- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
842

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ekstrauterint Svangerskab, Svangerskab uden for Livmoderen - ekstravagere (middelald. lat.), overdrive, begaa Udsvævelser; bære sig urimelig ad, opføre sig dumt - Ektravasat (lat.), den ved Udsvedning (Ekstravasation) fra Blodkarrene til Vævene fremkomne Vædskeansamling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blødninger kan gentage sig fl. Gange. Blodet
afkapsles lidt efter lidt og koagulerer (se
Hæmatocele). Selv om Fostret overlever
Bristningen, vil det dog ofte dø, før det er
fuldbaaret. Men har det naaet Fuldbaarenhed ell.
lidt derover, maa det i alt Fald dø (hvis det
ikke kunstig fjernes fra Moderen), da det nu
ikke længere kan leve som Foster. Dette
Tidspunkt antydes næsten altid ved
Sammentrækninger af Livmoderen, og den i dennes Hulhed
dannede Decidua udstødes da, hvis dette ikke
er sket tidligere, hvad der dog som oftest er
Tilfældet. Det døde Foster kan i sjældnere
Tilfælde indtørres og inkrusteres med Kalksalte
(Stenbarn, Lithopædion), der da i mange Aar
kan ligge uforandret i Moderens Underliv. Men
som oftest vil det gaa i Forraadnelse, der vil
dannes en stor Materieansamling, og Moderen
vil dø af Sepsis, hvis ikke Materieansamlingen,
naar den bryder op i et tilstødende Organ
(Tarm, Blære, Moderskede) ell. gennem
Underlivsvæggen, lidt efter lidt udtømmes
fuldstændig, hvad dog kun sjældent er Tilfældet. Ved
en saadan Udtømmelse vil ofte Fostrets
Knogler vise sig temmelig uforandrede og give
Oplysning om Sygdommens Oprindelse.

Det e. S. forekommer ingenlunde sjældent,
men nogen Angivelse af dets Hyppighed lader
sig ikke give med blot tilnærmelsesvis
Nøjagtighed. Da de samme Forhold, som standser
Ægget paa dets Vej, i det hele vanskeliggør
Indtrædelsen af et Svangerskab, vil ofte de
Kvinder, der faar et e. S., have været gifte i mange
Aar uden at faa Børn, ell. der vil være
hengaaet en længere Aarrække siden deres sidste
Svangerskab. Det e. S. begynder som oftest som
et sædvanligt Svangerskab og kan i sjældne
Tilfælde forløbe som et saadant, uden at noget
Symptom røber, hvilken alvorlig Lidelse der
er til Stede. Men som oftest indtræder der snart
anfaldsvis optrædende Underlivssmerter og
uregelmæssige Blødninger fra Fødselsdelene. Naar
Æglederen brister, ell. naar der ellers kommer
indvendig Blødning, giver det som Regel
Anledning til de alvorligste Tilfælde: Kvinden
bliver bleg, Huden kold, der kommer heftige
Underlivssmerter, ofte Opkastning, undertiden
Besvimelse. Samtidig af gaar der gerne Blod fra
Moderskeden, og Decidua udstødes, hvad der
kan bevirke Forveksling med Abort. Overlever
Kvinden dette Anfald ell. mulige Gentagelser
deraf, og er Fostret dødt i de første Maaneder
af Svangerskabet, kan nu i heldigste Tilfælde
det udgydte Blod lidt efter lidt opsuges igen,
og Helbredelse paa denne Maade indtræde efter
et langt Sygeleje. Men ofte finder en saadan
Opsugning ikke Sted. Betændelsen griber om sig,
og langvarig Sygdom ell. Død bliver Følgen.
Vedbliver Fostret at leve, kommer det
imidlertid ogsaa, som ovf. fremstillet, før ell. senere
til en Katastrofe. Ogsaa ved de
Sammentrækninger, som finder Sted, naar Svangerskabet
normalt skulde være til Ende, ved den »falske
Fødsel«, kan det komme til indvendige
Bristninger og Blødning, der kan true Kvindens Liv.
Om Forløbet efter Fostrets Død er talt
tidligere; den septiske Tilstand bevirker Feber,
Afmagring o. s. v.

Af det fremstillede vil det indses, at
Lægekunsten næsten altid maa træde til, naar der
skal være Haab om at frelse Kvindens Liv.
Erkender man, at der findes et e. S., maa det
være Opgaven snarest at faa det til at ophøre.
Hensynet til Fostret kan her ikke spille nogen
Rolle; thi bortset fra, at de Farer, der truer
Moderen, er saa fremherskende, at de maa
udøve den overvejende Indflydelse paa den
anvendte Behandling, saa er Udsigterne for
Fostret i og for sig saa ringe, at man ikke for
dettes Skyld kan forøge Faren for Moderen;
og selv i det for Fostret heldigste Tilfælde, at
Hjælpen først træder til, naar dette er omtr.
fuldbaaret, saa findes det ofte lidet levedygtigt
og vanskabt p. Gr. a. de abnorme og uheldige
Forhold, hvorunder det er udviklet. Hvad
Hjælpen angaar, da maa de Metoder, ved hvilke
man søgte at dræbe Fostret ved Indsprøjtning
af Morfin i Ægsækken ell. ved en kraftig
elektrisk Strøm, betragtes som ganske forældede.
Man maa ved Operation (og det bliver som
oftest ved Bugsnit) bane sig Vej til den svangre
Ægleder og borttage den. Er der alt sket
Blødning ud i Underlivet, kan Faren være saa
truende, at man tvinges til at operere uden Tøven,
for at standse Blødningen, og trods de
ugunstige Forhold, hvorunder dette sker, lykkes det
som Regel paa denne Maade at frelse Kvinden.
Er Livsfaren mindre øjeblikkelig, søger man at
vinde Tid ved Ro, Ispose paa Underlivet o. s. v.
(se Blødning), idet man dog maa holde alt
parat til at operere, hvis Tilstanden forværres.
Standser Blødningen, og kommer Patienten lidt
til Kræfter, vil man efter Omstændighederne
senere operere ell. se an, om Blodet vil
opsuges. Kommer man først til, naar Fostret er
større, maa man ogsaa søge at udtage det; om
man kun skal fjerne Fostret ell. ogsaa
Moderkagen ell. hele Ægsækken, maa bero paa
Forholdene, som de forefindes, efter at Underlivet
er aabnet. Er Fostret endnu levende ved
Operationen, vil denne i Reglen være farligere p.
Gr. a. Blødning fra Moderkagens Tilhæftning,
medens Blodkarrene hertil som oftest vil være
tillukkede, naar Fostret har været dødt et Par
Maaneder. Ogsaa naar der alt er kommet
Sepsis, vil det være nødvendigt at operere, ligesom
der ogsaa, hvor Materieansamlingen af sig selv
udtømmer sig, hyppig vil være Anledning til at
træde hjælpende til ved at udvide Aabningen,
fjerne Knogler, drænere, udskylle o. s. v.

Det vil herefter være let forstaaeligt, at e. S.
er en overordentlig farlig Abnormitet. Men naar
den rette Behandling anvendes, er Helbredelse
dog Reglen.
Lp. M.

ekstravagere (middelald. lat.), overdrive,
begaa Udsvævelser; bære sig urimelig ad,
opføre sig dumt; ekstravagant, overdreven,
udsvævende, urimelig; Ekstravagance,
Udsvævelse, Urimelighed, Daarskab; Ødselhed;
Adfærd, der gaar paa tværs af alm. vedtagne
Leveregler.

Ektravasat (lat.), den ved Udsvedning
(Ekstravasation) fra Blodkarrene til
Vævene fremkomne Vædskeansamling, der, naar
Blodet ekstravaserer som saadant, bliver en
Blodansamling (en Hæmorrhagi); naar kun dets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0884.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free