- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
857

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elea, se Velia. - Eleale, By i Moab, nær Hesbon, en Tid tilhørende Ruben Stamme, nu el-al, som har Ruiner fra den byzantinske Tid. - Eleater er Betegnelsen for den filosofiske Skole, der hørte hjemme i den syditalienske By Elea - Eleazar, »Gud har hjulpet« (gr. Lazaros), Navn paa fl. Mænd, som omtales i Jødernes Historie, deriblandt - 1) Aron's Søn, om hvem navnlig Præsteskriftet beretter - 2) E., kaldet Avaran, Broder til Judas Makkabæeren - 3) En Skriftlærd, iflg. anden Beretning ogsaa Præst, som under Antiokos Epifanes standhaftig led Martyrdøden i høj Alder - electi (lat.: »de Udvalgte«) eller perfecti (»de Fuldkomne«) kaldtes hos Manikæerne en lille Kreds - Electoral College, i Nordamerika den Samling Valgmænd, der hvert 4. Aar vælges for at foretage Valg af Unionens Præsident - Electoral-Faar, se Faar. - Electuarium, se Latværge. - electus (lat., underforst. episcopus) kaldes i den rom.-kat. Kirke den, der er blevet valgt til Biskop - Eledone, ottearmet Blæksprutte med en enkelt Række Sugekopper ud ad Armene - Elefanta kaldes af Europæerne en 10 km N. f. Bombay, omtr, 6 km fra Fastlandet liggende langstrakt Ø - Elefant-Bugt, en lille Bugt paa Afrikas Vestkyst i Landskabet Benguella N. f. Kap Santa Maria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Eleale [æla’å’le.], By i Moab, nær Hesbon,
en Tid tilhørende Ruben Stamme, nu
elal, som har Ruiner fra den byzantinske
Tid.
J. P.

Eleater er Betegnelsen for den filosofiske
Skole, der hørte hjemme i den syditalienske
By Elea, og hvis vigtigste Repræsentanter er
Xenofanes fra Kolofon, Parmenides fra Elea,
Zenon fra Elea og Melissos fra Samos. Skolens
Hovedejendommelighed er, at den i Reaktion
mod den ældre Naturfilosofi vil begrunde
Opfattelsen af Tilværelsen paa en dialektisk,
begrebsmæssig Erkendelse og forkaster
Sansningen.
W. N.

Eleazar [hebr. æla´a’sa.r], »Gud har
hjulpet« (gr. Lazaros), Navn paa fl. Mænd, som
omtales i Jødernes Historie, deriblandt 1)
Aron’s Søn, om hvem navnlig Præsteskriftet
beretter. Han og hans Brødre indsattes ved
Sinai som Præster, og E. arvede
Ypperstepræsteværdigheden efter sin Fader. Han
nævnes som Stamfader til Sadokidernes
Præsteslægt. 2) E., kaldet Avaran, Broder til Judas
Makkabæeren, som i Syrerkampen mod
Antiokos Eupator 162 f. Kr. trængte frem og
gennemborede den Elefant, han mente, Kongen
sad paa, saa den faldt og knuste ham (Makkab.
6, 43-46). 3) En Skriftlærd, iflg. anden
Beretning ogsaa Præst, som under Antiokos Epifanes
standhaftig led Martyrdøden i høj Alder (2.
Makkab. 6, 18-31).
J. P.

electi (lat.: »de Udvalgte«) eller perfecti
(»de Fuldkomne«) kaldtes hos Manikæerne en
lille Kreds, der lagde Vægt paa højere
Religiøsitet og asketisk Liv, udsondrede fra den
øvrige Menighed ved »de tre Segl«, Seglet for
Munden, der sikrede, at intet urent (ɔ: usandt)
gik ud af Munden og intet urent (ɔ: Kødspiser)
ind ad den, Seglet for Haanden, der skulde
holde Mennesket borte fra al verdslig Syssel, og
Seglet for Brystet, der skulde hærde mod
Ægteskabets Fristelser. Fra Manikæerne
forplantedes Læren om saadanne e. til
Middelalderens Katharer.
H. O.

Electoral College [i’£ektərə£-’kå£idз] kaldes
i Nordamerika saavel den hele Samling
Valgmænd, der hvert 4. Aar vælges for at foretage.
Valg af Unionens Præsident og Vicepræsident,
som den Gruppe Valgmænd, der i hver enkelt
Stat vælges til dette Hverv. Efter den i hver
Stat gældende Valgret vælges saa mange
Valgmænd, som Staten har Repræsentanter og
Senatorer tilsammen i Unionskongressen, altsaa
fra 3 for de (5) mindste Stater indtil 38 og 45
for de to største, Pennsylvania og New York,
og i hele Unionen i alt 531. De vælges ved alm.
Flertalsvalg og efter Lister, saa at det Parti,
der i den Paagældende Stat tæller flest
Stemmer, faar alle Valgmændene; de stemmer
særskilt i hver Stat og indsender skriftlig Melding
om Valget til Senatets Formand. Ved de første
Præsidentvalg havde E. C. virkelig Frihed til
at vælge, og medens den, der fik flest Stemmer,
blev Præsident, blev den, der fik de næstfleste,
Vicepræsident (1796 hørte den nyvalgte
Præsident J. Adams til Føderalisterne, men
Vicepræsidenten Jefferson til Modpartiet,
Republikanerne); men siden 1804 stemmes særskilt paa
Præsident og Vicepræsident, hvorfor nu det
samme Parti besætter begge Pladser. Ligeledes
er det efterhaanden blevet en given Sag, at
Valgmændene kun stemmer, saaledes som
deres Vælgere forud har besluttet, og Valget er
altsaa i Virkeligheden afgjort, naar E. C. er
blevet valgt (første Tirsdag i Novbr), skønt den
formelle Afstemning om Præsidenten først
foretages en Maaned senere (første Onsdag i Decbr).
Naar Partiernes Styrke er nogenlunde ligelig
udbredt over Unionen, kan det sejrende Parti
godt faa et stort Overtal i det samlede E. C.,
skønt det kun har et ringe Overtal i den hele
Vælgermængde (1880 havde Republikanerne 59
Valgmænd fl. end Demokraterne, men knapt
10000 Vælgerstemmer fl. af over 9 Mill.
Vælgere). Ja, det er hændt mere end een Gang, at
en Præsident er blevet valgt med et anseligt
Flertal af E. C., skønt han kun havde et
Mindretal bl. Vælgerne, enten fordi han netop
sejrede i de største Stater (1888 havde
Republikanerne et Overtal af 65 Stemmer i E. C., men
Demokraterne 96000 Vælgerstemmer fl.), ell.
fordi Stemmerne splittedes mellem fl.
Kandidater: paa denne Maade sejrede Demokraterne
baade 1844, 1848 og 1856, medens omvendt
Republikanerne 1860 fik Abr. Lincoln valgt med
180 Valgmandsstemmer af 303, skønt de kun
havde 1866000 Vælgerstemmer af i alt 4625000.
E. E.

Electoral-Faar [i’£ektərə£-], se Faar.

Electuarium, se Latværge.

electus (lat., underforst. episcopus) kaldes i
den rom.-kat. Kirke den, der er blevet valgt
til Biskop, men endnu ikke er indviet til sit
Embede. I Middelalderen kunde en Biskop ofte
gennem længere Tid være e, naar der var
Hindringer for hans Indvielse, f. Eks. hvis han
endnu ikke havde opnaaet den kanoniske
Alder ɔ: 30 Aar.
H. O.

Eledone, ottearmet Blæksprutte med en
enkelt Række Sugekopper ud ad Armene. En Art
af denne Slægt (E. cirrosa d’Orb.) er nogle
Gange fanget ved Skagen.
C. M. S.

Elefanta kaldes af Europæerne en 10 km
N. f. Bombay, omtr. 6 km fra Fastlandet
liggende langstrakt Ø, som de Indfødte kalder
Gharapuri, d. e. Grottebyen, paa hvilken
Portugiserne opdagede en af Klippen udhugget
Elefant, der var 3 Gange saa stor som en virkelig
Elefant. Denne flyttedes 1864 til Bombay og ses
nu i Viktoriahaven der. Desuden findes der paa
E. 6 i Klipperne udhuggede Templer, der for
øvrigt ikke er godt bevarede. Det største er
omtr. 40 m i Kvadrat, Højden 4-6 m, Loftet
bæres af 40 firkantede Piller, der danner fl.
Rader. I Baggrunden findes et Reliefbillede af
Brahma, Vishnu og Siva, det er 5 m 50 cm højt.
Paa Væggene ses Relieffer, der har Hensyn til
Siva. Den Religionsform, under hvilken disse
Skulpturer er fremkomne, er i ethvert Tilfælde
ikke lidet forsk. fra den moderne Brahmanisme.
Smlg. Fergusson og Burgess, The cave Temples
of India
(1880).
V. S.

Elefant-Bugt, en lille Bugt paa Afrikas
Vestkyst i Landskabet Benguella N. f. Kap Santa
Maria, har den bedste Ankerplads paa denne
Kyst.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free