- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
818

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekman, Johan Oscar, sv. Forretningsmand, Donator, (1812-1907) - Ekman, Ove, norsk Arkitekt, (1847- ) - Ekman, Robert Vilhelm, finsk Maler, (1808-1873) - Ekmannit, se Klorit. - Eknomos (gr.: »uden for Loven«), et Bjerg paa Sicilien i Nærheden af Gela - Ekonomiedepartementet, se Finland »Statsforfatning«. - Ekorn (ogsaa Ikorn), norsk Navn for Egern. - ekrasere (fr.), knuse, tilintetgøre. - Ekrasit, et meget brisant Sprængstof - Ekrasør, d. s. s. Écraseur. - Ekroll, Martin Hoff, norsk Spitsbergenfarer, (1865- ) - Ekron, By og Landskab i den nordlige Del af Filisterlandet, ved Judas nordvestl. Grænse - Eks... (Artikler, som ikke findes herunder, maa søges under Ex..). - Eksacerbation (lat.), Forværrelse, f. Eks. af en Betændelse eller anden Sygdomsproces. - eksagerere (fr.), overdrive, tage Munden fuld; Eksageration, Overdrivelse, for stærkt malende Udtryk. - eksakt (lat.) betyder egl. fuldendt og betegner i Videnskaben det, der hviler direkte paa Matematikken og Logikken - Eksaltation, uforholdsmæssig stærk, ved de ydre Omstændigheder ikke begrundet Fremtræden af Affekttilstande - Eksamen, Prøve, særlig en Undervisningen afsluttende mundtlig eller skriftlig Kundskabs- og Modenhedsprøve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lejegaarde i Göteborg. Æren for
Boligforholdenes høje Standpunkt i denne By tilkommer
derfor i første Række E. Efter E.’s Initiativ
skænkede David Carnegie 500000 Kr til et
Grundfond for Oprettelse af Göteborgs Højskole; selv
skænkede han senere efterhaanden over en Mill.
Kr til Skolens Opførelse og Udstyr. Ogsaa
Göteborgs Videnskabsselskab, der 1892 valgte ham til
sit Æresmedlem, og Upsala Universitet betænkte
han med store Dotationer. 1906 skænkede han
Midlerne til Opførelse af et Gustaf Adolf-Kapel
ved Lützen. Paa 100-Aarsdagen efter hans
Fødsel skænkede hans Arvinger yderligere 300000
Kr til Göteborgs Højskole.
K. V. H.

Ekman [’e.k-], Ove, norsk Arkitekt, f. 10.
Septbr 1847 i Kria, gennemgik 1862-66 Kunst-
og Haandværksskolen i Kria, 1866-68 tyske
Højskoler for Arkitektur og nedsatte sig efter
Studieophold, ogsaa i Italien og Frankrig, 1871
som praktiserende Arkitekt i sin Fødeby, hvor
han 1876-88 var Bygningsinspektør. E. har i
og uden for Kria ledet Opførelsen af en stor
Mængde Skoler, Bankbygninger, industrielle
Anlæg og Forretningsgaarde. Desuden har han
været Formand i Byggekomiteerne for flere af
Universitetets Nybygninger. Siden 1900 har han
været Statens Repræsentant i Bestyrelsen for
Kria Tekniske Skole. E. var 1892-1904 Medlem
af Kommunestyrets Formandskab.
K. V. H.

Ekman [’e.k-], Robert Vilhelm, finsk
Maler, f. 13. Aug. 1808 i Nystad, d. 19. Febr 1873
i Åbo. Han undervistes først af G. V. Finnberg
i sit Fædreland, studerede derefter paa
Stockholms Akademi, foretog Studierejser i Danmark,
Holland, Frankrig (under P. Delaroche) og
Italien og vendte tilbage til Finland 1845. Her
bødes der ham, den første finske Maler, der brød
sig sin Bane inden for sit Hjemlands Grænser,
betydelige Opgaver, som vel ofte oversteg hans
kunstneriske Kræfter, men ved hvis Løsning han
i alt Fald tilførte finsk Kunst ny Udvikling. Som
Lærer ved den af ham oprettede Skole i Åbo
øvede han desuden en stor umiddelbar
Paavirkning paa de unge Kunstnere. Hans Hovedværk
er Freskerne i Åbo Domkirke (1850-54).
Desuden har han malet talrige Alterværker, de to
Ceremonibilleder: Aabningen af Landdagene i
Borgå 1808 og i Helsingfors 1863, adskillige
Fremstillinger af finsk Folkeliv og mytologiske
Billeder af finsk Folketro; samme Emnekreds
har han øst af i sine Tegninger, to Hæfter, til
Kalevala [1863-64].
A. Hk.

Ekmannit [’e.k-], se Klorit.

Eknomos [’æk-] (gr.: »uden for Loven«), et
Bjerg paa Sicilien i Nærheden af Gela, paa
hvilket Tyrannen Falaris havde anlagt en Fæstning.

Ekonomiedepartementet, se Finland
»Statsforfatning«.

Ekorn [’e.-] (ogsaa Ikorn), norsk Navn
for Egern.

ekrasere (fr.), knuse, tilintetgøre.

Ekrasit, et meget brisant Sprængstof, der i
de senere Aar hyppig benyttes som
Sprængladning i Granater. E. er ren Pikrinsyre.
H. H.

Ekrasør, d. s. s. Écraseur.

Ekroll [’æk-], Martin Hoff, norsk
Spitsbergenfarer, f. 16. Febr 1865, uddannet til
Forretningsmand bl. a. i Amerika og Tyskland,
hvorefter han nedsatte sig som Købmand og
Værejer i Skroven, Lofoten. Omkr. 1890 deltog
han som Kendtmand i Kejser Wilhelm’s første
Nordlandsrejser. Ved denne Tid planlagde han
en videnskabelig Ekspedition til de N. f. Europa
liggende Polaregne, fremlagt i en som
Manuskript trykt »Plan für eine
Schlittenboot-Expedition nach dem Nordpol« (1891). Denne Plan
fik han dog kun delvis gennemført ved en
kombineret Fangst- og videnskabelig Ekspedition
1894-95 til Spitsbergens Østside med en
Skonrert »Willem Barentz«, hvis Udrustning og Rejse
han selv bekostede, og hvorfra han kom tilbage
til Hammerfest 11. Septbr 1895. Under
Vinteropholdet paa Østsiden af Storfjorden kortlagde
han sit Kvarter, Edge-Øen, med nærmeste
Omgivelser, hvilket fik Bet. for den senere
Udforskning af Øgruppen. E.’s Vinterstation fik
af Spitsbergen-Geografen, Ritmester G. I.
Isachsen Navnet »E.’s Havn«.
K. V. H.

Ekron, By og Landskab i den nordlige Del
af Filisterlandet, ved Judas nordvestl. Grænse.
Som E.’s Gud nævnes Ba’al Zebub, hvis Orakel
søgtes af Kong Ahazja (2. Kg. 1.). E.’s Konger
nævnes i assyriske Indskrifter. 147 f. Kr. fik
Makkabæeren Jonatan det som Gave. En lille
Landsby Aqir i Wadi Sarar menes at ligge paa
E.’s Plads.
J. P.

Eks... (Artikler, som ikke findes herunder,
maa søges under Ex..).

Eksacerbation [’æks-] (lat.), Forværrelse,
f. Eks. af en Betændelse eller anden
Sygdomsproces.
H. I. B.

eksagerere [-sje-] (fr.), overdrive, tage
Munden fuld; Eksageration, Overdrivelse,
for stærkt malende Udtryk.

eksakt (lat.) betyder egl. fuldendt og
betegner i Videnskaben det, der hviler direkte paa
Matematikken og Logikken, dernæst i videre
Forstand al Forskning, der beror paa klart
formulerede og almengyldige Love, og bruges
endelig mere alm. ensbetydende med nøjagtigt.

Eksaltation kaldes i det daglige Liv enhver
uforholdsmæssig stærk, ved de ydre
Omstændigheder ikke begrundet Fremtræden af
Affekttilstande. E. kan vel hos enkelte Individer vedvare
i længere Tid uden at overskride det normales
Grænser, der paa Følelseslivets Omraade er ret
vage, men som oftest vil den være Indledningen
til en eller anden Sindssygdom. I strengere,
videnskabelig Forstand betegner E. kun saadanne
overdrevne Affekttilstande, der er udpræget
lystbetonede, og disse er særlig karakteristiske for
bestemte Sindssygdomme, som f. Eks Mani og
viss-e cirkulære Sygdomsformer.
Alfr. L.

Eksamen (lat., Flertal Eksamina), Prøve,
særlig en Undervisningen afsluttende mundtlig
eller skriftlig Kundskabs- og Modenhedsprøve
som Betingelse for Adgang til et Universitet eller
en højere Læreanstalt eller for Opnaaelse af
Adgang til de forsk. civile og militære Embeder
(jfr. Embedseksamen) og faglige
Virksomheder eller en akademisk Grad. Resultatet
af Prøven finder i Alm., hvis den bestaas, sit
Udtryk i en Karakter: første, anden eller tredie
under forsk. Benævnelser (laudabilis, haud
illaudabilis
, non contemnendus, meget duelig, duelig,
ej uduelig o. s. fr.). Ogsaa i Skolens indre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0860.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free