- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eksekution (ogsaa kaldet Udlæg) vil sige Tvangsfuldbyrdelse af en Dom, et Forlig ell. en anden Akt - Eksekutionsfrist (Fuldbyrdelsesfrist) vil sige den Frist, der maa hengaa, inden en Dom kan eksekveres - Eksekutionskraft *c: Evne til at gennemtvinges ved Eksekution

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I Norge eksekveres Straffedomme, som
paalægger anden Straf end Bøder, af
Paatalemyndigheden (Statsadvokaterne) som en
administrativ Forføjning. E. af andre Domme,
altsaa væsentlig de civile, er en Retshandling, som
bliver foretaget af Byfogderne og Lensmændene.
Ved E. for Pengefordringer gaar Eksekutors
Dekret ud paa, at der gives »Udlæg«, hvorved
Fordringshaveren (Rekvirenten) foruden Ret til
Auktion faar Panteret under Forudsætning af
Tinglysning; i dennes Sted kan ved Løsøre,
anvendes Besiddelsestagelse. Forrykkelse af
eksekveret Gods straffes med Bøder ell. Fængsel
indtil 4 Maaneder, Strfl. 1902, § 343. L. 28. Apr.
1916 har flg. Bestemmelser om Indskrænkning
i Retten til at søge Udlæg for Gæld: Udlæg kan
ikke tages i Klæder, Køkkentøj ell. i andet
Indbo, som efter Forholdene er nødvendige for
Skyldneren og hans Husstand; heller ikke i
Levnedsmidler, Brændsel og Belysningsmidler
for de nærmeste 8 Uger. Undtaget er videre 2
Køer ell. tilsvarende andre Husdyr og
Vinterfoder for disse, Trækdyr, Redskaber, Materialer
m. v. til en Værdi af 600 Kr, desuden Uniform,
Regnskabs-, Skole- og Andagtsbøger, Ærestegn
og Æresgaver. I Avling paa Roden kan aldrig
særskilt Udlæg tages. Der kan ikke tages Udlæg
i Fordring paa Stipendium e. l., Ulykkes-,
Sygdoms- ell. Uførhedserstatning, som tilkommer
Sagsøgte i H. t. Lov, heller ikke i Pengene, om
Fordringen er hævet. Udlæg kan ikke tages i
uforfalden Fordring paa Løn for offentlig eller
privat Arbejde, Pension e. l. af en offentlig
Kasse, Føderaad, visse Livrenter og anden
Understøttelse, Underholdningsbidrag, som i
Henhold til Lov tilkommer Ægtefælle, Børn ell. et
Barns Moder, Erstatning hos den Skadegørende
for Skade paa Legeme ell. Helbred ell. for
Berøvelse af Forsørger.
K. Ø.

E. i statsretlig Forstand fandt navnlig
Anvendelse i det gl. tyske Forbund, saaledes
som dette bestod indtil den fr. Krig 1870.
Forbundets Medlemmer valgte for Indtrædende
Tilfælde en særlig
Forbunds-Eksekutionskommission, ligesom der bestod en særlig
»Eksekutionsordnung« af 3. Aug. 1820. Den sidste Anvendelse
af denne Institution var E. i Holsten, der
besluttedes af Forbundsraadet i Frankfurt 7.
December 1863, og det overdroges Hannover og
Sachsen at fremtvinge Forbundets Villie mod
den genstridige Forbundsmagt. I den nuv. tyske
Rigsforfatningslov af 16. Apr. 1871 bestemmer
Art. 19, at naar Medlemmer af Forbundet, i
hvilket Preussen har 17 Stemmer af i alt 58,
fordelte paa de 25 Forbundsstater, ikke opfylder
deres forfatningsmæssige Forbundsforpligtelser,
kan de tvinges ved E. Beslutningen om E. tages
af Forbundsraadet, men fuldbyrdes af Kejseren,
som efter Art. 11 stedse er Kongen af Preussen.
(C. V. N.). K. B.

Eksekutionsfrist (Fuldbyrdelsesfrist)
vil sige den Frist, der maa hengaa, inden en
Dom kan eksekveres. Øjemedet med E. er at
give Domfældte Tid til frivillig at opfylde
Dommen ell., for saa vidt Dommen er appellabel,
bestemme, om han vil appellere den. E. er efter
dansk Ret (jfr L. 11. Apr. 1890) for Domme,
der gaar ud paa Betaling af Penge, 15 Dage,
naar Dommen er afsagt af en Overret ell. er
en alm. Underretsdom, men i Politi-, Gæsterets-
samt Sø- og Handelsretssager 3 Dage, alt regnet
fra Dommens Forkyndelse. Ved Sø- og
Handelsretten kan i paatrængende Tilfælde E. yderligere
forkortes af Retten. Højesteretsdomme, der
paalægger at betale Penge, kan eksekveres straks
efter deres Afsigelse. Ved Domme, der under
en dgl. ell. ugentlig Mulkt paalægger Domfældte
at udføre en ell. anden bestemt Handling,
fastsættes E. til forsk. Længde alt efter Handlingens
Beskaffenhed. Ifølge Retsplejeloven af
11. Apr. 1916 skal E. i borgerlige Sager ved alle
Retter være 15 Dage, dog at Retten, naar det
findes fornødent, kan forkorte Fristen mod
Sikkerhedsstillelse fra Domhaverens Side, og
omvendt kan forlænge Fristen ved Domme, der
paalægger Domfældte at foretage en ell. anden
Handling.
E. T.

Ogsaa i Norge er den alm. E. 15 Dage for
Under- og Overretsdomme, men kun 3 Dage i
Veksel-, Gæsterets-, Haandværksrets-,
Handelsrets-, Politirets- og Søretssager. For
Forligskommissionens Kendelser er Fristen 4 Uger i
By, 8 Uger paa Landet; i Aastedssager
bestemmes den for hvert Tilfælde af
Kommissionen.

L. 13. Aug. 1915 bestemmer E. tilsvarende
henh. til 2 Uger og 3 Dage for Pengebetalinger.
I andre Tilfælde skal der sættes saa lang Frist,
som antages nødvendig, til at opfylde Dommen.
K. Ø.

Eksekutionskraft ɔ: Evne til at
gennemtvinges ved Eksekution, tilkommer efter dansk
Ret Domme, Forlig, indgaaede her i Landet for
en Ret, en Forligskommission ell. visse
Myndigheder, Panteobligationer ang. Pant i fast
Ejendom, for saa vidt saadant er vedtaget i samme
i Henhold til L. 29. Marts 1873 § 15, enhver
Tvangsakkord, Bodmeribreve samt Forlig,
indgaaede for, og Domme, afsagte af danske
Konsuler paa Steder, hvor Danske ikke er
undergivne Landets Jurisdiktion (L. 15. Febr 1895).
Udenlandske Domme kan ikke uden videre
eksekveres i Danmark; kun svenske Domme
danner i saa Henseende en Undtagelse (jfr
Mellemrigsloven 19. Febr 1861). E. indtræder,
naar Eksekutionsfristen er udløbet, suspenderes,
for saa vidt appellable Domme angaar, i
Reglen ved Udtagelse af Appelstævning, og
forældes, for saa vidt angaar Domme og Forlig
ang. Pengebetaling, efter Udløbet af Aar og
Dag (ɔ: et Aar og 6 Uger). Ved
Retsplejeloven af 11. Apr. 1916 bortfalder den
nysnævnte Forældelse. Endvidere bestemmer denne
Lov, at Forlig, der er sluttede uden for
Forligskommissionen og kun godkendte
(ratihaberede) i denne, kun har E., naar de er
forsynede med to Vidners Paategning om, at
Forliget før Skyldnerens Underskrift er lydelig
oplæst for og vedtaget af ham, samt naar
Omkostningerne er anførte deri med en bestemt
Sum. Endelig kan nævnes, at Loven giver
Adgang til i Henhold til Traktat ved Anordning
at tillægge udenlandske Domme og Forlig E.
her i Landet.
E. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free