- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
825

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - eksemplificere (lat.), paavise ved Eksempler, oplyse - Eksemption (lat. exemptio), Undtagelse, Befrielse for en Byrde - Eksenteration (gr.), Udtagning af Indvoldene ved Obduktion. - Eksenterese (gr.), d. s. s. Evisceration. - eksercere (lat.), se Eksercits. - Eksercerhus er en mindre, overdækket Eksercerplads, der tjener til Uddannelse af Enkeltmand og i mindre Troppe - Eksercerknogle, en Form af Benudvækst, der under Eksercits dannes paa Steder, hvor Geværet ofte slaar an paa en Knogle - Eksercerpatron, d. s. s. blind Patron. - Eksercerplads er i Alm. et Stykke hyppigst fladt Terrain, liggende i Nærheden af Afdelingens Standkvarter - Eksercerreglement indeholder de bindende Forskrifter for Eksercits - Eksercerskib (S ø v.), et i Reglen ældre udrangeret Skib, i hvilket der afholdes - Eksercerskole for Flaadens Mandskab. - Eksercerskole (Søv.), en Skole, hvor der gives Flaadens Mandskab den første militære Uddannelse - Eksercits er Uddannelsen af Tropperne i Brugen af Vaaben og i de taktiske Formationer - Eksfoliation (af lat. folium, Blad), overfladisk Tilintetgørelse af et Organ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eksempel; Eksemplifikation, Forklaring,
Bevis ved Eksempler.

Eksemption (lat. exémptio), Undtagelse,
Befrielse for en Byrde, bruges i Kirkeretten som
Betegnelse for et Privilegium, hvorved en
Institution ell. Indehaveren af et kirkeligt
Embede unddrages fra sine nærmeste Foresattes
Jurisdiktion og (i Reglen) stilles umiddelbart
under Pavens Myndighed. Det var især
Klostrene, som tidlig unddroges Stiftsbiskoppens
Myndighed; senere blev det endog hele
Munkesamfund, som Cistercienserne, Cluniacenserne og
Præmonstratenserne. Ogsaa Univ. blev hyppig
»eksimerede«. Enkelte Bisper fritoges ogsaa for
at staa under deres Ærkebisp, saaledes at de
kom til at sortere umiddelbart under Paven.
Siden Slutn. af Middelalderen er E. stærkt
begrænset. Allerede Martin V forbød at tildele ny
E., Tridentinermødet gav endog Bisperne en
vis Ret over de eksimerede Klostre, og disses
Tal er nutildags ringe. (Litt.: K. F. Weisz,
»Die kirchlichen Exemtionen der Klöster von
ihrer Entstehung bis zur
gregorianisch-cluniacens. Zeit« [Basel 1893]).
H. O.

Eksenteration [’æks-] (gr.), Udtagning af
Indvoldene ved Obduktion.
E. A. T.

Eksenterese (gr.), d. s. s. Evisceration.

eksercere (lat.), se Eksercits.

Eksercerhus er en mindre, overdækket
Eksercerplads, der tjener til Uddannelse af
Enkeltmand og i mindre Troppe, naar Vejret
lægger Hindringer for Uddannelsen i det fri.
Saadanne E. fandtes allerede hos Romerne.
B. P. B.

Eksercerknogle, en Form af Benudvækst,
der under Eksercits dannes paa Steder, hvor
Geværet ofte slaar an paa en Knogle, hyppigst
Nøglebenet. Kun lidet kendt i Skandinavien.
En anden Slags E. er Rideknoglerne hos
Kavalerister.
E. A. T.

Eksercerpatron, d. s. s. blind Patron.

Eksercerplads er i Alm. et Stykke
hyppigst fladt Terrain, liggende i Nærheden af
Afdelingens Standkvarter, hvor den skolemæssige
Uddannelse af Enkeltmand og Uddannelse af
mindre Enheder finder Sted. I tidligere Tid, da
Indøvelse af Formen var ensbetydende med
Uddannelse til Fægtning, indøvede man ogsaa
Fægtning paa E. Den spredte Ordens Indførelse gav
Terrainet forøget Bet. og krævede
Fægtningsøvelse i forskelligartet Terrain. Afdelingens
Indøvelse med Fægtning for Øje finder derfor
nu kun i ringe Grad Sted paa E., hvor
Terrainet maa tages, som det er, og Øvelse afpasses
derefter. Den egl. Uddannelse til Fægtning bør
derfor foretages i forskelligartet Terrain. Af
Hensyn til den ved Øvelsen forventede
Markskade haves navnlig i de store Stater
vidtudstrakte Øvelsespladser. Øvelserne her kan dog
kun til Dels erstatte Øvelser i Terrainet.
B. P. B.

Eksercerreglement [-’maŋ] indeholder de
bindende Forskrifter for Eksercits. Det
fastsætter alle Formationer, Bevægelser og
Kommandoord, saavel ved Enkeltmandsuddannelsen
som ved Uddannelsen i de forsk. taktiske Led.
Uden saadanne bindende Bestemmelser vilde
Ensartethed i Uddannelsen være uopnaaelig. Da
de i E. fastslaaede Formationer danner
Grundlaget for Troppernes Virksomhed paa
Valpladsen, indeholder E. i Alm. tillige
Grundsætningerne for disse Formationers Anvendelse i
Kampen. Det første Fodfolks-E. skyldes Grev
Moritz af Nassau. Senere Reglementer indeholdt
en Mængde i Krigen ganske uanvendelige
Kunststykker, der havde til Formaal at drive
Troppernes Færdighed i Eksercits til det yderste.
Nutildags bestræber man sig for at holde E. fri
for Formationer og Bevægelser, der ikke kan
finde Anvendelse i Krigen, og undgaar for ikke
at berøve Førerne den fri Anvendelse af
Tropperne at reglementere mere, end Hensynet til
den nødvendige Ensartethed kræver. De nyere
E. falder undertiden i 2 Dele, af hvilke den
første indeholder de bindende Forskrifter for
Formationerne og Bevægelserne, medens den
anden Del giver alm. Regler for Virksomheden
under Fægtning. E. antager derved mere
Karakteren af Lærebøger i formel Taktik. Ofte
gives dog de alm. Regler for Virksomheden
under Fægtning i en særlig Instruktion. Hvert
Vaaben har sit E.
B. P. B.

Eksercerskib (Søv.), et i Reglen ældre
udrangeret Skib, i hvilket der afholdes
Eksercerskole for Flaadens Mandskab.
H. E.

Eksercerskole (Søv.), en Skole, hvor der
gives Flaadens Mandskab den første militære
Uddannelse, og som enten afholdes i et
Eksercerskib ell. i de udrustede Skibe, der da i den
første Maaned af deres Togt bliver liggende paa
Orlogsværftet som Skoleskibe.
H. E.

Eksercits er Uddannelsen af Tropperne i
Brugen af Vaaben og i de taktiske Formationer,
hvilken Uddannelse er Betingelsen for at kunne
kommandere og føre Tropperne i Kampen. E.
tjener dog ikke alene til at bibringe den enkelte
Mand Færdighed i at behandle sine Vaaben og
til at lære ham at finde sig til Rette i de forsk.
Formationer og under Bevægelserne med disse,
men er tillige et meget vigtigt
Disciplineringsmiddel. E. med den enkelte Mand, i Trop, i
Deling, i Kompagni o. s. v. benævnes henh.
Enkeltmandsuddannelse, Trops-, Delings- og
Kompagnieksercits. E. afholdes i Reglen paa
Eksercerpladsen, men finder ogsaa Sted uden for
denne i forsk. Terrain, »Terraineksercits«, der
har til Maal at indøve de taktiske Former i
forskelligartet Terrain, ofte med en bestemt
Fægtningssituation som Grundlag. Indøvelsen af
Formerne er dog ogsaa her Hovedsagen,
medens Føringen af Tropperne i
Overensstemmelse med en given Situation og Terrainets
Former træder i Forgrunden ved Manøvrer og
Felttjenesteøvelser. Medens E. i Oldtiden hos
Grækerne og Romerne stod i høj Kurs, traadte
den i Middelalderen i Skygge for Riddernes
Enkeltkampe og kom først igen til Anvendelse
ved Indførelsen af de ordnede Hære. Bl. de
første Regenter, der igen indførte E., var Karl
den Dristige af Burgund og Ludvig XI af
Frankrig. Den senere Tids store Feltherrer,
Wallenstein, Gustaf Adolf, Frederik den Store
og Napoleon, tillagde alle E. særdeles Bet.
B. P. B.

Eksfoliation (af lat. folium, Blad),
overfladisk Tilintetgørelse af et Organ (især brugt om
Knogler) i Form af tynde Blade p. Gr. a.
overfladisk Betændelse, Stød.
E. A. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free