sammen, at Udsigterne er desto
daarligere, jo tidligere i Fødslen E. begynder.
Man kan ikke bestemt opgive Hyppigheden
af E., der, uden at man kan forklare Grunden
dertil, synes at være meget forsk. i de forsk.
Lande. I Danmark optræder E. omtr. ved 1 af
1000 Fødsler. Herved maa dog bemærkes, at
det for den allerstørste Del kun er
Førstefødende, der angribes af E. Det er derfor
ogsaa meget sjældent, at en Kvinde, der har
haft E., angribes deraf ved senere Fødsler. Bl.
andre Momenter, der disponerer til E., kan
nævnes Tvillingsvangerskab. Stundom ses et større
Antal Tilfælde af E. optræde i Løbet af kort
Tid.
Ved E. findes altid ejendommelige sygelige
Forandringer i Organerne, især i Lever og
Nyrer, men som oftest ogsaa i Hjertekødet, i
Mavevæggen o. s. fr. Om E.’s egl. Natur og
dybere liggende Aarsag hersker der delte
Meninger; men de fleste antager dog, at Lidelsen
maa opfattes som en saakaldet
Autointoksikaticn (Selvforgiftning), idet der under
Svangerskabet (ogsaa fra Fostret) dannes en endnu
rigeligere Mængde end ellers af de giftige
Affaldsstoffer. Vanskeliggøres Udskilningen af disse
ved en Nyrelidelse (der maaske selv beror paa
Nyrernes Irritation af disse Stoffer), ell.
forhindres den ellers stedfindende Omdannelse og
Uskadeliggørelse af disse Stoffer i Legemet
(hvorved sandsynligvis de ved E. optrædende
sygelige Tilstande i Leveren spiller en Rolle),
saa overfyldes Blodet med disse Affaldsstoffer,
og E. er Følgen. Undertiden kommer det kun til
det i Indledningen nævnte Forløberstadium (og
man har da kaldet det »truende E.«, »E. uden
Kramper«, »Eklampsisme«).
Behandlingen af E. bør saa vidt muligt være
forebyggende. Har man Grund til at befrygte,
at der vil optræde E. (f. Eks. ved tiltagende
Mængder Æggehvide i Urinen, ell. ved
Optræden af Forløberstadiets Symptomer), maa man
sætte Patienten paa Mælkediæt og søge at
fremkalde livlig Virksomhed af Hud, Nyrer og
Tarmkanal for at bevirke Udskilning af de giftige
Stoffer. Da Fødslens Afslutning i Flertallet af
Tilfælde har en gunstig Indflydelse paa
Lidelsens Forløb, tilraader mange at søge at
forløse, saa snart det første Krampeanfald er
optraadt (ell. naar blot »Forløberstadiets«
Symptomer er meget stærke og tiltagende). En
saadan Forløsning kan dog, da Fødselsarbejdet paa
dette Tidspunkt ofte kun er meget lidt
fremskredet, stundom næppe begyndt, kræve store
og alvorlige Indgreb. Der er derfor andre, der
holder paa, at man først skal forløse, naar
dette kan gøres paa lempeligere Vis, og indtil
da anvende Morfin, Kloral, Aareladning,
Kloroform (en Metode, der er sat i System under
Navn af Stroganoff’s Metode). Optræder E.
efter Forløsningen, behandles den paa
sidstnævnte Maade; ofte kan der ogsaa blive Brug
for hjertestyrkende, urindrivende og afførende
Midler. Under Krampeanfaldene maa man søge
at hindre Patienten i at slaa ell. støde sig,
ligeledes hindre Tungebid ved at holde en med
Linned omviklet Træpind imellem hendes
Tænder. Er Anfaldene ophørte, maa Patienten
styrkes og den mangelfulde Nyrevirksomhed atter
søges bragt i Stand.
Den førstnævnte Form af E., Krampe hos
smaa Børn, er ikke i sit Væsen forsk. fra
Krampe hos Voksne. (se Krampe); men
Krampe indfinder sig ved langt mindre
Foranledning hos Børn end hos Voksne og har ogsaa
mindre Bet. for førstnævnte end hos disse.
Lp. M.
eklatant, se éclat.
Eklektiker (gr.) er Betegnelse for de gr.
Filosoffer i den senere Oldtid, som ikke helt
sluttede sig til den ene ell. den anden Skole,
men af forsk. Lærdomme søgte at
sammenarbejde sig en Helhedsopfattelse; særlig alm.
var Foreningen af Stoicisme og Platonisme, som
var den herskende Filosofi i Kejsertiden indtil
Nyplatonismens Fremtræden. I nyere Tid er
Betegnelsen brugt om Filosoffer, der som Leibniz
og Cousin mere gik ud paa at skabe et System
af forsk. store Tænkeres Resultater, end de selv
satte ny Tanker ind i Verden.
W. N.
Eklipsis (gr.), øjeblikkelig og snart
ophørende Bevidsthedstab.
Ekliptika (gr.) er den Storcirkel paa
Himmelkuglen, som Solen under sin tilsyneladende
aarlige Bevægelse gennemvandrer, ell. i
Virkeligheden Snitlinien af det tilsyneladende
Himmelkugle med den forlængede Jordbaneplan. Sit
Navn fik den af Grækerne (έκλειψις,
Bortebliven), fordi Formørkelsen altid fandt Sted,
naar Maanen stod i E. ell. var meget nær den,
og dette Navn skal efter Ideler være indført af
Macrobius, der i Beg. af 5. Aarh. skrev
Expositio in somnium Scipionis Ciceronis et
Saturnalium. E. skærer Ækvator i to Punkter,
Foraars- og
Efteraarsjævndøgnspunkterne, der ligger diametralt over for
hinanden (Vædderen og Vægten), og hvor
Solen staar 20. Marts og 22. Septbr. Begge
Punkterne kaldes Jævndøgnspunkterne ell.
Ækvinoktialpunkterne (æquinoctes,
lige Nætter), fordi Dagen og Natten paa disse
Dage er lige lange. Disse Punkter er imidlertid
ikke faste, men har en langsom tilbagegaaende
(retrograd) Bevægelse (se Præcession). De
to Punkter af E., som ligger længst fra
Ækvator, kaldes Solhvervspunkterne eller
Solstitialpunkterne, fordi Solen, naar
den har naaet disse Punkter (21. Juni og 21.
Decbr), da begynder paa ny at nærme sig
Ækvator. Den Vinkel, som E. og Ækvator
danner med hinanden, kaldes
Ekliptikaskraaheden. Som enhver Cirkel deles ogsaa E. i
360°, men foruden denne Inddeling har man fra
gi. Dage delt E. i 12 Dele (dodekatemoria),
Tegn (se Dyrekredsen). Refererer man
et Himmellegemes Beliggenhed til E., saaledes
som man gjorde før, kaldes Koordinaterne
(Bredde og Længde) Ekliptikakoordinater.
J. Fr. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
