- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
851

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elba, ital. Ø i Middelhavet, den største af de saakaldte toskanske Øer mellem Korsika - Elbassan, El-Bassan, By i Albanien, paa Nordsiden af Schkumbi-Flodens Dal - Elbée, Gigot d', Vendée-General, (1752-1794) - Elben, Romernes Albis, Tschechernes Labe, en af de betydeligste Floder i Mellemeuropa og Nordtysklands Hovedflod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Marina og Rio Castello, og som indeholder
indtil 60 % Metal. Malmen føres dels til
Fastlandet, dels til Udlandet for at udsmeltes; den
aarlige Produktion er omkr. 200000 t. Øens
Hovedstad er Porto Ferrajo paa
Nordøstkysten; af de andre Havne fremhæves Porto
Marina og Porto Longone paa Østkysten. -
E. kaldtes i Oldtiden af Grækerne Aithalia og
af Romerne Ilva og var allerede da bekendt
for sin Rigdom paa Metaller. I Middelalderen
skiftede den ofte Ejere; den var saaledes en
Tid i Pisas, senere i Genuas Besiddelse, hørte
derefter bl. a. under Fyrstendømmet Piombino
og kom ind under Neapel i 18. Aarh. sammen
med dette Fyrstendømme. 1801 blev E. ved
Freden i Lunéville lagt til Kongeriget Etrurien.
Mest bekendt i Historien er den dog som
Napoleon I’s Opholdssted 3. Maj 1814-26. Febr
1815. Ved Kongressen i Wien 1815 blev E.
tillige med Piombino og de andre toskanske Øer
forenet med Toscana. (Litt.: Isola d’E.
[Firenze 1885]).
(H. W). H. P. S.

Elbassan, El-Bassan, By i Albanien,
ligger 130 m o. H. paa Nordsiden af
Schkumbi-Flodens Dal, der frembyder en af de bedste
Passager gennem Albaniens Bjergland. E., der
har c. 15000 dels gr.-kat., dels muhammedanske
Indb., er Sæde for en gr. Biskop og har et gl.
Kloster fra omkr. Aar 1000.
H. P. S.

Elbée [æl’be], Gigot d’, Vendée-General,
f. 1752 i Dresden af fr. Forældre, d. 3. Jan.
1794. Han tjente først i Kurfyrsten af Sachsen’s
Hær, senere, indtil 1783, i den franske.
Revolutionens antikirkelige Politik gjorde ham til
dens Fjende, og 1792 deltog han i
Oprørsplaner. Da Insurrektionen i Vendée udbrød n. A.,
sluttede E. sig snart til den. Hans varme
Trosiver og Kækhed drev hans udisciplinerede
Skarer frem til Sejre, og efter Cathelineau’s Fald
blev han Vendéernes Overgeneral. Men i
Længden viste hans Feltherreevner sig for ringe;
17. Oktbr led han et afgørende Nederlag ved
Cholet og maatte haardt saaret ty til Øen
Noirmoutiers. Da denne indtoges af Republikkens
Tropper, blev E., der endnu var sengeliggende,
stillet for en Standret og skudt.
P. L. M.

Elben [’ælbən], Romernes Albis,
Tschechernes Labe, en af de betydeligste Floder
i Mellemeuropa og Nordtysklands Hovedflod.
Den udspringer med Kildebækkene
Weisswasser og Elbseifen o. fl. paa
Riesengebirges Sydskraaning i Böhmen, c. 1400 m o.
H. Ved Hohenelbe (484 m o. H.) forlader den
Bjergene og slynger sig i en mægtig, mod
Syd vendt Bue gennem det nordlige Böhmen
uden dog at fjerne sig langt fra de nordlige
Randbjerge; ved Melnik optager den i venstre
Bred Moldau, der fra Böhmerwald
gennemløber hele Böhmen fra S. til N. og er mere
vandrig end Hovedfloden. Efter endnu i
venstre Bred at have optaget Eger fra
Fichtelgebirge vender E. sig mod N. og gennembryder
de bøhmiske Mellembjerge og derefter
Sachsisk Schweiz i en smuk, romantisk Dal, indtil
den ved Pirna træder ind i den kedelformede
Dal omkr. Sachsens Hovedstad Dresden; dens
Bredder er her omgivne af smukke Højder,
bedækkede med Landsteder, Vinbjerge og
Landsbyer. Mellem Dresden og Meissen løber E. i
en dybt nedskaaret Dal med stejle Bredder;
men herefter tilhører den udelukkende
Lavlandet. Dens Hovedretning er mod NV.; men
efter at have optaget Schwarze Elster
i højre Bred ovenfor Wittenberg bøjer den
mod V. for at komme uden om Flämings
Højderyg; den forstærker sig her i venstre Bred med
Mulde fra Erzgebirge og Saale fra
Thüringerwald. Fra Magdeburg faar E. en nordlig
Retning, indtil den nedenfor Havelburg i højre
Bred optager den betydelige Biflod Havel,
der sammen med sin Biflod Spree danner
Afløbet for udstrakte Egne mellem E. og Oder.
Fra nu af bibeholdes den nordvestlige Retning
indtil Udløbet, og E. danner her Grænsen
mellem det baltiske Søplateau mod NØ. og
Lüneburger Heide mod SV, ell. mellem
Landene Mecklenburg og Holsten paa højre Bred
og Hannover paa den venstre. I højre Bred
modtager E. her Elde og Sude, der afvander
nogle af Mecklenburgs Søer, i venstre Bred
Aland, Jeetzel og Ilmenau. 12 km ovenfor
Hamburg deler E. sig i to Grene, af hvilke
Norderelbe paa sin Vej til Hamburg
modtager Tilløb fra Marsklandskabet Vierlande,
medens Süderelbe flyder forbi Harburg og
her deler sig i fl. Arme. Mellem Norderelbe
og Süderelbe ligger den store Ø Wilhelmsburg
og mange mindre Øer. Ndf. Hamburg ved
Blankenese er alle Armene atter forenede, og
Strømmen er blevet c. 3 km bred. Derfra
udvider Floden sig stadig mere og mere, og ved
Cuxhaven, hvor den udmunder i Nordsøen, er
den 15 km bred. I den nederste Del af sit Løb
optager E. en Mængde smaa Tilløb, saaledes
i højre Bred Bille og Alster (ved Hamburg),
Pinnau og Stor, i venstre Bred Oste. Allerede
ovf. Hamburg begynder paa begge Bredder det
rige Marskbælte, som ledsager Floden indtil
Mundingen. Flodbølgen, der ved Cuxhaven er
c. 3 m høj, ved Hamburg c. 1,8 m, naar forbi
Hamburg helt op til Geesthacht, i alt 165 km.
E.’s Længde er 1165 km, og den er sejlbar paa
en Strækning af 866 km indtil Melnik i Böhmen,
deraf 782 km i det tyske Rige. Store
Oceandampere kan gaa op til Hamburg, men det 7,5
til 9 m dybe Løb er dog p. Gr. af de mange
Sandbanker meget smalt og maa omhyggelig
betegnes. Flodarealet omfatter 147320 km2,
deraf i Tyskland omtr. 96300 km2. Den lange
Elbdal har allerede fra tidlig Tid været en vigtig
Færdselsvej i Nordtyskland, da den kommer
fra Hjertet af Mellemeuropa og fører, i
Modsætning til Oder og Weichsel, ikke til et
Indhav, men direkte ud i det aabne Hav, Nordsøen.
Rhinen byder vel Skibsfarten endnu større
naturlige Muligheder og har ogsaa større
Godstransport end E.; men Rhinens Bet. for
Tysklands Erhvervsliv formindskes derved, at dens
Mundinger tilhører Holland. Ved E. og dens
Bifloder ligger en Række meget betydelige
Byer: Dresden, Magdeburg, Hamburg og Altona
ved selve E., Prag ved Moldau, Leipzig ved
Saales Biflod Elster og Berlin ved Spree; af
disse er Hamburg endog den vigtigste
Handelsby paa Europas Fastland. Siden Midten af 19.
Aarh. er der foretaget betydelige Reguleringer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0893.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free