- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
836

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekssikator (lat.), et i kem. Laboratorier anvendt Apparat til Tørring ved lav Temp. af Stoffer - Ekssikatsamling (bot.) er i Alm. en Samling tørrede Planter, der bringes i Handelen - Eksspiration, se Aandedræt, S. 33. - eksspiratorisk Accent eller Trykaccent, ogsaa kaldet dynamisk Accent - Eksstirpation (lat. stirps, Stamme), Operation, hvorved man fjerner en Svulst ell. et sygt Organ i dets Helhed fra Legemet - Ekssudat (lat.) kaldes Produktet af en Betændelse og skyldes en Udsvedning (en - Ekssudation) af Blodets Bestanddele - Ekstase (gr.) er en Tilstand af »Henrykkelse«, i hvilken Sjælen er ligesom bortrykket fra Legemet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Glasplade. Under Klokken anbringes i særlige
Beholdere det Stof, der skal tørres, Side om Side
med, ell. bedre under Beholdere med et
vandsugende Middel, saasom koncentreret Svovlsyre,
vandfri Fosforsyre, Klorkalcium, smeltet
Natriumhydroxyd e. l., der formindsker den i Klokken
værende Lufts Fugtighedsgrad, hvorved det i
Stoffet indeholdte Vand bringes til at fordampe.
Da Luftens Fugtighedsgrad er afhængig af dens
Tryk og Temp., kan man fremme Tørringens
Hastighed ved at formindske Trykket ell.
forhøje Temp. af Luften i Klokken;
Trykformindskelsen sker ved Hjælp af en Luftpumpe,
Temperaturforhøjelsen f. Eks. ved Anbringelse i E.
af en elektrisk Modstand, hvorigennem ledes en
Strøm af passende Styrke. E. anvendes ogsaa
til Opbevaring af Beholdere, der indeholder
hygroskopiske Stoffer.
R. K.

Ekssikatsamling (bot.) er i Alm. en
Samling tørrede Planter, der bringes i Handelen
ell. fordeles (f. Eks. til botaniske Institutioner),
og hvori hver Planteart er ledsaget af trykte
ell. autograferede Etiketter med Artens Nummer
i Samlingen, Oplysninger om Findested m. m.
samt Datering for Publikationen. I øvrigt er der
ingen fast Grænse mellem en E. og et
Herbarium.
A. M.

Eksspiration, se Aandedræt, S. 33.

eksspiratorisk Accent [-ak’sæn’t] eller
Trykaccent, ogsaa kaldet dynamisk
Accent
, beror ikke alene paa Udaandingens
Styrke (der reguleres af Brystkassens Muskler
og Mellemgulvet), men sikkert nok saa meget
paa andre Faktorer, hvoraf den vigtigste er en
Tilnærmelse af Stemmebaandene, der ved de
trykstærke (accentuerede) Stavelser er større
paa alle stemte Lyd end ved de tilsvarende i
tryksvage (trykløse, uaccentuerede) Stavelser.
Ganesejlet, Tungen og Læberne artikulerer
ogsaa stærkere og mere udpræget og bestemt i de
trykstærke end i de tryksvage Stavelser. (Om
Forholdet til andre Arter af Accent s. d.).
O. Jsp.

Eksstirpation (lat. stirps, Stamme), enhver
Operation, hvorved man fjerner en Svulst ell.
et sygt Organ i dets Helhed fra Legemet.
Undertiden benytter man Udtrykket Ekscision,
hvor særlig Udførelsen med Kniv betones. Ved
Fjernelse af Øjeæblet benyttes Ordet
Enukleation. Operationen udføres i al Alm. paa den
Maade, at man anlægger eet ell. fl. Hudsnit,
helst saaledes, at Saaret efter Operationen kan
sys sammen. Hvis Huden er medindbefattet
i Sygdommen, maa Hudsnittene lægges godt
uden om det angrebne Parti. Efter Hudsnittene
skærer og klipper man i Dybden, stadig gaaende
godt uden om den syge Del, saa man skærer
i sundt Væv. Alle blødende Aarer gribes
efterhaanden med blodstillende Pincetter, og efter
Operationen underbindes de, hvorefter Saaret
sammensys og forbindes efter alm.
Saarbehandlingsregler. E. kan være en ganske simpel
Operation, men hvis den Svulst, der skal
eksstirperes, ligger indlejret mellem meget
vigtige Organer ell. er sammenvokset med disse,
f. Eks. med store Blodkar, ell. det for at
udføre E. bliver nødvendigt at aabne de store
Legemshulheder, kan Operationen blive baade
besværlig og farlig og kræver da baade en Del
anat. Indsigt og tekn. Færdighed hos
Operatøren.
E. A. T.

Ekssudat (lat.) kaldes Produktet af en
Betændelse og skyldes en Udsvedning (en
Ekssudation) af Blodets Bestanddele, specielt en
Udvandring af de hvide Blodlegemer. Det herved
tilvejebragte Betændelsesprodukt, E., kan være
flydende enten tyndt og vandigt (serøst E.)
ell tykt, materieagtigt (purulent E.), ell. det
kan være mere ell. mindre fast (fibrinøst
E.
). Er det blodigt, kaldes det
hæmorragisk E. (se desuden Transsudat).
(A. F.). L. F.

Ekstase (gr.) er en Tilstand af
»Henrykkelse«, i hvilken Sjælen er ligesom bortrykket
fra Legemet, fortabt i indre Skuen og
uimodtagelig for Omverdenens Paavirkninger.
Tilfælde af E. kan paavises, saa langt vore
Efterretninger gaar tilbage, hos østerlandske og
sydeuropæiske Folk; de var hyppige Europa
over i Middelalderen, er iagttagne af Rejsende
hos forsk. Naturfolk og genfindes endelig hos
de spiritistiske Medier i vore Dage, hvor
Tilstanden sædvanlig benævnes Trance. Og overalt og
til alle Tider har E. været betragtet som et
Tegn paa, at den paagældende stod Guderne
ell. Aandeverdenen nærmere end alm. Dødelige.
Men ligesom Trancen hos vor Tids Medier er
en Tilstand af yderst variabel Natur og
Oprindelse, saaledes er det ogsaa paaviselig
forskelligartede Tilstande, man har sammenfattet under
Navnet E. Naar de indianske Medicinmænd og
de sibiriske Schamaner bringer sig i E. ved
narkotiske Midler, Alkohol, Tobak o. l., ell.
naar de gr. Oraklers Præstinder blev bragte
i E. ved de fra Jorden opstigende bedøvende
Dampe, saa er en saadan ekstaselignende
Tilstand rigtigere at betegne som en Narkose end
som en egl. E. Men selv om man ser helt bort
fra disse Fænomener, bliver det endnu meget
forskellige Tilstande, der sammenfattes under
det elastiske Begreb E. I nogle Tilfælde er det
en Hypnose ell. Autohypnose (se Hypnose),
fremkaldt ved Musik, Stirren ell. Kontemplation
hos et i øvrigt normalt Menneske; i andre
Tilfælde er det en rent sygelig Tilstand, en særlig
Form af det store hysteriske Anfald; endelig
synes det hyppigst at være en af de utallige
Mellemformer, som hos sygelig anlagte
Individer kan forekomme mellem den normale
Autohypnose og det hysteriske Anfald. Alle disse
Tilstande forekommer mellem hverandre til de
forskellige Tider. Af 2. Kong. 3, 15 ser man, at
Profeterne ikke har været ukendte med ell.
skyet at fremkalde E. ved Musik, ligesom dette
endnu bruges af visse Dervisher. Munkene paa
Athos brugte, ligesom de ind. Fakirer, at stirre
paa deres Navle med tilbageholdt Aandedræt;
de udførlige Beskrivelser, som vi endnu
besidder af denne Fremgangsmaade, viser tydelig
hen til, at der er blevet fremtvunget en
Autohypnose. Hos de nyplatoniske Filosoffer, hvor
E. ligefrem var gjort til Led i deres
religiøstvidenskabelige System, synes Kontemplationen
alene at være kommet til Anvendelse; ved den
formaaede Teurgen at hæve sin Sjæl til Lighed
med Guderne. Naar E. ikke vilkaarlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free