- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
852

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elben, Romernes Albis, Tschechernes Labe, en af de betydeligste Floder i Mellemeuropa og Nordtysklands Hovedflod - Elben-Travekanalen forbinder Elben med Trave og derigennem med Østersøen - Elberfeld, By i Kongeriget Preussen, Rhinprov., strækker sig 11 km j langs begge Bredder af Wupper - Elberfeld-Barmen Hængebane, se Enskinnebaner.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Uddybninger af E.’s Sejlløb, bekostet af de
forsk. Stater langs Flodens Bredder. Den
bøhmiske Del af Sejlløbet har nu en
Minimumsdybde af 0,8 m, fra Böhmens Grænse til
Magdeburg er Minimumsdybden 0,9 m og fra
Magdeburg til Hamburg lidt over 1 m. Fra Hamburg
til Aussig i Böhmen er der indrettet
Kædeslæberfart, og Floddampere paa indtil 800 t kan
gaa helt op til Aussig. Toldgrænsen ved
Schandau, mellem Østerrig og Tyskland, passeredes
1914 af i alt 11565 Skibe, som befordrede 2533622
t Gods (deraf 5692 Skibe med 1982254 t
nedgaaende, 5873 Skibe med 551368 t opgaaende);
1913 passerede i alt 3096234 t. Endvidere flaades
der ned ad E. betydelige Mængder af Tømmer;
1914 passerede 178189 Tømmerstokke forbi
Schandau. Mellem Dresden og Melnik foregaar
en livlig Passagertrafik ad E. Gennem de
sejlbare Bifloder Saale, Havel og Spree m. fl. og
de dertil knyttede Kanalsystemer udvides E.’s
Trafikomraade betydeligt, især mod Ø. Ad
Havel og Spree kan Floddampere paa indtil 600 t
naa helt til Berlin. Et System af Kanaler
forbinder Havel og Spree med Oder. Moldaus
Løb er reguleret og gjort sejlbart indtil Prag,
for smaa Fartøjer endog helt til Budweiss. -
E.-Travekanalen (s. d.) sætter E. i direkte
Forbindelse med Lübeck. Nordøstersø-Kanalen (s.
d.) fører fra E.’s Mundingsbugt til Kieler Fjord.
Mitteiland-Kanalen, som skal forbinde E. med
Weser, Dortmund-Ems-Kanalen og Rhinen, var
1914 fuldført fra Rhinen til Byen Hannover. -
Skibsfarten paa E. var tidligere besværet af en
Mængde trykkende Bestemmelser. I det gl.
tyske Riges Tid fandtes der saaledes ikke
mindre end 35 Toldsteder mellem Melnik og
Hamburg. 1821 sluttede E.-Staterne en
Overenskomst i Dresden, hvorved de mange
Toldafgifter ophævedes og erstattedes med en
Skibsfartsafgift. Ogsaa denne Afgift virkede
hindreride for Skibsfartens Udvikling, men den
blev efterhaanden formindsket og bortfaldt
omsider helt 1870. E.’s Munding beskyttes af
betydelige Fæstningsanlæg ved Cuxhaven.
G. Ht.

Elben-Travekanalen [’ælbən-’tra.və-]
forbinder Elben med Trave og derigennem med
Østersøen. E.-T. paabegyndtes 1896 og fuldendtes
1900. Den har en samlet Længde af 67 km og
forkorter saaledes dem tidligere Forbindelse
»Stecknitz-Kanalen«, som den kun delvis følger,
og som har en Længde af 98 km, med 31 km.
Kanalen udmunder i Lübeck Havn, hvor der
er bygget en med den gl. Havn forbundet 1000
m lang og 100 m bred Kanalhavn, og stiger
gennem 5 Sluser op til en Højde af c. 12 m, i
hvilken Højde den forbliver paa en Strækning
af 30 km, altsaa paa omtr. Halvdelen af
Kanalens Længde. Efter at have passeret de to
Lauenburgske Byer, Mölln og Büchen, synker
den gennem to Sluser ned til Elbens Vandspejl
ved Byen Lauenburg, hvor Vandstandens
Middelhøjde er 4,7 m. Vandforbruget ved
Slusningen tages fra Möllner-Søerne og forsk. mindre
Vandtilløb. Største Fald, 4,4 m, forekommer
ved Donner-Slusen, c. 6 km N. f. Mölln.
Sluserne er 80 km lange, 17 m brede og 2,5 m dybe.
Kanalens Dybde er 2 m ved laveste Vandstand
og Bundbredde 22 m og kan saaledes passeres
af 2 Elb-Flodfartøjer (Bredde 10,6 m) paa een
Gang; mindste Krumningsradius er 600 m.
Sluserne fyldes og tømmes ved en af
Vandbygningsdirektør Hotopp opfundet Metode (baseret
paa Hævert-Princippet). De samlede Udgifter
ved Kanalanlægget udgør 24 Mill. Mark, hvoraf
Preussen hår bidraget med 7 1/2 Mill. Mark.
J. M.-P.

Elberfeld ["ælbərfælt], By i Kongeriget
Preussen, Rhinprov., er umiddelbart forbundet
med Barmen (s. d.) og strækker sig 11 km
langs begge Bredder af Wupper, 143 m o. H.
(1910) 170195 Indb., hvoraf 120613 Lutheranere,
43553 Katolikker og 1919 Jøder. Det samlede
E.-Barmen havde (1910) 339409 Indb. og hører
saaledes til Tysklands Storbyer. Begge Byer har
et karakteristisk Fabriksbyudseende, de
ensformige Fabrikker og de utallige høje Skorstene
giver dem deres Hovedpræg. I det Indre af E.
findes endnu nogle snævre og uregelmæssige
Gader; men Udviklingen har været meget
hurtig, og de ny Kvarterer har et fuldstændig
moderne Udseende. Bl. de offentlige Pladser maa
fremhæves Brausenwertherplatz, nær
Hovedbanegaarden, prydet med et
Ryttermindesmærke for Kejser Wilhelm I og omgivet af Teatret
og fl. offentlige Bygninger. Ved Neumarkt, som
er prydet med et Mindesmærke for Kejser
Friedrich III, ligger det ny Raadhus, og i
Turnhofstrasse det gl. Raadhus, der rummer et
Mus. for Kunst og Kunstindustri. E. har 10
luth. og 5 rom.-kat. Kirker samt en Synagoge.
Den er velforsynet med Skoler, deriblandt et
Gymnasium, to Realgymnasier, fl. tekn. Skoler,
en Handelsskole og en Døvstummeanstalt. E.
hører til Europas vigtigste Industribyer; den
er Hovedcentret i Tyskland for Bomuld-, Uld-
og Silkemanufaktur, for Møbelstoffer og
Possementvarer og har ogsaa en meget betydelig
Fabrikation af Farvestoffer og forsk. Kemikalier
samt af Støbegods, Maskiner og Vaaben.
Handelen er meget livlig og støttes af et
Handelskammer samt af fl. Banker, deriblandt en
Filial af den tyske Rigsbank. E. er et meget
vigtigt Jernbaneknudepunkt paa Linien
Berlin-Köln. Elektriske Sporveje og en elektrisk
Hængebane over Wupper sørger for den
indenbys Trafik og Forbindelse med Barmen. I E.’s
smukke skovrige og bakkede Omegn er i de
senere Aar blevet anlagt fl. offentlige Parker
og Spadsereveje. - Allerede 1532 omtales
Blegerierne i Wupper-Dalen, hvor c. 1500 Mennesker
var beskæftigede dermed i den Egn, hvor nu
E. og Barmen ligger. Efterhaanden som
Tekstilindustrien blomstrede op i Midten af 18.
Aarh., koncentreredes Bebyggelsen, men endnu
ved Beg. af 19. Aarh., da Barmen fik
Byrettigheder, hvad E. allerede fik 1610, talte de
tilsammen kun 27000 Indb., 1855 havde Tallet
tredoblet sig og var vokset til 82000, 1895 havde
det naaet c. 280000 og 1910 c. 340000. De to Byer
har under deres Vækst stedse været omtr. lige
store. E. hørte til Hertugdømmet Berg og kom
1815 sammen med dette under Preussen. (Litt.:
Schell, »Geschichte der Stadt E.« [E. 1900]).
G. Ht.

Elberfeld-Barmen Hængebane [’ælbər
fælt-], se Enskinnebaner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0894.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free