Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ekstraordinær Assessor. I den danske Højesteret findes der ved Siden af de faste Medlemmer et Antal ekstraordinære - ekstraordinære Retter, Domstole, der oprettes for at paadømme en enkelt bestemt Retssag ell. Kreds af Retstilfælde - ekstraordinær Straale, se Dobbeltbrydning. - Ekstrapaabud, d. s. s. Ekstraskat. - Ekstrapostvæsenet, se Befordringsvæsenet. - Ekstraret, Ret, der holdes uden for det sædvanlige Tingsted ell. uden for den sædvanlige Tid - Ekstrasession, en Session, der afholdes uden for de sædvanlige Tider - Ekstraskat. Ved E. forstaas en Skat, der opkræves til Dækning af ekstraordinære Udgifter - Ekstraskriver, i ældre Tid det Personale, som antoges til Udførelsen af Rettens mere underordnede Sekretærforretninger - ekstrastaminal (bot.) bet. »uden for Støvdragerkredsen« i Blomsten - Ekstrastrøm, Strøm frembragt i en elektrisk Ledning ved Selvinduktion. Se Induktion. - Ekstrating, i Norge de Retsmøder, som blev anordnede til at faa tinglyst Dokumenter hyppigere end ved de ordinære Ting - Ekstratog (Særtog), se Jernbanetog. - ekstrauterint Svangerskab, Svangerskab uden for Livmoderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid i lange Tider ikke har været Brug
for nogen Tilkaldelse af de e. A., har Hvervet
efterhaanden tabt sin praktiske Bet.
K. Hch.
ekstraordinære Retter kaldes - i
Modsætning til de alm. (ordinære) Retter - Domstole,
der oprettes for at paadømme en enkelt
bestemt Retssag ell. en bestemt Kreds af
Retstilfælde, e. R. er altsaa ikke permanente
Organer, men deres Virksomhed ophører af sig
selv, naar de dem specielt underlagte Tilfælde
er afgjorte. Da Retssagers Henvisning til e. R.
indeholder et Indgreb i den alm. Domsmagts
Myndighed, og da Institutionen kan give
Anledning til Misbrug derved, at man unddrager
Borgerne den sædvanlige Retsbeskyttelse og
prisgiver dem vilkaarlig valgte Dommere, rejser
der sig vægtige principielle Betænkeligheder mod
Benyttelsen af e. R. Paa den anden Side kan
disse Retter, naar de benyttes uden Partiskhed,
vise sig ganske hensigtsmæssige under visse
særlige Forhold, f. Eks. for at undgaa
Overbebyrdelse af de alm. Domstole, navnlig i kriminelle
Sager. I saadant Øjemed anvendes da ogsaa e.
R. fremdeles her i Landet, hvor de sædvanligvis
benævnes Kommissioner (s. d.).
K. Hch.
ekstraordinær Straale, se
Dobbeltbrydning.
Ekstrapaabud [’æks-], d. s. s.
Ekstraskat.
Ekstrapostvæsenet [’æks-], se
Befordringsvæsenet.
Ekstraret [’æks-] vil sige en Ret, der
holdes uden for det sædvanlige Tingsted ell. uden
for den sædvanlige Tid. E. forekommer navnlig
i kriminelle Sager, Politisager, Gæsteretssager,
ved Afhørelse af syge Vidner etc.
E. T.
Ekstrasession [’æks-], en Session, der
afholdes uden for de sædvanlige Tider, bruges baade
om overordentlige Sessioner til Bedømmelse af
Værnepligtiges Tjenestedygtighed (saadanne
Sessioner, om hvilke Bestemmelse tages af
Justitsministeren, afholdes i Reglen en Gang i Beg.
af hvert Aar) og om de ekstraordinære Møder
af Højesteret, som finder Sted i Slutn. af Juli
og Aug. til Afgørelse af Arrestantsager.
P. J. J.
Ekstraskat [’æks-]. Ved E. forstaas en
Skat, der uden for det blivende Skattesystem i
et Land opkræves til Dækning af
ekstraordinære Udgifter, og som det er Hensigten atter
skal falde bort sammen med disse. I
finansvidenskabelig Henseende knytter der sig ikke nogen
særlig Interesse til dette Begreb. Thi i
Hovedsagen er det de samme Hensyn, som kommer
til Anvendelse paa de regelmæssige Skatter,
navnlig til at skaffe de offentlige Samfund den
nødvendige Dækning for deres Udgifter og til
en retfærdig Fordeling paa Befolkningen. Ved
Navnet E. betegnedes, den Kopskat, som
Frederik V paalagde i Anledning af Rustningerne mod
Rusland, og som ramte næsten alle Personer
over 12 Aar med et Beløb paa 1 Rdl. C. aarlig,
idet kun Almisselemmer, jordløse Husmænd
med fl. Børn, Soldater og Officerer var fri for
Skat. Skatten blev ophævet 1812.
C. T.
Ekstraskriver [’æks-] kaldtes navnlig i ældre
Tid det Personale, som antoges ved kollegiale
Domstole for at bistaa ved Udførelsen af Rettens
mere underordnede Sekretærforretninger.
K. Hch.
ekstrastaminal [’æks-] (bot.) bet. »uden for
Støvdragerkredsen« i Blomsten, f. Eks.
Honningkirtler (hos Helleborus) ell. Staminodier
(hos Sparrmannia).
V. A. P.
Ekstrastrøm [’æks-], Strøm frembragt i en
elektrisk Ledning ved Selvinduktion. Se
Induktion.
K. S. K.
Ekstrating [’æks-] kaldes i Norge de
Retsmøder, som blev anordnede ved L. 12. Oktbr 1857
§ 9, for at der skal være Adgang til at faa
tinglyst Dokumenter hyppigere end ved de
ordinære Ting. E. bestemmes af Amtmanden,
saaledes at Tinglysning som Regel kan finde Sted
2 Gange om Ugen i Byerne og 2 Gange om
Maaneden paa Landet. Fra først af var E. bare
Tinglysningsting; men ifølge L. 4. Juni 1892 § 24
kan Udsættelse i civile Sager gives til E. Her
kan nu Indlæg og skriftlige Bevisligheder
fremlægges og Kontra- og Kontinuationssøgsmaal
inkamineres; Protokoltilførsel kan finde Sted og
fornødne Kendelser afsiges. Derimod maa ikke
Vidneførsel foregaa, ell. Skøn afgives, hvis ikke
Dommeren og alle Vedk. deri samtykker.
K. Ø.
Ekstratog [’æks-](Særtog), se
Jernbanetog.
ekstrauterint Svangerskab [’æks-],
Svangerskab uden for Livmoderen. Medens ved et
normalt Svangerskab Ægget efter at have
forladt Æggestokken passerer Æglederen og
kommer ind i Livmoderens Hulhed, hvor det
udvikles, naar ved det e. S. Ægget ikke herhen, men
udvikles andensteds. Man har opstillet 3
Former af e. S.: Tubar-Svangerskabet,
hvor Ægget fæstner sig i Æglederen,
Ovarial-Svangerskabet (paa Æggestokken) og
Abdominal-Svangerskabet
(Bug-Svangerskab ell. Bughule-Svangerskab, i Bughulen).
Sidstnævnte Forms Eksistens er dog meget
tvivlsom, og Ovarial-Svangerskab forekommer kun
sjældent; det langt overvejende Antal Tilfælde
af e. S. er Tubar-Svangerskab. At Ægget
standses i Æglederen, kan bero paa forsk. Forhold:
Medfødte Dannelsesfejl, Bøjninger og Knæk p.
Gr. a. tidligere Betændelse, Svulst af
Slimhinden ell. andre sygelige Forandringer af denne,
ell. smaa Polypper, der tilstopper Kanalen, maa
nævnes som de vistnok hyppigste Aarsager. Idet
Ægget standses og sætter sig fast paa
Æglederens Slimhinde, sker der tilsvarende
Forandringer til dem, der ellers sker i Livmoderen:
Ægget graver sig ned i den; dette Parti
omdannes til Decidua, og lidt efter lidt dannes en
Moderkage; idet Ægget vokser, udvides
Æglederen. I de allersjældneste Tilfælde kan
Æglederens Udvidelse holde Skridt med Æggets
Udvikling; som Regel sker der derimod et af to,
som oftest i 2.-4. Maaned: Enten brister
Æglederens Væg, ell. der kommer saadanne
Kredsløbsforstyrrelser ved og i Ægget, at Fosteret
dør. Brister Æglederens Væg, vil Fosteret
komme ud i Bughulen og vil ofte dø; men det kan
dog ogsaa leve videre, idet det ved Navlesnoren
vedbliver at være i Forbindelse med
Moderkagen; det kaldes da et sekundært
Abdominal-Svangerskab.
Naar Fostret dør, ell. Æglederen brister,
kommer der Blødning i Underlivet, som oftest
meget rigelig, ikke sjælden livsfarlig; saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
