Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 849 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elasticitet hos et Legeme, at Legemet har Tilbøjelighed til at genantage sin oprindelige Form - Elasticitetsgrænse, se Elasticitet. - Elasticitetskoefficient, se Elasticitet. - Elasticitetsmaaler kan man kalde ethvert Instrument, der tilsigter Maaling af et Stofs Elasticitetsforhold. - Elasticitetsmodulus, se Elasticitet. - Elastik, Elastics, et kipret, valket Uldstof, der mest bruges til Benklædetøjer - Elastin, et Albuminoid, udgør Grundbestanddelen af Vertebraternes elastiske Væv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det sig baade i den matematiske
Elasticitetsteori, den Videnskab, der med
de færrest mulige Forudsætninger søger at løse
de herhen hørende Problemer, og i den tekn.
Elasticitetslære, der for at lette ell.
muliggøre en Gennemførelse af Behandlingen
paa forsk. Punkter gaar noget mere empirisk
til Værks; nu til Dags benytter man dog mere
og mere ogsaa i Teknikken den eksakte
Behandlingsmaade, bl. a. fordi der hyppigt
frembyder sig ny Opgaver, som ikke kan
behandles ad anden Vej. Foruden Hooke’s Lov
forudsætter man herved i Alm. ogsaa
Superpositionsloven, som udsiger, at fl. samtidig
optrædende Kræfters Virkning ligefrem kan
adderes, og endvidere den Udvidelse af Hooke’s
Lov, at Proportionaliteten mellem Spænding og
Længdeændring ikke blot gælder
Længdeændringen i Kraftens Retning, men ogsaa i den
herpaa vinkelrette Retning; ved et Træk vil ikke
blot Længden forøges, men samtidig
Tværdimensionerne formindskes, og det med et Stykke,
som man altsaa antager proportionalt med
Længdeændringen, og paa samme Maade
antages den med et Tryk flg. Forøgelse af
Tværdimensionerne proportional med Forkortelsen.
Forholdet mellem Længdeændringen paa tværs
og i Kraftens Retning (Poisson’s Forhold)
ligger i Alm. mellem 1/3 og 1/4 det er virkelig
konstant for de Materialer, for hvilke Hooke’s
Lov er rigtig (paavist ved Forsøg af C. v. Szily
1900), derimod varierer Forholdet med
Spændingen for alle Materialer med krum
Arbejdslinie (f. Eks. 1/4-1/5 for Støbejern, 1/4-1/8 for
Beton). Imellem de tre hidtil nævnte
Elasticitetskonstanter:
Elasticitetskoëfficienterne E og G og Poisson’s Forhold kan der
ad teoretisk Vej udledes en Relation, saaledes
at Elasticitetsforholdene for homogene og
isotrope Legemer (paa saadanne har alene været
tænkt hidtil) er fuldstændig bestemte ved 2
Konstanter; for ikke isotrope Stoffer, f. Eks.
Krystaller o. l., kræves derimod et større Antal
Elasticitetskonstanter. I Teknikken regner man
med Isotropi, uagtet fl. af de vigtigste
Byggematerialer langtfra opfylder denne Betingelse
(saaledes Træ, p. Gr. a. dets fibrede Struktur,
valset Jern, hvor Bearbejdelsen medfører en
udpræget Forskel i og tværs paa
Valseretningen). For nogle af de vigtigste
Byggematerialer gælder flg. Talværdier:

	Elasticitetskoëfficient kg pr cm2	Poisson’s Forhold	Proportionalitetsgrænse pr cm3	Flydegrænse kg pr cm2
Svejsjern	2000000	1 : 3,5	14-1600	20-2500
Blødt Staal	2150000	-	20-2400	24-3000
Haardt Staal	2200000	-	25-5000	30-
Støbejern	ca. 1000000	1:4-1:5
Kobber	11-1300000	1:3,0
Eg	ca. 105000
Fyr	ca. 100-120000
Granit	ca. 200-600000	1/4,7-1/14
Cementmørtel, Beton	ca. 150-350000	1/4-1/8

A. O-d.

Luftarter og Vædsker mangler de faste
Legemers Evne til at modsætte sig
Formforandringer, men til Gengæld antager de
fuldstændig deres tidligere Rumfang, naar et Tryk,
der har formindsket dette Rumfang, ophører.
Deres Rum-E. er altsaa fuldkommen, medens
de helt mangler Form-E.

Modstanden mod Sammentrykning er
meget forsk.; sidste Spalte i nedenstaaende
Tabel viser, hvor mange Atmosfærers Tryk man
maa anvende paa forsk. Stoffer for at gøre
deres Rumfang en Titusindedel mindre,
medens første Spalte angiver, hvor mange
Milliontedele af sit Rumfang ved alm.
Lufttryk Stoffet sammentrykkes ved 1
Atmosfæres Tryktilvækst:

		Milliontedele	Atm.
Luft (1 Atm. Tryk)			0,0001
Æter (0°)	(Grassi)	111	0,901
Alkohol (7,3°)	( - )	82,8	1,208
Vand (0°)	( - )	50,3	1,988
Vand (18°)	( - )	46,3	2,160
Havvand (17,5°)	( - )	43,6	2,294
Kvægsølv (0°)	(Middeltal)	2,64	37,9
Glas	(Amagat)	2,20	45,5
Staal	( - )	0,68	147,1

Vædskernes Sammentrykkelighed bliver større
med højere Temp., dog med Undtagelse af
Vand, der viser det omvendte Forhold.
K. S. K.

Elasticitetsgrænse, se Elasticitet.

Elasticitetskoëfficient, se Elasticitet.

Elasticitetsmaaler kan man kalde ethvert
Instrument, der (ved Strækning, Snoning,
Bøjning, Sammentrykning) tilsigter Maaling af et
Stofs Elasticitetsforhold.
K. S. K.

Elasticitetsmodulus, se Elasticitet.

Elastik, Elastics, et kipret, valket
Uldstof, der mest bruges til Benklædetøjer og
ligner Klæde, men er mere elastisk end dette. E.
betegner ogsaa de forsk. vævede Stoffer, der
er gjorte elastiske ved Indvævning af
Kautsjuktraade, der oftest udgør Kæden, og som
anvendes til Strømpebaand, Indsats i
Halvstøvleskafter, elastiske Rændler o. a.
K. M.

Elastin, et Albuminoid, udgør
Grundbestanddelen af Vertebraternes elastiske Væv og kan
fremstilles af disse f. Eks., af Oksens
Nakkebaand, ved successiv Behandling med Baser,
Syrer, Alkohol og Æter. E.’s kem.
Sammensætning er noget forsk. efter
Fremstillingsmetoden; anvendes Behandling med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>