Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elefanter (Proboscidea) en artrig Dyregruppe, dannende en meget afvigende Underorden under Hovdyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den enkelte Traad vokser skraat opad og
fremad, saaledes at den forreste Del af
Tyggefladen slides først, medens den bageste Del
næppe er helt ude af Gummen endnu; stadig
fortrænges den forreste Tand langsomt af den
bagved fremvoksende, idet dens forreste
stærkest slidte Lameller af stødes og falder ud;
jævnlig ses saaledes 2 halve Tænder at fungere
samtidigt (smlg. Fig. 1); de 3 eller 4 forreste,
først udfaldende Kindtænder er at opfatte som
Mælketænder og er i det hele mindre og
bestaar af færre mindre udprægede Tandplader;
ægte Forkindtænder mangler helt; de 3 sidste
Kindtænder er de ægte Bagkindtænder. - E.’s
ydre Skikkelse er saa velkendt, at den ikke
trænger til nøjere Beskrivelse. Huden er næsten
ganske nøgen, kun med spredte, børsteformede
Haar, tættest ned ad Ryggen; Ungerne har
tættere Haarvækst og forholdsvis meget kortere
Snabel; i Enden af den korte Hale danner et
Knippe tykke sejge Børster en tydelig
Halekvast. Paa Kinderne, bag Øjet, munder et Par
store Hudkirtler, der hos Hannen, navnlig i
Brunsttiden, afsondrer et tyndtflydende
Sekret, der driver ned ad Kinden. Fødderne korte
og brede, typiske Klumpfødder; Tæernes Tal 5,
den midterste størst, alle indesluttede i en tyk
Fælleshud, saaledes at de i det ydre kun delvis
kendetegnes ved hovagtige Negle i Klumpfodens
Forkant; Trædesaalen meget stor, næsten
cirkelrund; Bagfødderne mindre end
Forfødderne. Maven simpelt bygget; Galdeblære mangler;
Hjernen ligner Gnavernes, idet den lille Hjerne
ligger helt bag den store og ikke dækkes af
denne; i Forhold til Legemets Størrelse er
Hjernen meget lille. Testiklerne forbliver i Bughulen.
Livmoderen tvehornet; Moderkagen ringformet;
2 Patter sidder mellem Forbenene. E. føder kun
1 Unge ad Gangen; denne fødes meget udviklet
og kan straks følge Moderen, idet den under
farefulde Forhold tager Ophold mellem hendes
Ben. E. er udelukkende Planteædere og lever
hovedsagelig af Løv og Kviste af Buske og
Træer; Føden afrives med Snabelen og føres
knippevis ind i Munden. Drikningen foregaar
ligeledes ved Hjælp af Snabelen, idet denne
suges fuld af Vand, der da indsprøjtes i
Mundhulen, idet Snabelspidsen stikkes ind i Munden;
ligeledes oversprøjtes Kroppen ofte med Vand,
ligesom disse Dyr ynder ved Snabelens Hjælp
at dække Ryggen med Sand og Støv; i det hele
spiller Snabelen en overmaade vigtig Rolle for
dette højbenede, korthalsede, klodsede Dyr, der
ellers ikke vilde formaa at naa Jorden for at
drikke, græsse o. l. E. færdes altid i større ell.
mindre Flokke, i tidligere Tider var Flokke paa
20-30, ja op mod 100 Stkr, ikke ualmindelige,
nu er de navnlig i Afrika aftaget stærkt i Tal
og ses kun i Smaaselskaber; Flokken ledes gerne
af en af de største Hanner ell. Hunner, de
første færdes jævnlig ensomt og kan da være
ondskabsfulde og angribende, medens E. ellers er
yderst frygtsomme, sky og forsigtige Dyr, der
tager Flugten, naar de vejrer mindste Fare og
søger da lange Vejstrækninger bort for at vide
sig i Sikkerhed; Saarede ell. overraskede
angriber særlig de gl. Dyr med Voldsomhed, idet de
tramper Angriberen ned og sønderflænger
denne med Stødtænderne; Lugtesansen er
overordentlig udviklet, og med Snabelen løftet mod
Vinden vejrer de paa lang Afstand; Hørelsen er
ogsaa god, Synet mindre fuldkomment. E. er
ganske overvejende Skovdyr, der holder til
i tætte, skyggerige Bjergskove ell. Skovene ved
Floderne, hvor de ved deres mægtige Størrelse
og Vægt med Lethed formaar at bryde sig Vej
gennem den tætteste Urskov; i Afrika søger de
dog ogsaa ud paa de mere aabne Savanner.
Trods deres Størrelse er E. dog ret behændige
med nøje Herredømme over deres Bevægelser;
de bevæger sig stedse i Trav ell. i Pasgang,
aldrig i Spring ell. Galop, men de formaar
alligevel, naar de skræmte tager Flugten, i
dundrende Trav at tilbagelægge op til 15-20 km i
Timen; de klatrer op og ned ad ret stejle
Klippeskrænter og svømmer gerne og godt; i det hele
taget ynder de meget Ophold nær Floder, dels
fordi Vegetationen her er rigeligere, dels fordi
de i høj Grad ynder at bade sig og vælte sig i
Dyndet, dels for at køle sig, dels for at værge
sig mod Insekternes Plagen. Stemmen er ret
varieret, lige fra stærke Trompetstød og
rungende Brøl til gurglende Strubelyd og Piben.
E.’s Aandsevner er betydelige, i alt Fald
formaar de at samle Erfaringer og gøre disse
nyttige for sig; de viser i Fangenskab stor
Lærenemhed og kan, i alt Fald uden for Brunsttiden,
da de er ubeherskede og uregerlige, styres og
ledes i deres mindste Bevægelser blot ved Tegn
fra deres Fører. De nulevende E. deles i to
velafgrænsede Arter:
Den indiske E. (Elephas indicus),
kendelig fra sin afrikanske Slægtning paa de langt
mindre Øren (smlg. Fig. 3); dens Forfødder
har 5, Bagfoden 4, sjældent 5, Hovnegle.
Snabelen har i sin yderste Ende, over og mellem
Næseborenes Aabninger, en lille bevægelig
fingerlignende Tap. Panden høj og hvælvet.
Kindtændernes Tandplader smalle, saaledes at
Emaillelisterne paa Tyggefladerne nærmest er
parallelle; deres Tal er voksende i de 6 Tænder,
nemlig 4, 8, 12, 12, 16, 24, saaledes at man
altid kan afgøre, hvilken Tand der er i Brug.
Den fuldvoksne Hans Skulderhøjde er fra 2,7
til 3,3 m. Hunnen højst 2,5 m. Stødtænderne
varierer meget i Størrelse og Form; Hunnerne
har smaa ell. ingen Stødtænder; Hannernes
naar højst en Længde af 1,6 m og en Vægt af
20 kg. Paa Ceylon mangler som Regel baade
Hanner og Hunner helt Stødtænder, et Fænomen,
der ogsaa i Indiens Fastland ikke er
ualmindeligt; ogsaa Hanner med kun 1 Stødtand findes.
Arten er i vild Tilstand udbredt i Skovegnene
i Indien, Birma, Malakka, Cochin China, Ceylon
og Sumatra; den tæmmes særdeles let og er et
ret alm. Husdyr i hele dens asiatiske
Udbredningszone helt op til Himalaya; da den i sit
Hjemland aldrig vides at formere sig i
Fangenskab, maa den tæmmede Bestand stadig
fornyes gennem Indfangning af vilde Eksemplarer;
dette sker i Indien, Siam o. a. St. derved, at
Dele af de store vilde Flokke, der fredes og
stadig kontroleres, drives ind i
Pæleindhegninger (»Khedda’er«) og derefter ved tamme E.’s
Hjælp ret hurtig tæmmes og gøres til nyttige
Husdyr. Last-E. angives at kunne bære op mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
