Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eksplosiv (lat.) (eller Eksplosivlyd) - Eksponentialfunktion ell. eksponentiel Funktion kaldes Funktionen ax, hvor x er uafhængig variabel. - eksponere (lat.), udsætte for, give til Pris, udlægge, forklare; udsætte en fot. Plade for Lysets Paavirkning. - Eksponeringsmaaler, se Belysningsmaaler. - Eksponeringstabel, se Belysningsberegner. - Eksport (lat.), Udførsel (s. d.); eksportere, udføre; Eksportør, Forretningsmand, der udfører Varer. - Eksposition (lat.), Udsættelse (f. Eks. af Børn); Udstilling; endelig ogsaa Fremstilling, Udredning - Ekspositionsfaktor angiver, i hvilket Forhold en bestemt Normalfremkalder maa staa til en anden Fremkalder - ekspres (lat., fr. exprés), udtrykkelig, i bestemt Hensigt, særlig; meget hurtigt. - Ekspresforsendelser. ved Postvæsenet: de Forsendelser, der fra Bestemmelsesstedet ønskes udbragt ved særligt Bud - Ekspression (lat,), Udtryk. - Ekspression (»Udpresning«) i Fødselsvidenskaben: Sammentrykning af Livmoderen gennem Bugvæggen - Ekspressionisme, en moderne kunstnerisk Retning, der stiler mod det stærkeste Udtryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(f. Eks. i Ætna), medens vi ved tl (som i Atlas)
faar en tredie Slags Eksplosion (lateral) o. s. v.
Da det endelig er muligt at udtale de
paagældende Lyd uden Eksplosion af den ene ell.
den anden Art (saaledes t i et skødesløst udtalt
Godnat), synes den rette Opfattelse at være den,
at man her lige saa vel som ved andre Lyd
betragter det, der fremkommer ved Overgangen
fra den ene Organstilling til den anden (her
Eksplosionen), som en Bisag, altsaa helt
afskaffer Benævnelsen E.; det karakteristiske for
disse Lyd er da det, der er fælles for dem i
alle Forbindelser, nemlig den fuldstændige
Tillukning af Luftvejen, og den bedste Benævnelse
bliver da Lukkelyd ell. Klusiler.
O. Jsp.
Eksplosivstoffer, se Sprængstoffer.
Eksponent (lat.) kaldes Størrelsen n i den
alm. Betegnelse an for en Potens.
Chr. C.
Eksponentialfunktion [’æks-] ell.
eksponentiel Funktion kaldes Funktionen ax,
hvor x er uafhængig variabel.
Chr. C.
eksponere (lat.), udsætte for, give til Pris,
udlægge, forklare; udsætte en fot. Plade for
Lysets Paavirkning.
Eksponeringsmaaler, se
Belysningsmaaler.
Eksponeringstabel, se
Belysningsberegner.
Eksport (lat.), Udførsel (s. d.);
eksportere, udføre; Eksportør,
Forretningsmand, der udfører Varer.
Eksposition [’æks-] (lat.), Udsættelse (f. Eks.
af Børn); Udstilling; endelig ogsaa
Fremstilling, Udredning ɔ: en nøjere Forklaring af de
i en Tale ell. Afh. forekommende Begreber, i
Modsætning til Disposition, den rigtige
Anordning af de enkelte Dele.
I Dramaet forstaar man ved E. en
Fremstilling af den Situation, hvorfra Handlingen
tager sit Udgangspunkt, og som i Alm. gives i
første Scene ell. første Akt. E. skal orientere os
med Hensyn til Tid og Sted, Handlingens
Jordbund, Heltens Livsforhold og Handlingens
Genstand, og Digteren faar her Lejlighed til som
i en kort Ouverture at antyde Stykkets
Stemning og dets Følelsestempo. E.’s Kunst bestaar
i at lade dette Grundlag for det følgende
udfolde sig saa gennemsigtigt som muligt i
Handlingens Beg.; E. skal forberede og vække
Interesse for Personerne, og den opfylder bedst
denne sin Bestemmelse, naar den er bygget
saaledes, at der efter en kort indledende
Akkord følger en udført Scene, som ved hurtig
Overgang er forbundet med den flg., der
indeholder det handlingsbevægende Moment (se
Drama »Bygning«). (Litt.: Freytag, »Die
Technik des Drama« [6. Opl. 1890]).
Cl. W.
Ekspositionsfaktor er en Konstant, der
angiver, i hvilket Forhold Belysningstiden ved
Anvendelse af en bestemt Normalfremkalder
maa staa til Belysningstiden ved Anvendelsen
af en anden Fremkalder, for at Skyggepartierne
kan faa samme Gennemtegning i begge
Fotografierne.
C. E. A.
ekspres [-’præs] (lat., fr. exprès),
udtrykkelig, i bestemt Hensigt, særlig; meget hurtigt.
Ekspresforsendelser. Herved forstaas ved
Postvæsenet de Forsendelser, der ved Ankomsten
til Bestemmelsesstedet ønskes udbragt ved
særligt Bud (Forsendelserne afgaar med de
sædvanlige Poster og Tog). Begæring om en
Forsendelses Besørgelse som E. kan kun fremsættes
af Afsenderen. I Danmark kan Breve,
Pengebreve, Postanvisninger, Postopkrævninger og
Pakker være Genstand for Ekspresbesørgelse,
herfra dog undtaget Pakker over 2,5 kg, der er
bestemte til Adressater, som bor uden for det
lokale Omdelingsdistrikt. Ekspresbesørgelse
finder kun Anvendelse paa Postforsendelser, der
befordres til et Postkontor fra et andet
Poststed, altsaa ikke paa Forsendelser, der
befordres til en Postekspedition ell. et
Brevsamlingssted ell. inden for et Postkontors lokale Distrikt.
Dog kan E. til Adressater, bosiddende i en
Postekspeditions Distrikt, af Afsenderen forlanges
tilstillet vedk. Postekspedition til Besørgelse,
men Fremsendelsen sker da paa Afsenderens
Risiko m. H. t. Ekspresbesørgelsen, idet
saadan kun finder Sted, saafremt Bud hertil kan
skaffes. Endvidere gælder særlige Regler for
Poststedet Kbhvn, idet der her kan udveksles
E. mellem Postkontorerne i Brønshøj, Hellerup,
Charlottenlund, Gjentofte, Kastrup, Dragør og
Vanløse samt de under Kbhvn hørende
Postekspeditioner saavel indbyrdes som mellem
disse Posthuse og de øvrige kbhvn’ske
Postkontorer. Til Norge, Sverige og Tyskland kan
Breve, Pengebreve, Postanvisninger og Pakker
besørges som E., for de 2 førstnævnte Landes
Vedk. dog kun til visse Byer. Til det øvrige
Udland kan i Alm. kun Breve besørges som
Ekspresforsendelse.
Fr. O.
Ekspression (lat.), Udtryk.
Ekspression (»Udpresning«) benyttes i
Fødselsvidenskaben om de Indgreb, der ved
Sammentrykning af Livmoderen gennem Bugvæggen
gaar ud paa at fremme Udskydningen af
Fosteret ell. (især) Efterbyrden.
Lp. M.
Ekspressionisme, en moderne kunstnerisk
Retning, der bygger videre paa v. Gogh’s, P.
Gauguin’s og Cézanne’s Kunst og stiler mod
det stærkeste Udtryk (Ekspression) gennem
den største Enkelthed i de kunstneriske Midler.
I Modsætning til Naturalismens og
Impressionismens passive Gengivelse af de ydre Fænomener
vil E. en aktiv Kunst, der bevidst omformer de
naturalistiske Indtryk og - som det hedder i
E.’s Program - giver det ideale Udtryk for den
i Verden projicerede konstruktive Aand. Derfor
en ny Stil, der - uafhængig af Yderverdenen -
forstærker Udtryksformerne efter en ny Rytmik
og nyt Farvevalg, efter dekorative ell.
monumentale Bevæggrunde (Dyrkelsen af den
farvede Flade, af Farvekvadraten, Fremhævelsen
af det dynamiske i Kunsten). Denne E.’s
centraliserende Retning lægger Tyngdepunktet for
den kunstneriske Anskuelse i den suveræne,
visionære Aand, der kun kan aabenbare sig i det
afkortet antydende: lapidar Farve, lapidar
Maleform. Som Begrebet E. er uklart, har denne
Retning ogsaa om sin Fane samlet højst
forskelligartede Repræsentanter for nyere Kunst.
Grafikere som Redon, Ensor m. fl. viste Vej til E.;
fremragende dygtige Kunstnere som Matisse,
Picasso m. v. var Gennembrudsmændene for de
ny Udtryksformer, som i streng Konsekvens let
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
