Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eksjö, By i Sydsverige, Småland (Jönkopings Len), ved Emaaens Kilder Eksistens - Ekskavator (lat.), se Gravemaskine og Uddybningsmaskine. - eksklamere (lat.), udraabe; Eksklamation, Udraab. - ekskludere (lat.), udelukke; Eksklusion, Udelukkelse. - eksklusiv (lat.), udelukkende, indskrænkende, ensidig, ufordragelig; eksklusive (lat.), med Udelukkelse af, fraregnet - Ekskommunikation [ræks-] (lat.), se Band. - Ekskoriation (af lat. corium, Læderhuden), en Sygdomsproces, hvor Overhuden afstødes, saa Læderhuden ligger blottet - Ekskrementer, Fækalier (lat. fæces), den ufordøjede Del af Føden, som forlader Legemet gennem Endetarmen - Ekskrescens (lat.), Udvækst, Knude, Vorte. - Ekskreter (lat.) har man kaldet de Kirtelafsondringer, som indeholder Stoffer, der er - Endeprodukter af det dyriske Legemes Omsætninger - Ekskreter (bot.), d. s. s. Affaldsstoffer. - Ekskretion, Afsondring af Ekskreter (s. d. og Kirtler). - ekskulpere (lat.), frikende for Skyld, retfærdiggøre. Det tilsvarende Hovedord Ekskulpation. - Ekskurs (lat.), en Afvigelse fra ell. Svæven ud fra Hovedsagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byen blev plyndret og brændt af de Danske
1568 paa Daniel Rantzau’s Tilbagetog gennem
Småland.
G. Ht.
Ekskavator (lat.), se Gravemaskine
og Uddybningsmaskine.
eksklamere (lat.), udraabe;
Eksklamation, Udraab.
ekskludere (lat.), udelukke; Eksklusion,
Udelukkelse.
eksklusiv (lat.), udelukkende,
indskrænkende, ensidig, ufordragelig; eksklusive
(lat.), med Udelukkelse af, fraregnet
(Modsætning: inklusive).
Ekskommunikation [’æks-] (lat.), se Band.
Ekskoriation (af lat. córium, Læderhuden),
en Sygdomsproces, der bestaar i, at Overhuden
afstødes, saa Læderhuden ligger blottet. Kan
opstaa paa mange Maader: ved Skrabning mod
en ru Flade, f. Eks. Stød mod en Mur, ell. ved
Gnidning af Bandager ell. Klædningsstykker
mod Huden, eller ved Gnidning af Hudflader
mod hinanden, f. Eks. i Skridtet; ved langvarige
Sengelejer opstaar ofte E. paa Sædet, og disse
E. kan gaa over til større Saar (Decubitus,
Gennemligningssaar).
E. A. T.
Ekskrementer, Fækalier (lat. fæces),
den ufordøjede Del af Føden, som forlader
Legemet gennem Endetarmen. E. bestaar dels af
Fødens ufordøjelige Dele, dels af
ufordøjede Rester, der ikke ved Tygningen er
blevne saaledes sønderdelte, at
Fordøjelsesvædskerne har kunnet paavirke dem. Til de
førstnænte Bestanddele hører Planterester,
Hornsubstans, Nuklein, Frugtkerner o. l.; af de
sidstnævnte træffes især Muskeltraade, Sener, Brusk,
Kaseinklumper, Fedtvæv, Stivelse m. m.
Endvidere indeholder E. Epitelceller fra Tarmens
Slimhinde og Bestanddele af de forsk.
Sekreter, som findes i Fordøjelseskanalen, saasom
Mucin, Kolesterin, omdannede Galdebestanddele
m. m. samt en Del af Fødens mineralske
Bestanddele og Sønderdelingsprodukter, der
opstaar under Forraadnelsen i Tarmen, saasom
Skatol, Indol, flygtige fede Syrer, Fenol,
Mælkesyre, Luftarter, navnlig Brint, Metan, Kulsyre,
Kvælstof og en ringe Mængde Svovlbrinte.
Største Delen af E. udgøres imidlertid af Bakterier,
hvis Mængde dog er meget vekslende. Ved alm.
Kost kan Antallet af Bakterier i 1 mgr E. hos
Mennesket saaledes variere fra 25000 til 2500000,
og da Mængden af E. for et voksent Menneske
gennemsnitlig er 150 gr i et Døgn, bliver
saaledes Antallet af de dermed udskilte Bakterier
c. 37000-370000 Mill. Det er selvfølgelig
Menneskets E., der har været underkastede den
omhyggeligste Undersøgelse, og om disse
gælder flg.:
Lugten hidrører fra de flygtige fede Syrer og
fra de forsk. Forraadnelsesprodukter; den egl.
Fækallugt, som man tidligere tilskrev Skatol
og Indol, stammer dog ikke fra disse Stoffer,
der i ren Tilstand er lugtfri; men dens
Oprindelse er endnu ukendt. Farven stammer fra
sønderdelte Galdebestanddele, navnlig
Hydrobilirubin, men er i øvrigt meget afhængig af
Fødens Beskaffenhed; saaledes bliver den
meget mørk efter rigelig. Nydelse af Kød, medens
den bliver betydelig lysere, naar Næringen
indskrænkes til Brød ell. mindre let fordøjelig
vegetabilsk Føde, i hvilket Tilfælde samtidig
Mængden af E. betydelig forøges. Forskellige
Slags Medicin har ogsaa stor Indflydelse paa
Farven, der f. Eks. bliver sort af
Jernpræparater, gul af Rabarber og grøn af Kalomel. Naar
bortses fra den mørke Farve hos Barnebeg,
er E. hos spæde Børn gule og indeholder
Bilirubin (se Galdefarvestoffer), medens
den grønne Farve under sygelige Tilstande dels
skyldes Biliverdin (se
Galdefarvestoffer), dels en Bakterie, der frembringer et grønt
Farvestof.
P. Gr. a. E.’s Indhold af de vigtige
Plantenæringsstoffer Kvælstof, Fosforsyre og Kali,
spiller de en vigtig Rolle som Gødning.
Menneske-E. faar navnlig Bet. for Landbruget i
Omegnen af større Byer, da de stærkt vandholdige
E. ikke kan bære synderlige
Transportomkostninger, hvorfor man ogsaa har forsøgt at
indtørre dem til Pudrette for at gøre dem lettere
at opbevare og transportere. E. af større
Kreaturer, Staldgødning, sammen med Dyrenes Urin,
udgør en overordentlig vigtig Gødning baade i
det større og mindre Landbrug, og endelig
spiller de store Ophobninger af Fugle-E., Guano
(se Gødning), som bekendt en meget stor
Rolle. Ogsaa Flagermus-E., af hvilke der paa
enkelte Steder findes store Ansamlinger, finder
Anvendelse som Gødning. Ang. Bortskaffelsen
og Anvendelsen af Menneske-E., se
Renovation.
K. M.
Ekskrescens (lat.), Udvækst, Knude, Vorte.
Ekskreter (lat.) har man kaldet de
Kirtelafsondringer, som indeholder Stoffer, der er
Endeprodukter af det dyriske Legemes
Omsætninger, som ikke mere kan udnyttes, og som
af denne Grund udskilles af Legemet. Man har
med dette Synspunkt for Øje delt Legemets
Kirtelafsondringer i to Grupper: 1)
Sekreter, hvis Stoffer spiller en Rolle i Legemets
egne Omsætninger (f. Eks. Fordøjelsessafterne,
Spyttet, Mavesaften o. s. v.), og 2) E. Til de
sidste har man regnet Lungernes
Kulsyreafsondring, Nyrernes,
Svedkirtlernes, Talgkirtlernes og
Taarekirtlernes Afsondringer. Inddelingen er
imidlertid mere af praktisk Art og hviler ikke paa
noget virkeligt, fysiol. Grundlag. Ved enhver
Kirtelvirksomhed dannes der paa den ene Side
Stoffer, der optages i Stofskiftet, paa den anden
Side Stoffer, der udskilles af Organismen, om
end den Udstrækning, hvori dette sker, kan
være meget forsk. ved de forsk. Kirtler, f. Eks.
bliver Galden efter Definitionen baade et Sekret
og et Ekskret. M. H. t. de forsk. E.’s
Afsondring og Sammensætning, se under vedk.
Organ.
(S. T.). L. F.
Ekskreter (bot.), d. s. s. Affaldsstoffer.
Ekskretion, Afsondring af Ekskreter (s. d.
og Kirtler).
ekskulpere (lat.), frikende for Skyld,
retfærdiggøre. Det tilsvarende Hovedord
Ekskulpation.
Ekskurs (lat.), en Afvigelse fra ell. Svæven
ud fra Hovedsagen (i en Tale, et Foredrag, en
Afh.). I snævrere Forstand forstaas derved en
Afh., der som Tillæg føjes til et større Skrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
