- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
854

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elbeuf, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, (Normandie), ligger ved venstre Bred af Seine - Elbfas, Jakob Henrik, Portrætmaler, ( -1664) - Elbing, By i Kongeriget Preussen, Prov. Vestpreussen, ligger ved den sejlbare Flod E., 8 km fra dens Munding i frische Haff - Elbingerode, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, ligger mellem de nordvestlige Udløbere af Harzen - Elbing-Oberlands Kanal forbinder Oberland med Havne- og Fabrikbyen Elbing - Elbistan, se Albistan. - Elbo, Herred, i det sydøstlige Jylland, det mindste i Vejle Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Vestbanen c. 20 km SV. f. Rouen, i en smuk
Dal, der omgives af skovbevoksede Højder.
(1911) 18290 Indb. E. er et vigtigt
Industricentrum med store Uldspinderier og
Klædefabrikker samt Jernstøberier og Maskinværksteder.
Ulden, som forarbejdes i E., kommer især fra
Argentina. Fabrikskorstenene hæver sig alle
Vegne i Vejret, ligesom i de mindre Byer i
Omegnen, der kan regnes som Forstæder til E.,
saaledes Caudebec-les-E., St-Pierre-les-E. og
St-Aubin, med hvilken sidste E. er forbundet
ved en Hængebro over Seine. I Kirken
St-Etienne findes Glasmalerier fra 15. og 16. Aarh.
med Fremstillinger af Byens Lokalindustri,
nemlig Klæde- og Tapetvæveriet, for hvilken
den allerede var berømt i Middelalderen. E.
har et Handelskammer og en betydelig
Flodhavn og staar i Dampskibsforbindelse med
Rouen.
G. Ht.

Elbfas [’ælp-], Jakob Henrik,
Portrætmaler, f. i Livland, d. 1664 i Sthlm. Hans
Virksomhed er knyttet til Sverige, hvis Kunst han
med sin forholdsvis drevne Teknik tilfører ny
Impulser. Han er indvandret til Sthlm c. 1620,
er 1634-40 Maria Eleonora’s Hofmaler og
spiller snart en fremtrædende Rolle som den kgl.
Families og Adelens yndede Portrætmaler. Han
har malet Portrætter, nu forsvundne ell. i hvert
Fald ikke identificerede, af Gustaf II Adolf,
Maria Eleonora, Karl X Gustaf som ung, etc.; af
bevarede Arbejder tilskrives ham: »Dronning
Kristina som Barn«, »Johan Kasimir og hans
Gemalinde« (Gripsholm, som ejer adskillige
andre Portrætter af ham), »Axel Oxenstierna«
(Udenrigsdepartementet), og »K. Karlsson
Gyllenhielm« (1641, Upsala Kunstmus.);
uomtvistelig E.’s Værk er et Portræt af Grevinde Beata
de la Gardie.
A. Hk.

Elbing [’ælbeŋ], By i Kongeriget Preussen,
Prov. Vestpreussen, ligger ved den sejlbare
Flod E., 8 km fra dens Munding i frische Haff,
og ved Kraffohl Kanalen forbundet med
Weichsels østlige Arm. Nogat. (1910) 58636 Indb.,
deraf c. 80 % Lutheranere. E. er en meget
betydelig Industriby, i stærk Udvikling. De store
Schichau-Maskinværksteder og Skibsværfter
beskæftiger Tusinder af Arbejdere og bygger de
fleste af den tyske Flaades Torpedobaade og
Torpedojagere samt en Mængde Lokomotiver.
Endvidere findes i E. store Jernstøberier og
Maskinfabrikker samt Industri i Hør og Hamp
m. m. Handelen, især med Landbrugsprodukter,
er meget livlig og støttes af fl. Banker,
deriblandt en Filial af den tyske Rigsbank. E. er
et vigtigt Jernbaneknudepunkt og har
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Danzig og
Königsberg. Byens Handel fremmes ogsaa ved
E.-Oberlands Kanalen (s. d.). E. har 7 luth. og
en kat. Kirke, et Gymnasium, en Realskole og
et kommunalt Bibliotek. - E. blev grundlagt
1237 af Kolonister fra Lübeck og Bremen og
tog i Hanseforbundets Tid et nævneværdigt
Opsving, ja drev endog Søhandel. Med Danzig
formaaede den dog ikke at konkurrere, endskønt
den ligesom Danzig løsrev sig fra den tyske
Ridderorden og gav sig ind under Polen. De
talrige Krige, der i 17. og 18. Aarh.
udkæmpedes i Preussen, skadede E, meget, fl. Gange
skiftede den Besidder, indtil den endelig 1772
tilfaldt Preussen.
G. Ht.

Elbingerode [’ælbeŋə.də], By i Kongeriget
Preussen, Prov. Hannover, ligger mellem de
nordvestlige Udløbere af Harzen, 442 m o. H.,
ved Jernbanen Halberstadt-Tanne. (1910) 2845
Indb. Der drives betydelig Bjergværksdrift
(Jernmalm, Kalksten), og i Omegnen findes fl.
store Jernværker.
G. Ht.

Elbing-Oberlands Kanal [’ælbeŋ-’o.bər
lants-) forbinder Oberland samt de her
liggende Søer og Skovstrækninger med Havne- og
Fabrikbyen Elbing. Kanalen, der er anlagt 1844
-61 af Baurath Steenke, har en Længde af
195 km, hvoraf dog de 154 km falder paa
Søerne, saaledes at den egl. Kanallængde kun er
41 km. Kanalens Bredde er i Vandspejlet 16,32
m, i Bunden 7,53 m; dens Vanddybde er 1,26 m.
Oberlands-Søerne ligger 99,5 m højere end den
umiddelbart ved Elbing liggende Draussen-Sø,
hvori Kanalen udmunder, og der vilde for at
føre Skibene over dette Fald, hvis
Kammersluser skulde anvendes, kræves nogle og tredive
Kammersluser. I St f. Kammersluser er derfor
anvendt 5 Optræk (Skraaplaner) anbragte i en
indbyrdes Afstand af 2-2 1/2 km; de har en
Højde af 14-24 m, en Hældning af 1:12 og er
forsynede med 2 Spor; paa hvert af disse
bevæger sig en Vogn saaledes forbundne, at den
ene Vogn gaar ned, naar den anden gaar op.
Skibene, der har en Længde af 24,5 m, en
Bredde af 3 m, og som ved 1 m’s Dybgaaende
laster 60 t, føres ind paa den ene af disse
Vogne og bevæges, staaende paa denne, op
ell. ned ad Skraaplanen. Vognene trækkes ved
Hjælp af et Staaltraadstov, der ved de 4 ældre
Optræk bevæges af Vandhjul og ved det nyere
5. Optræk ved en Turbine, som, saavel som
Vandhjulene, drives ved Vandet i det langs
Kanalen flg. lille Vandløb Kleppine.
Befordringen af Skibet over et Optræk tager c. 20
Min. Aarlig befordres ad denne Kanal c. 2-3000
Skibe.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Elbistan, se Albistan.

Elbo, Herred, i det sydøstlige Jylland, det
mindste i Vejle Amt, udgør den yderste, østlige
Del af den Halvø, der skyder ud i Lille Bælt
mellem Vejle og Kolding Fjord, medens det
mod V. begrænses af Herrederne Holmans og
Brusk, fra hvilke det skilles ved den fra Vejle
Fjord indtrængende Rands Fjord ell. Lillestrand
og Spangaa, der løber ud i Rands Fjord
gennem den lavtliggende, smukke Elbodal. Den
største Udstrækning fra SV. til NØ. er c. 25
km, medens Herredet fra V. til Ø. kun er højst
9 km. Arealet er c. 84 km2 (8389 ha), og det
havde 1. Febr 1916: 19464 Indb. med Købstaden
Fredericia, uden den 4258 (1801: 2548, 1850:
3861, 1890: 4552, 1901: 4283), ɔ: c. 50 paa 1 km2.
Herredet er gennemgaaende temmelig fladt og
lavtliggende, især i Midten og mod NV. omkr.
Rands Fjord; dog findes der enkelte bakkede
Strækninger mod S. ved Kolding Fjord og mod
NØ. paa den i Lille Bælt udskydende
Landtange Treldenæs, der ender i
Kasserodde; højeste Punkt er 47,5 m. De for det
meste lerede og dybmuldede Jorder er i det
hele efter jyske Forhold frugtbare og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0896.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free