Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elefanter (Proboscidea) en artrig Dyregruppe, dannende en meget afvigende Underorden under Hovdyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1000 kg kortere Strækninger. Snabelen bruges
til Transport af Kasser, Planker o. l.; som
Trækdyr viser deres enorme Styrke sig særlig
fremtrædende. Den ind. E. angives at naa en
høj Alder, vist som Regel dog næppe mere end
70-80 Aar; dog kendes Eksempler paa, at de
har naaet 100 Aars Alderen, ja i et enkelt
Tilfælde endog 140 Aar. At der avles og fødes
Elefantunger i Fangenskab, hører til de største
Sjældenheder; medens dette, som nævnt, næppe
kendes i Dyrenes Hjemlande, kendes Tilfælde
deraf i zool. Haver; de første nævnes fra Buenos
Aires og fra Schönbrunn ved Wien, hvor Unger
fødtes 1906, sidstnævnte Sted engang atter
senere; ogsaa fra Berlins zool. Have kendes et
Tilfælde; hertil kan da føjes Tilfældene fra
Kbhvn’s zool. Have, hvor en 12aarig Hun
(»Ellen«) med en 35aarig Han (»Chang«), begge fra
Siam, fødte en Unge 9. Decbr 1907, derpaa atter
6. Apr. 1912 og endelig 3. Apr. 1916, alle
mandlige Unger; den sidste Unge, der dog var
mindre end de andre, vejede efter Fødslen 138 kg.
Drægtigheden varede 22 Maaneder.
Den afrikanske E. (E. africanus)
kendes i Ydre let paa de enorme store Øren, der
gerne bæres tilbageklappede paa Halsen og naar
helt ud over Skulderbladet, medens de nedre
Spidser hænger langt ned under Halsen;
Panden flad (smlg. Fig. 4). Paa Forfødderne 4
Hovnegle, kun 3 paa Bagfødderne.
Snabelmundingens Over- og Underrand danner to lige
lange Gribelæber, uden fingerlignende Tap.
Hudfarven mørkere end hos den asiatiske Art.
Kindtænderne har færre og bredere Emaillelameller,
der paa Tyggefladen nærmest danner
rudelignende Figurer (smlg. Fig. 2); Emailleformlen er
her 3, 6, 7, 7, 8, 10. I Størrelse overgaar denne
Art sin asiatiske Frænde, idet Hannen er 3,5
-4,8 m i Skulderhøjde, Hunnen mindre.
Stødtænder findes altid baade hos Han og Hun og
naar hos de gl. Hanner umaadelig Størrelse, i
Længde indtil 2, højst 2,5 m uden for Læberne
og en Vægt paa 30-50, sjældent 75-90 kg; fra
Øst-Afrika kendes et Par Stødtænder paa 102
kg hver. Den afrikanske E. var tidligere
udbredt over hele Afrika, blot Sahara og Ægypten
undtagne; allerede i Oldtiden udryddedes den
i Marokko, Algier og Tunis; i de sidste Aarh.
er den udryddet i Sydafrika lige op til 20 s. Br.;
ligeledes i Mosambique, Tysk Østafrika og
Angola; talrigst er den endnu i de afrikanske
Ækvatorialegne fra Kamerun over Uregga til
Tanganika og op i Somaliland samt i Gambia
og Barotse, og den træffes vel endnu helt op til
Sahara og ned til 20° s. Br., men stadig
indsnævres dens Omraade ved hensynsløs
Forfølgelse; den holder foruden i de tætte Bjergskove
ogsaa til i de aabne Savanner, hvor de navnlig
tidligere var umaadelig talrige, men just her
har Jagten været lettere og Tilbagegangen
stærkere; de vandrer meget betydeligt efter
Aarstiderne og optræder i det hele i vekslende
Mængder; Insektplagen skal være en af
Grundene til Stedforandringerne. Føden er navnlig
 |
Fig. 3. Forparti af indisk Elefant. |
|
Fig. 4. Forparti af afrikansk Elefant. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
