Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekzem (gr.) kaldes en akut eller kronisk, i Reglen kløende og vædskende Hudsygdom - el (arab.) er Artiklen, det samme som al - El, hebr. Ord af fællessemitisk Herkomst, Betegnelse for en Gud - El, se Æl. - El, holl. Længdemaal (Alen), siden 1821 Benævnelse for Meter - Ela, israelitisk Konge, som arvede Herredømmet efter sin Fader Baesa - elaborere (lat.), udarbejde, forfærdige; Elaborat, noget udarbejdet, navnlig et udarbejdet Skrift - Elafebolion (gr.), den 9. Maaned i det attiske Kalenderaar, omtr. svarende til vor Marts - Elafitiske Øer, en lille til Østerrig hørende Øgruppe i det adriatiske Hav ved Dalmatiens Kyst NV. f. Ragusa - Elagabal, den øverste Gud i den syriske By Hemesa, dyrkedes under Skikkelse af en stor sort Stenkegle - El-Aghuat, se Laghuat. - El Ahsa, se Hasa. - Elaia, en af de aioliske Byer paa Lilleasiens Vestkyst, laa tæt S. f. Kaikos' Munding - Elaïdin betegner et Fedtstof, som faas af de saakaldte ikke tørrende Olier ved Indvirkning af Salpetersyrling - Elaïdinsyre, C18H34O2, stereoisomer med Oliesyre - Elain, d. s. s. Oleïn. - Elainsyre, d. s. s. Oleïnsyre, Oliesyre. - Elaioplast (bot., Oliedanner) er ligesom Stivelsedannerne protoplasmatiske Organer i Cellekroppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsigtighed m. H. t. Brug af Toiletrekvisitter,
Underbeklædning og sligt.
E. har i Reglen kun ringe Indflydelse paa
Almenbefindendet, men kan dog ved Kløen og
ved at forhindre Nattesøvnen fremkalde
Nervøsitet og Ernæringsforstyrrelser. Da Lidelsen
ogsaa ellers kan være meget generende ved
Vansir, ved Indskrænkning af Lemmernes, specielt
Hændernes Brug og paa mange andre Maader,
bør den altid søges helbredet, idet den tidligere
alm. Tro paa de skadelige Følger af
Helbredelsen, ved at Sygdommen »slaar ind«, maa
betragtes som ganske ugrundet.
Behandlingen er, som alt omtalt, meget forsk.
efter Tilfældenes Natur. I ganske friske, lette
akutte Tilfælde er undertiden en simpel
afventende, beskyttende Behandling tilstrækkelig:
Pudring med Mel, Undgaaelse af Fugtighed,
stærk Blæst, stærkt Lys, eventuelt Ro i Sengen.
Eller der kan anvendes Forbindinger, med milde,
lægende Salver, Vaselin, Goldcream. Skarpe
Midler samt Vand og Vaskninger er ved friske
E. som Regel at fraraade, dog med Undtagelse
af visse mere tørre Former af parasitær
Oprindelse, hvor antiparasitære Midler, som
Salicylsyre ell. Resorcin, maa bruges. Ved de
kroniske E. kommer en hel Række Midler til
Anvendelse, som Tjære, Svovl, Naftol, Alkalier o.
s. v., hyppigst som Salver ell. Badevand, Plastre,
Gelatinepenslinger o. m. a. Metoder, der til Dels
kræver stor Omhu og Udholdenhed i
Anvendelsen for at hidføre et blivende Resultat.
Imidlertid kan dog ogsaa under disse
Forudsætninger næsten ethvert E. helbredes og efterlader
i saa Fald aldrig Ar. Selvfølgelig maa den
udvendige Behandling støttes ved passende Diæt
og Levemaade, eventuelt med Medikamenter
som Arsenik, Mineralvandskure o. a.
E. P-n.
el (arab.) er Artiklen, det samme som al.
De hermed sammensatte Ord er at søge paa
deres respektive Steder, altsaa El-Koran,
se Koran o. s. v.
J. Ø.
El, hebr. Ord af fællessemitisk Herkomst,
Betegnelse for en Gud; bruges i det gl. Test.
baade om de fremmede Folks Guder og om
Israels Gud, det sidste i Reglen med en
nærmere Bestemmelse, f. Eks. »Ærens Gud«, »den
evige Gud« ell. med den bestemte Artikel,
»Guden«. Ofte forekommer det i Egennavne, f. Eks.
Elija, Betel. I Sammensætningen E. shaddaj,
hvis Bet. er usikker, men som i Reglen gengives
ved »den almægtige Gud«, anvendes det af
Præsteskriftet fra Abraham til Mose.
J. P.
El, se Æl.
El, holl. Længdemaal (Alen), siden 1821
Benævnelse for Meter; den gl. holl. E. - 0.68781 m
regnes i holl. Indien i Praksis - 3/4 eng. Yard;
en gl Amsterdam-Brabant E. = 0,69438 m.
(N. J. B.). Th. O.
Ela [e.la.], israelitisk Konge, som arvede
Herredømmet efter sin Fader Baesa. Ligesom denne
boede han i Tirsa, men faldt allerede efter 2
Aars Forløb som Offer for en Sammensværgelse,
der lededes af Zimri. Denne udryddede saa hele
hans Slægt. I øvrigt vides intet om ham.
J. P.
elaborere (lat.), udarbejde, forfærdige;
Elaborat, noget udarbejdet, navnlig et
udarbejdet Skrift; Elaboration, Udarbejdelse.
Elafebolion [gr. -’o.n] (gr.), den 9. Maaned
i det attiske Kalenderaar, omtr. svarende til
vor Marts; den havde Navn efter Artemis-Festen
Elafebolia (se Artemis).
C. B.
Elafitiske Øer, en lille til Østerrig hørende
Øgruppe i det adriatiske Hav ved Dalmatiens
Kyst NV. f. Ragusa. Dens tre Øer,
Calamotta, Mezzo og Giuppana, er vandfattige
Kalkklipper og har tilsammen kun c. 2000 Indb.,
der hovedsagelig lever af Fiskeri.
H. P. S.
Elagabal, den øverste Gud i den syriske
By Hemesa, dyrkedes under Skikkelse af en
stor sort Stenkegle, som antoges for nedfaldet
fra Himlen (jfr Baityler); som den højeste
Guddom var E. ogsaa Solens Gud og
identificeredes derfor af Grækerne og Romerne dels med
Zeus (Jupiter), dels med Helios (Sol). En kort
Tid. nemlig saa længe Heliogabal, der i Hemesa
havde været Præst for E., var rom. Kejser
(218-222 e. Kr.), dyrkedes den syriske
Guddom ogsaa i Vesterlandene; den hellige Sten
blev bragt til Rom, hvor der blev bygget et
Tempel paa Palatinerhøjen og fejret pragtfulde
Fester til Ære for E.
C. B.
El-Aghuat, se L’aghuat.
El Ahsa [an’sa], se Hasa.
Elaia, en af de aioliske Byer paa
Lilleasiens Vestkyst, laa tæt S. f. Kaikos’ Munding
ved en havbugt, som efter Byen kaldtes den
elaitiske. Paa det pergameniske Riges Tid var
E. Havnestad for det c. 23 km derfra liggende
Pergamon. 90 e. Kr. blev E. ødelagt ved
Jordskælv.
C. B.
Elaïdin betegner et Fedtstof, som faas af
de saakaldte ikke tørrende Olier ved
Indvirkning af Salpetersyrling, hvorved disse Olier
stivner til faste Masser. E. maa formentlig
opfattes som Glyceridet af Elaidinsyre (s. d.), som
isomert med Triolein og af Sammensætningen
(C18H33O)C3H3O3. E. har Fedtstoffernes
Egenskaber, krystalliser er og smelter ved 32-38°. De
ved Indvirkning af Salpetersyre paa
Fedtstoffer fremstillede farmaceutiske Præparater
indeholder E.
(O. C.). R. K.
Elaïdinsyre, C18H34O2, stereoisomer med
Oliesyre, opstaar ved Indvirkning af
Salpetersyrling ell. Natriumbisulfit paa denne, samt
muligvis ved Forsæbning af Elaidin; den
smelter ved 51-52°, lader sig destillere i en Strøm
af overhedet Vanddamp ell. ved 100 mm Tryk
ved 288° og krystalliserer af alkoholisk
Opløsning i glinsende Blade. Den forener sig med
Baser til Salte, der med Undtagelse af
Alkalisaltene er uopløselige. Ved Smeltning med
Kaliumhydroxyd udvikles Brint, og der
dannes Kaliumsaltene af Eddikesyre og
Palmitinsyre.
(O. C.). R. K.
Elain, d. s. s. Oleïn.
Elainsyre, d. s. s. Oleïnsyre,
Oliesyre.
Elaioplast [-lajo-] (bot., Oliedanner)
er ligesom Stivelsedannerne protoplasmatiske
Organer i Cellekroppen. De danner fed Olie,
men deres Bet. er i øvrigt ikke ganske klar.
De synes ikke at være alm. udbredte, men er
kun paaviste faa Steder (Blomstens Overhud
hos visse Liliaceer, Blad- og Rodoverhud hos
visse Orchideer samt i Stængel- og Bladceller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
