Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elam, hos de semitiske Oldtidsfolk Betegnelse for Landskaberne Ø. f. Babylonien, den sydvestl. Del af det nuv. Persien - El Amarna, se Amarna. - élan (fr.), Tilløb, Sæt, Sving; navnlig i overf. Bet.; Sving, Flugt, Ild, Begejstring. - Eland, se Antiloper, S. 819. - Elaphrus, Løbebilleslægt, indbefattende en Del Arter, alle af en mat metalbrun Farve - Elaps (Koralslange), se Giftsnoge. - El-Araisch, se Araisch. - El-Asi, Nahr e. A., Oldtidens Orontes, Flod i Syrien, kommer fra Antilibanon - Elasmobranchii, se Hajer. - Elasmotherium, se Næsehorn. - Elassona, Alasonia, By i Grækenland, Landskabet Thessalien, ligger 37 km NV. f. Larissa - Elasticitet hos et Legeme, at Legemet har Tilbøjelighed til at genantage sin oprindelige Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tempel i Babylonien af Kong Sutruk-Nahunti
til E. og opstilledes i Susa paa det Sted, hvor
J. de Morgan fandt den omstyrtet 1901. I den
flg. Tid hører vi ikke meget om E. før i det
8. og 7. Aarh. f. Kr. under de blodige Krige
imellem Assyrien og Babylonien. I disse ser vi
stadig E. som Babyloniernes Forbundsfælle imod
Assyrerne, som det synes, i Reglen købte dertil
for god Betaling. Da E. saaledes havde vist
sit fjendtlige Sindelag imod Assyrien, kan det
ikke undre, at Assur-bani-pal vendte sin hele
Kraft mod E. for at knuse denne uforsonlige
Modstander. Om hans Felttog imod E. og om
Forholdene i E. afgiver de assyriske Indskrifter
talrige Oplysninger. Krigene førtes i selve E.
og Kampen var haard. E. gjorde tapper
Modstand, men formaaede ikke i Længden at holde
Angrebene ud; men Sejrene kostede Assyrerne
store Ofre og bidrog uden Tvivl til at svække
Assyrien saa meget, at det længe saa kraftige
Rige en Menneskealder senere maatte bukke
under for ny Fjender (se Bd II, S. 272 og S. 275).
Imedens Assur-bani-pal herskede i Ninive, var
der i E. i hans Dage ikke mindre end 6 Konger,
af hvilke fl. mistede Livet i Kampen. Det var
maaske en Følge af Svækkelsen af E. i Kampene
med Assyrerne, at E. ikke kunde hindre, at
ariske Krigere gjorde sig til Herrer over Dele
af E., særligt over Ansan ell. Anzan, hvor den
Herskerslægt fik Magten, som med Kyros
(Kuras) grundede Perserriget, der i Løbet af ikke
mange Aar opslugte alle de nære Østerlandes
Stormagter, den ene efter den anden, hvorpaa
Kongen siden flyttede sit Herskersæde, først til
Egnen om Murghab i Persien og derefter til
Persepolis; men største Delen af Aaret tilbragte
Perserkongerne i andre Residenser, bl. a. i Susa
Folkesproget i Ansan var dog ikke arisk, det
tilhørte en helt anden Sprogstamme. Vi kender
det fra Tresprogs-Indskrifterne i Persien, i
hvilke den anden Kolonne, af hvis Tydning N. L.
Westergaard har indlagt sig store
Fortjenester, er affattet i et Tungemaal, som maa
henføres til dette Slægtens Stammeland. Indskrifter,
som er opdagede ved Mal-Amir i E., hører
vistnok til samme Sprogstamme. - Efter Assyriens
Undergang kom E. rimeligvis under Babylonien
og derpaa under Persien, med hvilket Land det
siden delte Skæbne, medens Befolkningen
stadigt blev mere og mere arisk. Om de store Fund
i Susa, Hovedstaden i E., se J. de Morgan,
Mémoires de la Délégation en Perse (i 3 Bd
[1901-09]) og Dieulafoy, L’Acropole de
Suse (1893); smlg. Sammes L’art antique de
la Perse III.
El Amarna, se Amarna.
élan [e’lã, da. e’laŋ] (fr.), Tilløb, Sæt, Sving;
navnlig i overf. Bet.; Sving, Flugt, Ild,
Begejstring.
Eland, se Antiloper, S. 819.
Elaphrus [-f-], Løbebilleslægt, indbefattende
en Del Arter, alle af en mat metalbrun Farve og
med talrige Punktgruber hen over Dækvingerne.
Hyppige i Solskin paa sumpede Bredder, over
halvstørknet Dynd.
C. W.-L.
Elaps [’e.-] (Koralslange), se
Giftsnoge.
El-Araisch [-’i∫], se Araisch.
El-Asi [’a.si.], Nahre. A., Oldtidens Orontes,
Flod i Syrien, kommer fra Antilibanon, løber
mod N., vender sig ovf. Antakije mod V. og
falder i Middelhavet.
M. V.
Elasmobranchii [-’braŋkii’], se Hajer.
Elasmotherium [-’te-], se Næsehorn.
Elassona, Alasonia, By i Grækenland,
Landskabet Thessalien, ligger 37 km NV. f.
Larissa, 271 m o. H., paa den vestlige Skraaning af
Bjerget Olympos og hørte før 1913 til det
tyrkiske Vilajet Monaistir. E., der har c. 4000, dels
kristne, dels muhammedanske Indb., er den gr.
Oldtids Oloosson.
H. P. S.
Elasticitet betegner den Egenskab hos et
Legeme, at der bestaar en vis Sammenhæng
mellem de ydre Kræfter, der paavirker Legemet,
og de herved frembragte Formforandringer, en
Sammenhæng, der tydeligst viser sig derved, at
Legemet har Tilbøjelighed til at genantage sin
oprindelige Form, naar Kraften hører op med
at virke. - For alle faste Legemer (kun paa
saadanne tænkes der her) gælder det, at der
fremkommer Formforandringer, naar de paavirkes
af ydre Kræfter. Formforandringen kan være
større ell. mindre, undertiden saa lille, at der
skal meget fintmærkende Maaleinstrumenter til
at piaavise den, men den vil aldrig være
absolut Nul. Man skelner mellem elastiske og
blivende (permanente) Formforandringer,
efter som de forsvinder helt ell. slet ikke
forsvinder, naar den ydre Kraft hører op med at
virke; Legemer, der kun faar elastiske
Formforandringer, kaldes fuldkommen
elastiske; saadanne, for hvilke hele
Formforandringen er blivende, kaldes plastiske.
Naar den Slags Legemer, som anvendes i
Bygnings- eller Maskinkonstruktioner o. l.,
undersøges i deres »oprindelige« Tilstand, d. v. s.
uden i Forvejen at have været udsatte for
Paavirkninger, vil man næsten altid finde, at der
foruden en elastisk ogsaa fremkommer en
blivende Formforandring. For smaa ydre Kræfter
vil den sidstn. i Almindelighed være temmelig
lille, undertiden næsten forsvindende, ved
stærkere Paavirkning kan den derimod udgøre den
langt overvejende Del af den totale
Formforandring. Hvis Paavirkningen imidlertid holdes
inden for en vis Grænse, og den gentages nogle
Gange, vil man i Reglen opnaa at faa den
permanente Del af Formforandringen til at
forsvinde, saaledes at Legemet derefter over for
den samme og lavere Paavirkninger forholder
sig som fuldkommen elastisk. Den Grænse for
Paavirkninger inden for hvilken der ingen
blivende Formforandring fremkommer, kaldes
Elasticitetsgrænsen; denne ligger
altsaa til at begynde med ved Nul, men kan ved
Gentagelser af Paavirkningen hæves,
sandsynligvis dog kun op til en vis Maksimumsværdi.
Sammenhængen mellem de elastiske
Formforandringer og de tilsvarende ydre
Kræfter følger bestemte Love, der kun kan
ud-findes ved Hjælp af Forsøg, og som spiller en
overordentlig stor Rolle i Teknik og
Ingeniørvidenskab, idet de danner Grundlaget for alle
Styrkeberegninger. Den vigtigste af disse Love
er Relationen mellem Spændingen σ (d. v.
s. Kraften pr Arealenhed) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
